DLF-formand Anders Bondo Christensen blev meget inspireret af Ejerslykkeskolens arbejde med at blive kvarterets skole. Her under rundvisning på skolen, hvor Henrik Vorager, tillidsrepræsentant, AKT-vejleder og skak-instruktør fortæller om skoleskak på Ejerslykkeskolen.

En ny fortælling om den lokale skole

Ledelse, medarbejdere og skolebestyrelse har de seneste år arbejdet målrettet på at ændre historien om Ejerslykkeskolen i Odense for at tiltrække flere af distriktets elever. Et partnerskab for folkeskolen var i går på besøg for at se succes'en.

Publiceret Senest opdateret

Partnerskab for folkeskolen

Partnerskabet "Folkeskolen. Vores.Hele Livet" blev i 2017 skabt som et modtræk til folkeskolensudfordringer med, at mange forældre vælger fri- og privatskoler tilderes børn. 
Initiativtageren til partnerskabet var Skolelederforeningen - meden ambition om gennem partnerskabet at skabe en bevægelse, somsikrer, at folkeskolen i fremtiden stadigvæk er en vigtigsamfundsbærende institution, som størsteparten vælger heltautomatisk. 
Partnerskabet består af: Kommunernes Landsforening, DanmarksLærerforening, BUPL, BUPL's Lederforening, Skole og Forældre,Danske Skoleelever, Børne- og Kulturchefforeningen ogSkolelederforeningen. 
Partnerskabet fungerer som en paraplyorganisation for forskelligeinitiativer - blandt andet skolebesøg, events på Folkemødet ogkommunikationsmøder. 
Jan Beck-Larsen, skoleleder på Ejerslykkeskolen i Odense havde i går besøg af partnerskabet ”Folkeskolen. Vores. Hele livet”. Bag ham ses blandt andet Rasmus Edelberg, formand for Skole og Forældre og Thomas Gyldal Petersen, formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL.
Projekt Cykelglad Skole er et af mange initiativer, som både danner eleverne til livet og giver gode fortællinger om Ejerslykkeskolen. Her cykler elever fra 4. klasse til ære for aktørerne bag partnerskabet ”Folkeskolen. Vores. Hele livet” under gårdsdagens besøg

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvordan gør man en skole til kvarterets skole, når den i stor stil fravælges af skoledistriktets elever til fordel for privatskoler og andre folkeskoler? Hvordan skaber man en positiv fortælling om en skole, der i mange år har døjet med et dårligt ry blandt områdets beboere? Ja, hvordan får man flere til at vælge folkeskolen? 

Tre væsentlige spørgsmål, som aktørerne bag det nationale partnerskab "Folkeskolen. Vores. Hele livet" fik nogle svar på under et besøg på Ejerslykkeskolen i Odense i går. Hvor repræsentanter fra Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, BUPL, Kommunernes Landsforening med flere blev klogere på, de indsatser Ejerslykkeskolen gør for at få flere forældre til at vælge folkeskolen som det naturlige førstevalg.

Indsatserne på Ejerslykkeskolen er mange, fortalte skoleleder Jan Beck-Larsen de fremmødte. Men hovedfokus er at gøre skolen til kvarterets skole. Brede skolen ud i det lokalområde, den ligger i. Ved at samarbejde tæt med områdets daginstitution, ved at invitere områdets beboere og aktører indenfor på skolen. Ved at samarbejde med lokale foreninger og erhvervsliv og ved at få formidlet de gode historier - allerhelst via oplevede erfaringer fra forældre, børn, pædagoger og andre - som på den måde er med til at ændre fortællingen om skolen.

Nyt partnerskab mellem folkeskolens syv hovedaktører 

Som når skolens 5.-klasse-elever underviser børnehavebørn i kodning i den lokale daginstitution. Når børnehavebørnene kommer på besøg og får læst eventyr af elevernen. Når den lokale boldklub OKS' U6-U9 fodboldpiger vintertræner i skolens gymnastiksale. Når skolens elever synger lucia i Ikea, eller når skolen inviterer alle i lokalområdet til festival med mad, musik og boder fra de enkelte klasser.

"En festival for kvarteret, hvor vi har en hyggelig dag og får skabt en forståelse for, at der sker mange spændende ting her på skolen", forklarede Jan Beck-Larsen. Gode historier på Facebook Som led i arbejdet med at gøre skolen til kvarterets skole har Ejerslykkeskolen lavet en overordnet kommunikationsstrategi. "Med et formål om at tiltrække kvarterets opmærksomhed, så vi skaber tillid, relationer og i sidste ende indskrivning af elever", fortalte Jan Beck-Larsen. En stor del af kommunikationen foregår via Facebook, hvor der formidles god undervisning og gode historier, som når 3.-klasseelever fra skolen via projekt "med hjertet på rette sted" først kreerer og siden overrækker adventsgaver til indlagte børn på Odense Universitetshospital. Flere af historierne har skolen også haft held med at få i både lokale og landsdækkende medier. "Facebook er meget vigtig, når det handler om at fastholde og tiltrække elever til skolen. Fordi man på Facebook kan like, dele og fortælle om skolen. Det har en kæmpe værdi i forhold til fortællingen om skolen, for det skaber ringe i vandet", sagde Line Adler Øberg, skolebestyrelsesformand på Ejerslykkeskolen. Den positiv fortælling manglede En to-tresporet skole fra 0.-9.klasse, med tre OBS-klasser og to specialklasser. Med 550 elever og 55 lærere ansat. En skole beliggende i et socioøkonomisk blandet område, hvor mange af de resursestærke familier har haft tradition for at vælge skolen fra. En skole med i dag 53 procent tosprogede elever.

Selv har Line Adler Øberg en søn i 7. klasse og en datter i 2. klasse på skolen, og da familien ved skolestart valgte skolen til deres børn, manglede de i den grad en positiv fortælling.

"Vi var tilflyttere og havde derfor ikke fulgt områdets tradition for at skrive vores barn op til privatskole ved fødslen, og hverken fra vores omgangskreds eller daginstitution fik vi en positiv fortælling om skolen. Tværtimod fik vi en fortælling om et dårligt ry og en høj procent af tosprogede elever".

"Fortællingen om høj faglighed, engagement, mangfoldighed og rummelighed fik vi udelukkende, fordi vi selv opsøgte skolen", fortalte Line Adler Øberg. Et essentielt samarbejde

Det tætte samarbejde mellem Ejerslykkeskolen og den lokale daginstitution Børnehuset Ejerslykke er essentielt i forhold til både den gode fortælling og i arbejdet med at få familier til vælge kvarterets skole.

"Med det tætte samarbejde har vi et fælles mål om en større søgning til skolen, og det, vi allerede kan se, er en helt anden og positiv fortælling om Ejerslykkeskolen", fortalte Gitte Hermansen, daginstitutionsleder for seks institutioner i Odense - herunder Børnehuset Ejerslykke.

Samarbejdet mellem skole og daginstitution er intensiveret de seneste halvandet år og handler om alt fra gode overgange mellem daginstitution og skole til efteruddannelse og arbejdsgrupper på tværs. Om invitationer til hinandens arrangementer, om jævnlige besøg hos hinanden, om større vidensdeling og tæt samarbejde om eventuelle skoleudsættelser. Indsatser på mange fronter Ejerslykkeskolen arbejder også på en lang række andre fronter for at øge søgningen til skolen. Med alt fra arbejde med skolens værdigrundlag over et ledelsesmæssigt fokus på professionel kapital - frisætning af energi blandt personalet - til helt konkrete indsatser som "dannelse", "kodning", "friluftsliv", "cykelglad skole" og "skoleskak". Initiativer båret af medarbejdernes engagement, som både giver eleverne nogle kompetencer, danner til livet i det videre samfund og som er med til at skabe gode fortællinger om Ejerslykkeskolen. Fokus på høj faglighed, fastholdelse af dygtige medarbejdere, samarbejde, et godt arbejdsmiljø og det at skabe udvikling gennem medarbejdernes engagement har også stor fokus.

"Her på skolen går der ikke tælleri i den. I stedet arbejder vi med at skabe rum for høj faglighed i timerne, og vi prioriterer, at lærerne kommer velforberedte", fortalte Jan Beck-Larsen. Tillidsrepræsentant Henrik Vorager er helt enig.

"Vi har fokus på høj faglighed. På kernefaglighed. Og fagligheden - det at eleverne kan blive så dygtige som muligt - er altafgørende, når skolebestyrelsen eller andre forældre skal anbefale skolen, eller skolen skal vælges til af nye forældre", sagde Henrik Vorager. Høj faglighed kræver forberedelse, og Henrik Vorager roser derfor ledelsens opmærksomhed på forberedelse.

"Her på skolen arbejder vi ligesom alle andre skoler i Odense under kommunens lokalaftale, men den fortolkes meget forskelligt, og vi har en forholdsvis tillidsfuld ledelse. Så vi tæller ikke timer, og alle forberedelsestimer betragtes som fleksible", forklarede Henrik Vorager. Stærkt forældreengagement Engagementet fra både personale og forældre blev der også berettet om under gårsdagens besøg.

"Vi forældre har gået fra dør til dør med klistermærker og gode historier om skolen. Vi står klar udenfor, når der er indskrivning, så forældre skal stille os de svære spørgsmål, men nogle gange kunne vi også godt bruge lidt hjælp. Fra politisk side - for eksempel til at kigge på skoledistrikter", sagde skolebestyrelsesformand Line Adler Øberg. En bemærkning, som den radikale rådmand for Børn- og Ungeforvaltningen, Susanne Crawley Larsen (R) kunne tage med sig tilbage.  Inspiration til andre skoler Også DLF-formand Anders Bondo Christensen var på skolebesøg: "Man kan aldrig kopiere, hvad andre skoler gør. De enkelte skoler er nødt til at finde deres egne veje, men det tætte samarbejde mellem skole og daginstitutioner kan andre skoler også bruge. Samtidig var det meget inspirerende at høre om forældrenes engagement - det at vi som forældre skal tage et større ansvar for vores lokale folkeskole", lød det fra Anders Bondo Christensen. Kan ikke ses på elevtal - endnu De mange indsatser og tiltag til trods kan Ejerslykkeskolen endnu ikke se på deres elevtal, at skolen har øget søgningen fra distriktets elever. Men både skoleleder og tillidsrepræsentant er enige om, at fortællingen om skolen er ændret.

"Før stod de dårlige historier i kø lokalt. Det gør de ikke længere", sagde Henrik Vorager. Og skoleleder Jan Bech-Larsen supplerer:

"Vi vil rigtig gerne være kvarterets skole. Vi er der ikke helt endnu. Selvom vi har fine indskrivningstal til næste skoleår, kan vi ikke umiddelbart se det på vores elevtal, men vi kan mærke det på historien om skolen. Det er en helt anden positiv historie end før - en samstemmende historie, så vi er lykkes med at ændre fortællingen om skolen. Det med at få flere elever - det tager tid".