Nationale test
12   101

Ny undersøgelse: Nationale test måler både forkert og usikkert

Drop de nationale test. Så klar er opfordringen til politikerne fra to forskere, der i en ny undersøgelse påviser, at testene både måler forkert og har større usikkerhed end hidtil antaget. "Som at ville måle elevernes højde på fire meters afstand med et målebånd af elastik", siger en af de to eksperter.

Nationale test måler både forkert og har en større usikkerhed end hidtil antaget. Det viser en ny undersøgelse foretaget af de to professorer Jeppe Bundsgaard og Svend Kreiner.

Artiklen fortsætter under banneret

"Hvis en lærer får at vide, at en elev ligger på 50, kan eleven i realiteten ligge på alt mellem 16 og 84. Det er så stort et spænd, at testene i realiteten er helt meningsløse", siger Jeppe Bundsgaard, som tilføjer:

"Det vil sige, at det resultat, læreren får for sine elever, er både forkert og usikkert. Så man er selvfølgelig nødt til at stoppe testene nu".

Usikkerheden hænger sammen med, at man stiller for få spørgsmål til hvert område, man vil teste. At de adaptive test måler forkert, skyldes, at sværhedsgraderne, som er beregnet for år tilbage, ikke længere er korrekte.

De to professorer har kun undersøgt testene i læsning i 8. klasse, hvor de i varierende grad har fundet samme problemer i alle de tre profilområder, der måles på. Ifølge Jeppe Bundsgaard er der dog god grund til at tro, at alle de nationale test er behæftede med samme fejl.

Han peger på, at ministeriets egen undersøgelse i 2016 viste, at der var for stort udsving mellem resultaterne i de frivillige og obligatoriske nationale test på mindst 19 ud af 30 profilområder.

"To af profilområderne inden for læsning i 8. klasse hører til blandt de 11, hvor man vurderer reliabiliteten som god eller acceptabel. Det tyder på, at problemerne er endnu større i andre fag", siger han.

Teaching to the test

Testene blev oprindelig indført som et pædagogisk redskab til lærerne som led i en forbedret evalueringskultur i folkeskolen.

Senere blev de skrevet ind som et centralt led i styringskæden og er ifølge Jeppe Bundsgaard i stigende grad blevet til et redskab for kommuner og skoleledere til at måle kvaliteten af undervisningen.

Det har igen ført til, at de fejlbehæftede test er blevet  udgangspunkt for meget af den undervisning, der foregår i folkeskolen.

"Lærerne er nødt til at tage resultaterne meget alvorligt og handler strategisk derved, at man i undervisningen forbereder eleverne på den måde, testene måler på, i stedet for det faglige indhold", siger Jeppe Bundsgaard, som tilføjer:

"Det er stik imod reformens ambition om mere virkelighedsnær undervisning, for nationale test tester ekstremt tekniske ting på en meget uheldig måde. Det svarer lidt til at ville måle, om eleverne er blevet tungere, ved at måle deres højde".

"Nu viser det sig så ovenikøbet, at testene måler forkert. Det kan vi hverken være bekendt over for lærerne, eleverne eller deres forældre. Jeg kan heller ikke forstå, at dem, der har et ønske om noget data at styre en skole efter, vil acceptere data af så dårlig kvalitet".

Testene bør droppes

På baggrund af deres undersøgelse mener Jeppe Bundsgaard og Svend Kreiner, at der er tre spor, man nu fra politisk side kan forfølge. Man kan rette fejlene og fortsætte som hidtil.

Man kan aflyse de nuværende nationale test og starte forfra med test, der ikke er adaptive. Endelig kan man helt opgive ideen om obligatoriske test. De anbefaler den sidste løsning.

"Hvis man vil måle udvikling, er man nødt til at finde redskaber, der ikke fremmer strategiske handlinger fra lærerne og teaching to the test. Her kan man for eksempel bruge internationale undersøgelser som Pisa, Pirls og Timss", siger Jeppe Bundsgaard.

"Vores undersøgelse bør være anledning til, at man holder en pause fra de nationale test og tager en grundlæggende diskussion om, hvad vi vil måle og hvordan".

"Årsagen til at politikerne indførte nationale test var at de ville fremme en god evalueringskultur. Det synes jeg er en god ide. Men sådan en kultur kræver noget andet end obligatoriske test, som primært har som funktion at give data opad i systemet."

DLF: Mange ideer til nye test, der kan dække alles behov

Næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange peger ligeledes på behovet for at tage en diskussion om, hvad der skal komme i stedet for nationale test.

"For med denne rapport må det være sat på plads, at testene hverken kan bruges som pædagogisk redskab for læreren eller som en uvildig vurdering for samfundet af elevernes faglige niveau. De virker simpelhen ikke", siger hun og tilføjer:

"Vi har mange ideer at byde ind med i forhold til, hvordan man kan dække de forskellige behov, som test skal imødekomme".

Ifølge Dorte Lange har lærerne længe efterspugt nye pædagogiske test i stedet for dem, de har brugt som supplement til nationale test, som lærerne længe ikke har følt, de har kunne bruge.

"Dem, vi bruger nu, er af ældre dato. Vi kunne sagtens bruge noget, der er bedre udviklet. Og så kunne man jo kigge mod Finland, hvor man relativt ubureaukratisk laver stikprøver, som danner et landsgennemsnit, som politikerne kan få at se og som lærerne kan måle egne elever op imod".

Så I mener, at politikerne kan have et legitimt behov for et redskab, der kan måle en form for effekt af de midler, man putter i skolen?

"Det er en politisk beslutning, om man har det behov. Hvis man har det, så må vi i fællesskab finde en så ubureaukratisk måde som muligt at opfylde det. Jo mere tid vi bruger på at dokumentere ting, jo mindre tid har vi til at lave den gode undervisning".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ