Nationale test
14   2

Nationale test: Vi må ikke drage forhastede konklusioner efter en enkelt undersøgelse

32 forskere føler sig uretmæssigt anklaget efter professorerne Jeppe Bundsgaard og Svend Kreiners kritik af de nationale test. Ifølge en af forskerne, Simon Calmar Andersen, er det godt at diskutere de nationale test, men han ser ikke et grundlag for at forkaste hverken test eller forskning.

"Drop kritikken af de nationale tests". Sådan lyder overskriften i dagens udgave af Politiken, hvor 32 forskere i en fælles kronik forsvarer de udskældte nationale test. Kronikken kommer på baggrund af en ny rapport fra professorne Jeppe Bundsgaard og Svend Kreiner, som siger, at at testresultaterne er for usikre og derfor uanvendelige i deres nuværende form.

Artiklen fortsætter under banneret

En af forskerne bag kronikken, professor Simon Calmar Andersen, mener ikke at man skal stoppe med kritik af testene. Men han maner til besindighed, når en enkelt undersøgelse konkluderer, at de nationale test er ubrugelige for både forskning, elever og lærere.

"Vi har ikke sagt, at man skal stoppe kritikken af de nationale test, som Politiken skriver i dag. Jeg hilser bestemt en faglig analyse og diskussion af de nationale test velkommen. Men jeg er uenig i nogle af de konklusioner, der er draget på baggrund af analyserne", siger Simon Calmar Andersen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet og chef for Trygfondens børneforskningscenter.

Forskning bliver mistænkeliggjort

En af konklusionerne i Jeppe Bundsgaard og Svend Kreiners rapport er, "at resultater fra forskning og evaluering, der har taget udgangspunkt i data fra nationale tests, tages op til fornyet undersøgelse".

Simon Calmar Andersen mener, det er en forhastet konklusion, at man ikke kan stole på forskning, der har brugt resultater fra de nationale test, og det er med hans ord ikke fair. Derfor har han sammen med 31 andre forskere skrevet kronikken.

"Som følge af Bundsgaards og Kreiners analyse sætter de spørgsmålstegn ved al forskning der tager udgangspunkt i de nationale test, og at alt må tages op til revision igen for at finde ud af om man kan regne med resultaterne. Vi mener, at det er en forkert slutning. Selv hvis de har ret i analysen, så er det forkert at sige, at man ikke kan regne med nogle af de resultater, der er i forskningen".

Er det ikke en logisk slutning, at hvis grundlaget for analysen er forkert, så giver det forkerte resultater?

"Nej det er misforstået. Det er en urimelig kritik af al forskning, og vi kommer til at skulle forsvare al forskning uden at vide, hvad den er angrebet for", svarer Simon Calmar Andersen.

Han mener ikke, de to forskere kommer frem til præcis, hvad der skulle give problemer for hvilke typer af forskning.

"Hvis vi tager hovedresultatet om, at der er en usikkerhed på de nationale test, og at denne er større end som Undervisningsministeriet regnede med. Det betyder ikke at man ikke kan regne med testene. Stort set al forskning tager højde for, at der er en måleusikkerhed, og det gør man med en statistisk signifikanstest, og denne indgår i konklusionerne på forskningsresultaterne".

Ingen test er præcis

En anden del af diskussionen om de nationale test er, om de nationale test viser et præcist tal for, hvor en elev ligger henne fagligt.

"Det er der ikke nogen test, der gør. Vi skriver, at der er en sammenhæng mellem, at dem der har scoret 20 point i testen, i gennemsnit får karakteren 4 ved afgangsprøven. Men det dækker over en spredning, nogle af eleverne kommer til at få over 4, og nogle får under".

I skriver, at sammenhængen mellem elevens testresultater og karakterer givet af en lærer og censor bestyrker, at de nationale test måler forholdsvis nøjagtigt. Hvorfor så bruge penge, tid og kræfter på test, hvis læreren godt kan vurdere niveauet?

"Den vurdering, lærer og censor bruger ved afgangsprøven, koster også penge, og der er også en måleusikkerhed på lærernes vurdering. Hvis to lærere skal give årskarakter til den samme klasse, så vil der være forskel i de karakterer, de giver eleverne. Derfor kan de nationale test hjælpe til at give lærerne en pejling", svarer Simon Calmar Andersen og peger på, at det nok er de færreste lærere, der intuitivt fornemmer alle elevers niveau uden på forhånd at have lavet en eller anden form for afprøvning af elevernes færdigheder.

Undersøgelse ikke godkendt af fagfæller

Dermed ikke sagt, at der ikke kan være gode pointer i Jeppe Bundsgaard og Svend Kreiners rapport.

"De kan sagtens have ret i nogle af deres resultater. Hvis man kan beregne sværhedsgraden af opgaverne i opgavebanken mere korrekt, end de er nu, så vil det være en kæmpe gevinst for elever, der får en bedre tilbagemelding, men også for lærere, skoleledere og forskning. Så får vi alle mere præcise målinger", siger Simon Calmar Andersen.

Han understreger dog, at det vil være en alt for forhastet beslutning at stoppe alle de nationale test på baggrund af en enkelt rapport, der kritiserer testenes udformning, og som i øvrigt ikke har været udgivet i et videnskabeligt tidsskrift, hvor det er kutyme, at andre fagfæller har sagt god for analyserne inden en udgivelse (peer review).

"Deres analyse er et godt input til den evaluering af de nationale test, der er i gang, men indtil rapporten har været igennem en grundig peer review-proces, så er det jo ikke sikkert, at de har ret i deres beregninger.

"For det andet er der ikke noget videnskabeligt svar på, hvornår en test er for usikker. Det er et politisk spørgsmål".

Mange krav til en national test

Simon Calmar er helt enig i, at det kan være gavnligt at stoppe op og stille spørgsmål til praksis og ikke mindst diskutere, hvilke test der kunne erstatte nationale tests.

"Man skal bare være opmærksom på, at det adaptive princip, som ligger bag nationale tests, alt andet lige giver mere præcise målinger. Så hvis man dropper det, så får man endnu mere usikre målinger, eller også vil testene vare længere tid".

"De stakkels nationale tests er udsat for mange modstridende ønsker på én gang. De skal både måle mere præcist, de skal tage kortere tid, og de skal måle et bredere udsnit af danskfaget, og de må ikke være adaptive. Hvis man overvejer andre test, så skal de i hvert fald afprøves undervejs, inden man skifter hele systemet".

DPU: Al forskning skal tåle kritisk gennemsyn

Leder af DPU, Claus Holm, skriver i en mail til Folkeskolen, at det er et alvorligt problem, at der er uenighed om konklusionerne på et så afgørende tema som værdien af de nationale test.

"Jeg er af den opfattelse, at forskningsprojektet fra professor Jeppe Bundsgaard og professor emeritus Svend Kreiner er af høj kvalitet, og jeg har grund til at tro, at man kan stole på det. Jeg er samtidig af den opfattelse, at de eksperter, som kritiserer resultaterne, også er dygtige forskere, og at al forskning skal kunne tåle et kritisk gennemsyn", skriver han.

DPU vil derfor indkalde til en eksperthøring i form af en videnskabelig konsensuskonference, hvor forskerne kan afklare deres uenigheder.

"Det altoverskyggende formål med en konsensuskonference er, at vi som forskere har et ansvar for, at politikere samt skoleledere og -lærere ved, hvad der findes reel viden om, så de kan træffe deres valg på det bedst muligt oplyste grundlag. Dernæst er målet at sikre forskningens troværdighed og modvirke, at forskere og forskningsviden bliver politiske kastebolde", skriver Claus Holm.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ