STU
0   6

Handicapordfører vender ministersvar på hovedet med to spørgsmål om STU

Indhold vigtigere end uddannelsessted, svarede Merete Riisager i en sag om en 18-årig, som ikke kunne få sit ønske om et privat STU-tilbud opfyldt, fordi kommunen henviste til sit eget. Kommunens argument holder ikke, mener handicapordfører.

Et forældrepar i Middelfart skrev i efteråret til en række folketingspolitikere i fortvivlelse over, at kommunen kun ville tilbyde deres 18-årige datter sin egen STU-uddannelse, selv om hun ønskede at uddanne sig på et lokalt privat tilbud, hvor hun havde været i praktik. Det fik handicapordfører Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti til at bede undervisningsminister Merete Riisager (LA) om at kommentere sagen.

Artiklen fortsætter under banneret

Merete Riisager svarede, at hun ikke kan tage stilling til den konkrete sag, men understregede, at kommunen har pligt til at lægge betydelig vægt på den unges og forældrenes ønsker til de

n nærmere tilrettelæggelse af ungdomsuddannelsen.

"Uddannelsen skal i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser, men fokus er på indholdet i elevens uddannelsesplan og ikke på valget af institution", lød det fra ministeren.

Med andre ord: Uddannelsens indhold vejer tungere end stedet for uddannelsen.

Adsbøl vil vide, om hun og ministeren er enige

Nu følger Karina Adsbøl op med to spørgsmål til ministeren, hvor hun vender budskabet i Merete Riisagers svar på hovedet.

"Er ministeren enig i, at en kommune ikke kan sige, at kommunen ikke vil visitere til et bestemt STU-tilbud, fordi kommunen har oprettet sine egne STU-tilbud", lyder handicapordførerens første spørgsmål.

Derudover spørger Karina Adsbøl, om ministeren er enig i, at kommuner har pligt til at oplyse om de forskellige muligheder, der er for et STU-forløb.

Spørgsmålene skal ikke kun ses i lyset af den konkrete sag fra Middelfart. Da STU blev evalueret i 2017, pegede rapporten netop på, at mange unge ikke får mulighed for at vælge mellem forskellige STU-forløb.

Forbedringer af STU på vej

Alligevel afviste Merete Riisager at regulere ungdomsuddannelsen, og det fik op til sommerferien sidste år et flertal i undervisningsudvalget til at pålægge Merete Riisager og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om forbedringer af uddannelsens kvalitet.

Det skete på initiativ af Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti, og han fortæller til folkeskolen.dk, at parterne har en god dialog, og at han forventer, at en aftale falder på plads inden for kort tid.

Du kan læse Karina Adsbøls spørgsmål til Merete Riisager via dette link:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.307 andre er allerede tilmeldt

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
91 andre er allerede tilmeldt