Skoleledelse
0   4

Kun få skoler har søgt Riisagers frihedsforsøg

Kun 12 skoler i 10 kommuner har søgt om at blive en del af det frihedsforsøg, som tidligere undervisningsminister Merete Riisager ville sætte i værk. Det bliver op til en ny minister at beslutte, om forsøget overhovedet går i gang.

Merete Riisager lancerede sammen med innovationsminister Sophie Løhde (V) ideen om, at én skole i hver kommune, altså 98 skoler, skulle have mulighed for at prøve sig af som selvstyrende skoler. Men forligskredsen sagde nej, og ideen blev ikke en del af forårets forlig om justering af folkeskolereformen. I stedet iværksatte Riisager som minister plane om et forsøg, hvor 75 skoler med kommunens opbakning kunne søge om fritagelse fra udvalgte regler. Men selvom fristen blev forlænget, har kun 12 skoler i 10 kommuner sendt en ansøgning. Halvdelen af de skolerne, der har søgt, har udelukkende bedt om at blive fritaget for at lave elevplaner. Det viser den aktindsigt, som folkeskolen.dk har fået.

Skolerne skriver i deres ansøgninger, at de gerne vil arbejde på at udvikle en mere omfattende evalueringskultur som et større element på skolen. Nogle vil fritages fra at skrive elevplaner i MinUddannelse og begrunder det med, at de har en større evalueringskultur med samtaledage med eleverne og mere skole-hjem-samarbejde, da det virker bedre også i forhold til de tosprogede familier.

Det er Rantzausminde Skole i Svendborg, Asgård Skole og Holmebæk Skole i Køge Kommune, Firehøjeskolen i Vejle og Rødding Skole i Vejen Kommune, der har ønsket at blive fritaget for kravet om elevplaner.

Større projekter i gang

Artiklen fortsætter under banneret

Den anden halvdel af skolerne ønsker at blive fri for rigtig store dele af folkeskolereformen - understøttende undervisning, lektiehjælp, kravene til undervisningstid, klassedannelse, klassestørrelse og daglig bevægelse. De ønsker at kunne oprette hold og have skiftende klassestørrelser. Flere af disse skoler har allerede gang i et større projekt, som frihedsforsøget kan være med til at understøtte.

Disse ansøgninger kommer fra Borgerskolen i Høje-Taastrup Kommune, Dybkærskolen i Silkeborg, Østervangskolen i Favrskov Kommune, Cosmosskolen i Esbjerg og Egtved Skole i Vejle.

En enkelt skole - Anholt Skole - har kun 20 elever og ønsker selv at kunne vurdere og beslutte mere, da det vil give bedre muligheder for den lille ø-skole.

Ørstedskolen på Langeland ønsker frihed til selv at kunne bestemme nogle kortere skoledage, da flere elever har lang transport.

Tillid og afbureaukratisering

Skolerne har ansøgt deres kommuner, der har sendt ansøgningerne videre til Undervisningsministeriet.

Tidligere undervisningsminister Merete Riisager begrundede i marts forsøget sådan her:

"Initiativet skal ses i en større kontekst, der handler om at give tillid og afbureaukratisere. Vores udspil om selvstyrende skoler kunne ikke finde opbakning i Folketinget, så derfor laver vi nu et mere begrænset rammeforsøg, som dog giver mange muligheder for at træffe andre valg i hverdagen. Vi er nået til et punkt, hvor vi ikke kun kan tænke i nationale værktøjer og styring, men også skal tænke på, hvordan ledere, lærere og pædagoger kan gå glade på arbejde. Det opnår vi bedst ved at give dem indflydelse på deres lokale skole og mulighed for at træffe valg, der kan udvikle skolen nedefra og danne grundlag for en levende folkelig debat om, hvad der er den gode skole".

Skoleleder Jens Damkjær fra Østervangskolen i Hadsten, Favrskov Kommune, fortæller, at han går og venter på at få besked, om frihedsforsøget kan sættes i værk.

"Vi håber meget, at vi får en mulighed for at arbejde under en rammesætning med større friheder, end vi ellers har haft. Den forståelse af et lærende barn, der har været under folkeskolereformen, har været højst mangelfuld. Der er så hårdt fokus på det præsterende menneske, at det har været en medvirkende årsag til at så mange børn har mistrivedes i den periode", siger Jens Damkjær, der har en baggrund som psykolog.

Træt af skolens diagnosesyn

"Vi har meget dygtige elever, men vi vil også gerne tilgodese det hele menneske, og vi tror, at der er andet end læringsmål, der virker her. Vi vil gerne som skole være med til at styrke elevernes selvværd, for det har stor betydning for resten. De skal kunne stå selv i verden uden at gå i stykker, hvis noget går galt - og det gør det jo ind imellem. Vi har ikke kun brug for akademiske dyder men også for praksisfaglige. Vi vil have mere udeundervisning, vi har lige fået en smedje, hvor vi skal have nogle elever til at banke i noget jern og i det arbejde integrere dansk, matematik og engelsk. Vi er trætte af de alt for mange snævre rammer og ønsker en mere sund og plural skole - i hele sin opbygning og dagligdag".

Visionen er blandt andet holddannelse, at elever ikke altid skal være tilknyttet en bestemt klasse og gruppe. At der er forskel på børn og at man ikke skal "lede efter hullerne i osten".

Jens Damkjær taler om, at skolen i dag har et diagnosesyn. At man kun ser efter det, der ikke virker - og det skal man væk fra. Skolen skal danne sunde mennesker.

I ansøgningen skriver skolen blandt andet, at de ønsker en skole som i højere grad end det ses i dag er "nysgerrig på den enkelte elevs iboende potentialer som praksisfaglige, akademiske, kropslige, dramatiske, musiske og it-teknologiske m.m. og hvordan disse potentialer kan udfolde sig skabende sammen med andre, set ind i den tid vi lever i".

"Vi håber selvfølgelig på, at dette frihedsforsøg kommer i værk og ellers håber vi på, at man kommunalt vil være med til nogle ændrede rammer, så vi får lov til at arbejde med vores vision på en anden måde", siger Jens Damkjær.

Evalueringskultur frem for elevplan

Asgård Skole i Køge er en af de skoler, der ønsker at blive fritaget for elevplaner i deres nuværende form. Skoleleder Susanne Kusk forklarer, at de ikke mener at elevplanerne har den effekt, man kunne have ønsket.

"Jeg har deltaget i flere konferencer, hvor forskellige forskningsresultater viser, at elevplanerne ikke fungerer efter hensigten, og det er også vores oplevelse. Vi bruger meget tid på elevplaner i MinUddannelse, men vi oplever, at de ikke bliver læst af forældrene og derfor ikke kan bruges i den dialog, vi har skole og hjem imellem", siger Susanne Kusk.

"Flere forældre synes, at Min Uddannelse er besværlig, og de får ikke orienteret sig dér. Vi kører elevsamtaler og har gjort det længe, hvor eleverne får talt med flere lærere på vores samtaledage. Dagene finder sted før skole-hjem-samtalen, og det bliver muligt at give meget bedre feedback og feedforward til eleverne. Noget vi så bruger i den dialog, vi har med forældrene. Det fungerer rigtig godt".

Samtaledagene kører efter en skabelon, hvor lærere og elev reflekterer over elevens trivsel og faglige udvikling. Samtalen slutter med at de sammen opstiller sociale og faglige mål for eleven. Ud over de faste samtaledage tager både skole og hjem aktuelle problemer op, hvis der opstår nogle.

Susanne Kusk fortæller, at Asgård Skole har en blanding af resursestærke og resursesvage familier, og at forældrene altid kommer til skole-hjem-samtalerne og til de teaterforestillinger eller andet, som eleverne deltager i. Derimod kniber det med at få alle forældre til at komme til forældremøder.

Et eventuelt forsøg kan ikke begynde allerede fra august, sådan som de havde håbet på Asgård Skole, men skolelederen skønner, at det vil kunne begynde fra oktober, hvis forsøget bliver til noget.

"Vi håber meget, at vi får lov til at droppe elevplanerne i den form, de har nu. Det vil frigive noget tid og vi vil meget gerne fortsætte med vores samtaledage. Hvis ikke frihedsforsøget bliver til noget, så håber jeg, at vi kan få en forsøgsordning igennem med kommunen. Vi har arbejdet med dette et stykke tid, og kommunen har jo behandlet vores ansøgning og sendt den videre", siger Susanne Kusk.

I ansøgningen står, at forsøget vil gælde fra skoleåret 2019/20 og frem til skoleåret 2022/23. Forvaltningen vil i kvalitetsrapporten for 2022 følge op på "om rammeforsøget har haft læringsmæssige effekter".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ