Pædagogik
1   407

»En herlig kraftfuld og blød sag ...«

Indtil sommerferien rasede lektor Thomas Rømer, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), på sin blog på folkeskolen.dk mod den herskende skolepolitik og langede ud efter kolleger og skolefolk af enhver art. Ved navns nævnelse.

? Du har rask væk angrebet navngivne personer på din blog. Har du gjort dig etiske overvejelser i den forbindelse?

! »Jeg forholder mig til, hvad centrale aktører i den pædagogiske verden siger og gør. Desuden prøver jeg at forstå, hvad de siger, og jeg kritiserer det med mange forskellige begrundelser, når det er forkert. Det er alles pligt efter min opfattelse. Det er ikke personligt, og det er ikke et angreb. Det er alment, og det er et forsøg på offentligt at komme til fornuft sammen med andre. Så jeg handler etisk helt igennem. Derimod handler jeg ikke strategisk eller klogt. Denne 'etiske' indstilling er i helt almindelig forlængelse af en lang europæisk oplysningstradition, som vi også herhjemme har mange eksempler på, for eksempel i Kierkegaards, Grundtvigs og Georg Brandes' store indsatser«.

Artiklen fortsætter under banneret

? Du har på din blog været meget kritisk over for evidensbaseret pædagogisk forskning. Hvorfor?

! »Fordi 'evidensbaseret pædagogik' er blevet en modsigelse. Pædagogik og evidens er modstridende begreber. Jo mere evidensbaseret en praksis er, desto mindre pædagogisk. Evidensen har tendens til at udslette pædagogikken. Desuden: 'Evidensbaseret forskning' er også en modsætning. Videnskab beskæftiger sig med 'hvad sker der?' og ikke med 'hvad virker?' Så jo mere evidens, desto dårligere videnskab og desto længere fra det pædagogiske«.

? Du har skrevet, at det er bedre at stille en buket blomster på katederet i klasselokalet end at bruge evidensbaserede undervisningsmetoder. Skal eleverne ikke lære noget i skolen?

! »Man lærer ikke noget med evidensbaserede metoder, man glemmer kun. Man lærer noget ved at bruge virkelige metoder, som udspringer af pædagogisk praksis, samfundets traditioner, forestillingsevne, dømmekraft, lærergerning og skoleliv. Det der med 'blomsten' har jeg ikke skrevet om som en modsætning til metoder - som man skulle tro af spørgsmålet. Blomsten optræder i min bog 'Uddannelse i spænding' som mit upraktiske råd nummer 1 - som vedrører 'forberedelse' - ud af 30«.

? Er det lige meget, hvad eleverne lærer?

! »Bestemt ikke. Det er det, det hele handler om. Skal eleverne lære frosne kompetencer, som kan give en høj score i Pisa, så vi kan få arbejdspladser til landet, eller skal de lære færdigheder og kundskaber, der kan forøge deres evne til at handle frit i en verden fyldt med spændede forskelle? Jeg holder på det sidste. Desuden har vi en tendens til at adskille kompetencer og kundskaber. Dermed sker der det, at vi får kundskaber uden bevægelse, hvorefter kundskaberne kan måles i Pisa, og at vi får kompetencer uden viden, hvorefter kompetencerne kan styres af diverse mellemledelser. Styring og måling - ligesom i dag. Hvis derimod kundskaber og kompetencer hænger sammen, så får vi pædagogik, en herlig kraftfuld og blød sag, som hverken kan styres eller måles. Ny Nordisk Skole kunne man kalde det, hvis ikke denne term var optaget«.

? Skal eleverne ikke klædes fagligt på, så de kan få et materielt trygt liv som voksne?

! »Nej, de skal klædes fagligt på, så de får et rigt og udfordrende kunstnerisk, praktisk og intellektuelt liv med sans for det fælles, så de ikke går så meget op i materiel tryghed, og så de kan stå selv og tage initiativ, selvom de bliver fattige og utrygge«.

? Var folkeskolen bedre i gamle dage efter din mening?

! »Hvordan var den 'i gamle dage'? Hvornår var det? Hvad er 'folkeskole'? Hvad er 'folk'? Hvad er 'skole'? Spørgsmålet er dårligt«.

? Hvordan ser din ideelle folkeskole ud?

! »Som en lysning i skoven fyldt med historie, poesi, musik, videnskab, smil, bolde, græsplæner, globusser, pensler, viskelædere, mylder, påmindelse, åbenhjertighed, opmærksomhed, tilsynekomst, lejrskoler, Dannebrog, zigøjnere, fester, koncerter og velgørenhed. Men totalt renset for kontraktsystemer, kommuner, Pisa-lister, 95-procent-målsætninger, top-fem-drømme, mobiltelefoner, professionshøjskoler, skoleledere uden holdning og anden underdanighed«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ