Venstre vil udvide frihedsforsøg til alle 98 kommuner
Alle 98 kommuner bør "sættes fri fra Christiansborg", lyder det fra Venstre. Et forslag, som det tidligere regeringsparti fremsætter i Folketinget mandag. Det skriver Avisen Danmark. Kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch mener, at frihedsforsøg er en god idé, men "faren ved Venstres forslag er, at man får sat gang i så mange ting på en gang, at man forsømmer at følge op på det", siger han til Avisen Danmark.