Forskning Elevplaner
6   24

Forskning: De svage elever kan ikke afkode elevplanerne

Elevplanerne skal understøtte undervisningsdifferentiering, men en ny ph.d.-afhandling viser noget andet: Elevplanerne handler ofte om elevernes personlige egenskaber og adfærd og har ikke fokus på differentiering af undervisningen.

I forbindelse med afhandlingen "(U)synlig evaluering i skolen", som hun forsvarer i dag på Roskilde Universitet, har adjunkt Stine Helms været ude og følge arbejdet med elevplaner i skolen.

Hendes forskning peger på, at de mål og opfølgninger, der sættes for eleverne, ofte har en langt mere usynlig end synlig karakter. Blandt andet fordi de ofte centrerer om elevernes personlige egenskaber og adfærd, hvilket efterlader eleverne dem med mål og opfølgninger, der primært handler om at udvise den 'rette' elevadfærd. Og det giver vidt forskellige muligheder for henholdsvis de fagligt højt og lavt præsterende elever.

Artiklen fortsætter under banneret

"De fagligt højtpræsterende har lettere ved at afkode skolekoderne, og de får ofte bare at vide, at de skal fortsætte det gode arbejde. De lavt præsterende får hele tiden at vide, hvordan de skal forbedre deres adfærd. Heller ikke de mere faglige mål bliver særligt konkrete. Målene bliver noget som at: 'Du skal forbedre dine skriftlige og mundtlige kompetencer', og opfølgningen på målet bliver så ofte, at de lavtpræsterende elever skal højne deres motivation, koncentration og aktivitetsniveau", siger Stine Helms, der arbejder som adjunkt på læreruddannelsen på University College Sjælland.

Hun peger på, at en mere konkret og synlig opfølgning kunne lyde: 'Læs 20 minutter om dagen' eller 'øv tre sider staveord om ugen'.

"De lavt præsterende elever har ikke afkodningsredskaberne. De aner ikke, hvordan de skal nå frem til målene, hvilket ofte efterlader dem i en opgivende position. Det, der bliver synliggjort, er faktisk elevernes 'fejl og mangler'. Stine Helms har også interviewet eleverne, og de lavtpræsterende elever udtrykker selv, at de ofte føler sig 'dumme', og der bliver lagt vægt på alt det, de ikke kan. Når John Hattie for eksempel siger, at eleverne skal lære igennem deres fejl, så bliver elevplanerne helt absurd fejlfindende - og det virker ikke befordrende for elevernes faglighed, men som et slag oven i hovedet. Dette er ikke med til at mindske skellet mellem de dygtige og mindre dygtige elever", siger Stine Helms.

FAKTA om elevplanen:

Den individuelle elevplan som evalueringsredskab blev indført som et lovkrav i 2006 som led i den nu i en årrække politiske intention om at øge danske skoleelevers faglige niveau og mindske skellet mellem de såkaldt fagligt dygtige og mindre dygtige elever. Forestillingen var og er, at elevernes faglighed højnes gennem opstillingen af mål for deres fremtidige læring og færdigheder samt opfølgninger for, hvordan disse mål skal nås. Samtidig tænkes elevplanen at bidrage til lærernes tilrettelæggelse af undervisningen ved, at de også får blik for, hvilke mål og tiltag der skal arbejdes med for den enkelte elev. Elevplanen indskriver sig således også i det senere års politiske, forskningsmæssige og pædagogiske fokus på synlig læring i skolen, primært repræsenteret ved John Hattie, der er skoleforsker fra New Zealand og blandt andet har udgivet bogen "Synlig Læring".

 

Ansvar for egen læring?

"Motivation og engagement bliver derudover betragtet som iboende egenskaber hos eleverne, som de kan fremvise, hvis de har tilstrækkelig vilje til det. Egentlig var elevplanerne tænkt som noget, der skulle hjælpe til undervisningsdifferentiering, men det, der sker, er, at undervisningen og lærernes rolle ikke bliver inddraget i elevplanerne eller skole-hjem-samtalerne. I stedet er pointen, at det er eleven, der må udvise den rette tilgang til det at gå i skole - stik imod de politiske ambitioner om at øge undervisningsdifferentieringen gennem elevplanerne", siger Stine Helms,

Når de mål, der bliver sat i elevplaner og ved skole-hjem-samtaler i høj grad handler om elevernes adfærd, har eleverne svært ved at afkode vejen til at imødekomme dem og resultatet bliver "en stærk individualisering af målene".

"En af mine pointer er, at lærerne også er pressede - de er pressede af nationale test, og af hvordan de enkelte klasser ligger karaktermæssigt og i forhold til hinanden. De er bange for at blive pålagt skylden for elevernes dårlige resultater.  Derfor beskytter de også sig selv ved i højere grad at ansvarliggøre eleverne. Det er vanskeligere at kigge indad, samtidig med at man bliver målt på klassens præstationer", siger Stine Helms og understreger, at det ikke er hendes intention at 'skyde skylden på lærerne'.

"Jeg peger netop på, at det politiske pres på lærerne om at øge elevernes faglighed reelt er med til at generere et øget fokus på elevernes adfærd", siger Stine Helms.

Hun fortæller derudover, at nogle lærere i interview har givet udtryk for, at elevplanen opleves som et overflødigt kontrolredskab. Lærerne fortæller, at de i forvejen er opmærksomme på eleverne og undervisningsdifferentierer, og at det ikke er elevplanen, der bidrager hertil. 

Afhandlingen kaster i det hele taget et kritisk lys på forestillingen om synlighed og målstyring som vejen til øget læring.

"Elevplanen indskriver sig i forestillingen om, at synlige mål og evaluering vil lære eleverne at tage ansvar og få en fornemmelse af, hvor de skal hen og at fagligheden øges, men det er ikke nok, at målene gøres synlige, hvis vejen til at nå dem er usynlig", siger Stine Helms.

Stine Helms forsvarer i dag afhandlingen (U)synlig evaluering i skolen. Et studie af elevplanens rekontekstualisering i praksis på Roskilde Universitet.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ