Lærerne kunne med god ret tale for et kraftigere dannelsesfokus i undervisningen, med henvisning til hvordan eleverne ville klare sig i Pisa, mener de to forskere Jeppe Bundsgaard, professor MSO ved DPU, Aarhus Universitet, og Jesper Bremholm, seniorforsker på Nationalt Videncenter for Læsning.
Lærerne kunne med god ret tale for et kraftigere dannelsesfokus i undervisningen, med henvisning til hvordan eleverne ville klare sig i Pisa, mener de to forskere Jeppe Bundsgaard, professor MSO ved DPU, Aarhus Universitet, og Jesper Bremholm, seniorforsker på Nationalt Videncenter for Læsning.

Pisa er tættere på danskfagets formål end de nationale test

At kritisere Pisa for kun at teste basale færdigheder er helt skævt, lyder det fra to forskere. Ser man på kritisk tænkning og dannelse, er Pisa på langt højere niveau end de nationale test og danske afgangsprøver i læsning, ­siger Jeppe Bundsgaard og Jesper Bremholm.

Publiceret

DANMARK LIGGER UDMÆRKET I PISALÆSNING

 Hovedfokus i den netopoffentliggjorte syvende omgang af Pisa var læsning. Danmark holdtsamme niveau i læsning som ved seneste test i 2015. I matematik erniveauet uændret, mens det i naturfag er gået lidt tilbage.

 Pisa-testen blev første ganggennemført i 2000, og Danmark har været med fra begyndelsen.Danmarks deltagelse i Pisa-undersøgelsen bliver varetaget af detdanske Pisa-konsortium bestående af Vive, DPU (Aarhus Universitet)og Danmarks Statistik.

 Næste Pisa-undersøgelse i 2021 vilhave hoved­fokus på matematik, og for første gang vil DPU stå udenfor konsortiet. Konsortiet vil bestå af Vive, Danmarks Statistik,Via, UCL og Copenhagen Business School.

 Find analysen af Jeppe Bundsgaardog Jesper Bremholm i den netop offentliggjorte ­Pisa-rapport.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Pisa præmierer ­kritisk tænkning

Jesper Bremholm undrer sig over, hvorfor der er en så skæv opfattelse af, hvad det er, Pisa tester.

»Man hører tit, at Pisa bare tester basale færdigheder - selv fra folk fra læreruddannelserne. Det passer simpelthen ikke. Vi har sammenlignet indholdet, og der er ret stor overensstemmelse mellem Fælles Mål og Pisa - faktisk større, end der er mellem Fælles Mål og de nationale test eller afgangsprøverne, som har meget fokus på elementære og rent tekniske læsefærdigheder. Og det samme gælder fagets formål, som Pisa ligger meget tættere på, end de nationale test gør«, forklarer han.

Af deres sammenligning fremgår det, at halvdelen af de seks færdigheds- og vidensområder i Fælles Mål stemmer fint overens med Pisa. Men hvor Fælles Mål har fokus på afkodning og sprogforståelse, som ikke testes direkte i Pisa, har Pisa til gengæld en delkomponent, der handler om at kunne opdage, forholde sig til og håndtere modstridende indhold og argumentation på tværs af flere tekster.

»I forlængelse heraf kan man også konstatere, at der i Fælles Mål overordnet set er en større vægt på tekniske og færdighedsorienterede aspekter af læsning, end der er i Pisa, mens der tilsvarende i Pisa er en større vægt på de kritiske og refleksive aspekter af læsning og dermed de højere kognitive processer, end der er i Fælles Mål«, konkluderer de to forskere.

Og disse forskelle bliver endnu større i forhold til de nationale test og afgangsprøverne, hvor der ifølge Jeppe Bundsgaard og Jesper Bremholms sammenligning er langt større fokus på tekniske færdigheder.

Den forskel er så endnu større i forhold til afgangsprøver og de nationale test, mener de to forskere.

»Det, vi gør i Danmark i de nationale test og afgangsprøver, er at teste for nogle elementer, som slet ikke når op på det niveau, som Pisa bevæger sig på, og som derfor heller ikke værdsætter eller præmierer eleverne for, at de kan tænke selvstændigt«, siger Jesper Bremholm.

Derfor kan man næsten sige, at jo mere man som lærer lægger sig op ad de nationale test i sin undervisning, jo dårligere vil eleverne klare sig i Pisa.

»Det har altid været min kritik af nationale test, at de trækker undervisningen den forkerte vej, fordi de sætter forventningerne det forkerte sted«, siger Jeppe Bunds­gaard.

Hjælp til at forstå elevernes læseniveauer

Det netop offentliggjorte resultat af den ­seneste Pisa-test i 2018 er ikke i sig selv den store hjælp for danske lærere, mener de to forskere. Danmark ligger som tidligere udmærket i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, og pænt over OECD-gennemsnittet.

Kan man så som dansklærer bruge Pisa-testens resultater til noget konkret? Ja, det mener de to forskere faktisk godt, at man kan.

»Pisa kan hjælpe lærerne til at forstå, hvad det betyder at have læsekompetencer på forskellige niveauer. Resultaterne deles i rapporten ind i syv kompetenceniveauer, som er beskrevet ganske præcist. De giver dermed et godt billede af, hvad en rigtig god læser kan i udskolingen, hvad en habil læser kan, hvad en meget svag læser kan - og hvad de ikke kan. På den måde har lærerne et ret godt redskab til at forstå deres elever som læsere. Det kan de bruge til at forberede og differentiere undervisningen. Også i forhold til hvad det er for nogle læseudfordringer, forskellige elever skal have - og hvad der kan være svært«, forklarer Jesper Bremholm.

Niveauerne siger også noget om, hvornår eleverne har brug for hjælp til at læse en tekst - både for dansklærerne og for faglærerne i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Hvor lang en tekst kan man læse på det her læseniveau, og hvor mange tekster kan man sammenholde informationer fra?

»Det kan give faglærere en forståelse af, hvor meget de faktisk er nødt til at stilladsere, hvis de for eksempel vil have alle elever til at sammenligne informationer i to tekster. Og det kan give dansklærerne en teoretisk forståelse af niveauer og ikke mindst elevernes progression i læsningen, som de ikke nødvendigvis har fået med fra læreruddannelsen«.

Pisa-resultaterne er jo generelle for danske elever og kan selvfølgelig ikke sige noget om den enkelte lærers specifikke elever, men de kan sige noget om, hvordan typiske elevers læseniveauer er.

»De fleste lærere har en fornemmelse af elevernes udvikling inden for afkodning. Men det her handler meget mere om læseforståelse. Der har de fleste dansklærere ikke en særligt god fornemmelse af, hvad det er, man kan, når man er en god forståer. Det giver de her niveauer en meget præcis beskrivelse af«, siger Jeppe Bundsgaard.

Powered by Labrador CMS