Undervisningsministeren
0   29

Riisager: Jeg er bundet af et forlig, men jeg er også liberal

Regeringen sætter uden om forligskredsen bag folkeskolereformen gang i forsøg, hvor udvalgte skoler bliver delvist selvstyrende. Forsøget blev tidligere på året nedstemt af forligspartierne. Ministeren føler sig bundet af forliget, men også sin politiske overbevisning.

Tilføjet 4/3: Undervisningsministeriet understreger over for folkeskolen.dk, at skolerne med det nye forsøg ikke bliver 'selvstyrende'. "Det nye frihedsforsøg, som regeringen nu åbner op for, er et rammeforsøg inden for folkeskoleloven, hvor der gives frihedsgrader inden for det pædagogiske indhold i folkeskolen", oplyser ministeriet. Redaktionen 

Artiklen fortsætter under banneret

På trods af en lang, dansk tradition for brede forlig omkring folkeskolen, skal man kunne mærke forskel på, om der sidder en rød eller en blå politiker som undervisningsminister.

Sådan lyder det fra Merete Riisager, efter hun i dag afslørede, at hun uden om forligspartierne bag folkeskolereformen har sat gang i et forsøg, hvor 75 folkeskoler i fire år får lov til ikke at leve op til lovgivningen på en række områder.

FAKTA: DISSE STATSLIGE REGLER KAN SKOLERNE SE BORT FRA

- Åben skole

- Bevægelse i 45 minutter om dagen

- Lektiehjælp og faglig fordybelse

- Understøttende undervisning

- Elevplan (eleverne evalueres på andre måder)

- Antal undervisningstimer og undervisningstidens samlede varighed

- Klassestørrelse (flere end 28 elever)

- Holddannelse (friere muligheder)

Der kan desuden ansøges om skolelederkompetence til at beslutte:

- Antallet af skoledage

- Rammer for klassedannelsen

- Undervisningstimetal

- Undervisning på andre klassetrin end dem, der følger af folkeskoleloven

Kilde: uvm.dk

Skolerne får lov til at se bort fra reglerne om for eksempel åben skole, bevægelse i undervisningen, understøttende undervisning, elevplaner og klassestørrelser.

Lignende planer var en del af regeringens folkeskoleudspil fra september 2018, men da forligskredsen bag folkeskolereformen i januar i år blev enige om en justering af folkeskoleloven, var forsøgsskolerne ikke en del af aftalen.

"Der er tradition i Danmark for at have en bred folkeskoleforligskreds, men der er også tradition for, at regeringer gennemfører forsøg på eget initiativ. Antorini satte eksempelvis et stort modermålsundervisningsforsøg i søen på 126 skoler", siger Merete Riisager til folkeskolen.dk og tilføjer:

"Ellers ville der ikke være forskel på, om der sad en rød eller blå minister i Undervisningsministeriet. Vi er en borgerlig-liberal regering, og vi synes, det er vigtigt at udvikle folkeskolen nedefra gennem lokalt ansvar og professionel dømmekraft".

De obligatoriske sprogprøver i børnehaveklassen, der er en del af regeringens såkaldte ghettopakke, var der heller ikke opbakning til i forligskredsen.

R og SF beskyldte i oktober ministeren for forligsbrud, fordi der fra regeringens side var lagt op til at vedtage dem sammen med DF.

Her blev løsningen i denne uge en model, så de først bliver gældende efter valget.

Fra kritiker til forligsbunden minister

Merete Riisager var, inden hun blev minister, heftig kritiker af folkeskolereformen. Da Liberal Alliance blev inviteret ind i regeringen af Lars Løkke Rasmussen, blev partiet samtidig en del af folkeskoleforligskredsen.

I dag mener Merete Riisager, at hendes virke som undervisningsminister bør være en balancegang mellem det brede forlig, regeringsgrundlaget og hendes egen politiske overbevisning.

"Jeg er liberal minister. Det er mit ansvar dels at føre den politik, som mit politiske mandat er båret af. Dels at arbejde for den decentralisering og myndiggørelse af offentligt ansatte, som regeringen arbejder for. Og endelig er jeg også en del af en forligskreds. Alt, jeg gør, skal balanceres mellem de tre ting", siger hun og uddyber: 

"Jeg har arbejdet for at implementere for eksempel åben skole og bevægelse, jeg har arbejdet på at justere loven i forhold til for eksempel læringsmålsstyring og så har jeg arbejdet på at give frihed tilbage til skolerne".

Vil af med bureaukrati

75 folkeskoler får nu mulighed for at opleve øgede frihedsgrader. Det er kommunerne, der skal søge om, at en eller flere af deres folkeskoler kan deltage i forsøget.

I ansøgningsprocessen vil Undervisningsministeriet lægge stor vægt på, i hvor høj grad kommunerne også er klar til at give skolerne fri fra kommunal styring.

"Vi ønsker at lære mere af det lokale initiativ og engagement i folkeskolen. Det er vigtigt for regeringen, at dygtige lærere får mulighed for at udøve deres professionelle dømmekraft, og at der lokalt på skolerne er mulighed for at træffe beslutninger og afprøve pædagogiske tanker", forklarer Merete Riisager bevæggrunden for forsøget.

"Initiativet skal ses i en større kontekst, der handler om at give tillid og afbureaukratisere. Vores udspil om selvstyrende skoler kunne ikke finde opbakning i folketinget, så derfor laver vi nu et mere begrænset rammeforsøg, som dog giver mange muligheder for at træffe andre valg i hverdagen".

"Vi er nået til et punkt, hvor vi ikke kun kan tænke i nationale værktøjer og styring, men også skal tænke på, hvordan ledere, lærere og pædagoger kan gå glade på arbejde. Det opnår vi bedst ved at give dem indflydelse på deres lokale skole og mulighed for at træffe valg, der kan udvikle skolen nedefra og danne grundlag for en levende folkelig debat om, hvad der er den gode skole".

Skal stadig deltage i nationale test 

Et af de lovbundne krav, skolerne stadig skal leve op til, er de nationale test.

"Der er mulighed for at reducere antallet af test. Det er kun krævet i lovgivningen, at man gennemfører 10 nationale test, men mange af de test, der ligger i skolen, er jo lokalt besluttet. Dem kan man reducere i antallet af, men man kan ikke komme ned under de 10 test, der er lovbestemt", siger Merete Riisager.

Alt det andet, I giver frihed fra, er jo også lovbestemt? Hvorfor så ikke nationale test?

"Det er en regeringsbeslutning. Der er en lang liste af muligheder for at få mere lokal frihed, men altså ikke færre end de 10 nationale test". 

KL har meldt ud, at de er imod forsøget. Merete Riisager håber, at der alligevel i kommunerne er mod på at udfordre den styring over folkeskolen, hun mener er kommet til at fylde for meget.

"Det er et bytteforhold. Vi giver fra statslig side slip på noget styring over for kommunerne, og forventer så til gengæld, at de slipper den lokale styring over skolen", siger Merete Riisager og tilføjer:

"Der er mange kommuner, der arbejder med en decentral model for skolevæsnet, og de vil få en håndsrækning. Men selvfølgelig ønsker jeg også, at kommuner, der har en strammere central styring, udfordrer sig selv og byder ind sammen med en skole".

"Det handler om, at kommunerne får mulighed for at udfordre sig selv. Vi inviterer i ministeriet gerne til en tæt dialog med KL, DLF, Skolelederforeningen og BKF for at sørge for, at forsøget bliver så godt implementeret som overhovedet muligt".

Merete Riisager meldte i oktober 2018 ud, at hun ikke genopstiller til det folketingsvalg, der skal afholdes senest 17. juni i år.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind et hotelophold

5500_hotel _sixtus _middelfart _2017

Nu er sommeren rigtig tæt på, og det er derfor blevet finaletid i Folkeskolens sommerkonkurrence. Du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller inkl. middag og vin til en værdi af 7.500 kr. Deltag ved at følge linket: 

 Tricks