Den engagerede lærer skal på kurser i sit fag for at kunne bidrage med god undervisning, siger Flemming Nygaard, der kæmper de faglige foreningers sag. Hans udsagn uderstøttes af professor Per Fibæk Laursen, der siger, at lærernes kompetenceudvikling er den vigtigste faktor for elevernes læring.
Den engagerede lærer skal på kurser i sit fag for at kunne bidrage med god undervisning, siger Flemming Nygaard, der kæmper de faglige foreningers sag. Hans udsagn uderstøttes af professor Per Fibæk Laursen, der siger, at lærernes kompetenceudvikling er den vigtigste faktor for elevernes læring.

"Lærernes faglige engagement dør uden efteruddannelse"

Trods efteruddannelsesmilliarder fra både Folketing og A.P. Møller halter efteruddannelsen af lærere alvorligt, fordi næsten ingen kommer på korte faglige kurser længere, oplever de faglige foreninger, der tidligere stod for den faglige opdatering for mange lærere.

Publiceret

Fakta

Problemet med færre faglige kurser for lærerne opstod efterindførelsen af Lov 409 om lærernes arbejdstid ogfolkeskolereformen, som har betydet, at hver lærer skal underviseflere timer. Samtidig besluttede Christiansborg-politikerne i 2013at fjerne de faglige foreningers underskudsgaranti på enmillion kroner fra finansloven.
Flemming Nygaard har blandt andet lavet en kronologisk gennemgangaf de faglige foreningers kamp for lærerens efteruddannelse i blogindlægget "Løbende faglig opdatering - en del af det fagligeløft".

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Det skulle nødigt ende med, at det bliver så surt at være lærer i folkeskolen, at lærerne søger til efterskoler og frie skoler for slet ikke at tale om, at lærerne oplever det daglige arbejde i folkeskolen så surt, at de ønsker at forlade den til fordel for andet arbejde".

Det siger Flemming Nygaard, der er formand for Tysklærerforeningen for Grundskolen. Han har været lærer i 40 år og er tidligere fagkonsulent i tysk og medlem af opgavekommissionen. Som en slags talsmand for de faglige foreninger for lærere har han kæmpet en foreløbig tre-årig kamp for lærernes efteruddannelse på tværs af de faglige foreninger og har bragt problematikken op på adskillige møder med både Danmarks Lærerforening og Undervisningsministeriet.

Han undrer sig såre over, at den milliard kroner, som Christiansborg har afsat til lærernes efteruddannelse slet går ikke til efteruddannelse inden for de fag, den enkelte lærer er uddannet indenfor. 

Der sker intet - på 3. år

Forleden var han til nok et møde i ministeriet om sagen, men det kom der ikke meget ud af.

"Vi skulle have afklaret, hvordan ministeriet kan støtte de faglige foreninger i, at de penge, der er afsat også bliver brugt til pædagogisk faglige kurser. Det er altid rart at få talt sammen, men der var intet konkret nyt på mødet", siger Flemming Nygaard og tilføjer:

"Jeg synes, at jeg de seneste tre år har pustet og pustet til den her sag - uden at der sker noget".

Flemming Nygaard har også trukket på samme hammel med repræsentanter for andre faglige foreninger, for eksempel med Dansklærerforeningen.

Siden implementeringen af Lov 409 og folkeskolereformens implementering fra august 2014 er det kun gået én vej med de faglige kurser: nedad. Lærerne har ikke tid, og de kan ikke få vikardækning. For Flemming Nygaard er det helt grotesk: Christiansborg-politikerne har afsat en milliard til opkvalificering af lærerne, pengene er der, men de bliver ikke brugt på efteruddannelse, i hvert fald ikke til de pædagogisk- faglige kurser, som er så vigtige for den enkelte lærer.

Powered by Labrador CMS