Skolepolitik (Christiansborg)
1   30

Dramaet fortsætter i Finansministeriet: Forstå økonomien i forhandlingerne

Ifølge SF flyttes folkeskoleforhandlingerne over i Finansministeriet for at få styr på de økonomiske knaster. Men hvad er det for noget økonomi, der er til diskussion? Folkeskolen.dk forsøger at skabe et overblik.

Det gik ikke stille for sig, da skolepolitikerne i går diskuterede, om det var en god ide, at de igangværende skoleforhandlinger fremover skal forestås med finansminister Kristian Jensen for bordenden.

Artiklen fortsætter under banneret

Udskiftningen sker på ønske fra Socialemokratiets Annette Lind, som i går sagde til blandt andre folkeskolen.dk, at hun er træt af, at forhandlingerne har stået i stampe, lige siden undervisningsministeren indkaldte til det første forhandlingsmøde.

I går kaldte S-ordføreren diskussionen om skoledagens længde for "sagens kerne" og samme melding kom fra SF's ordfører Jacob Mark. Ifølge ham skal finansministeren agere mægler "om de store knaster om økonomi".

Men hvad er der på spil af kroner og øre i folkeskoleforhandlingerne?

Indtil videre har det være meget sparsomt med oplysninger. Men for at forstå de afgørende økonomiske stridsmål skal blikket rettes mod, hvilke type undervisningstimer partierne vil have på elevernes skemaer, og om det man kan spare ved at korte skoledagen ned, skal bindes til bestemte formål.

Folkeskolen.dk har forsøgt at skabe et overblik blandt de få informationer, der endnu har været om økonomien i forhandlingerne. Og det er med at holde tungen lige i munden undervejs.

Provenuet går næppe til forberedelsestid

Der er dog to hurtige svar: Skolerne står ikke til at få tilført flere penge, og partierne har heller ikke talt højt om at give lærerne mere forberedelsestid.

Ingen af forligskredspartierne har i hvert fald offentligt udtalt, at de går til forhandlingerne med en stor pose ekstra penge til folkeskolen. Til gengæld har De Radikale meldt ud, at det går til valg med en ambition om at afsætte én ekstra milliard til folkeskolen, hvilket ifølge partiet svarer til 1800 flere lærere.

Og så er der det med forberedelsestiden. Her kræver det en længere - og noget mere teknisk - gennemgang at forstå, hvad der ligger bag svaret.

Men lad os prøve:

P.t. er det kun økonomien i regeringens eget udspil, der er kendt for offentligheden. Folkeskolen.dk har nemlig fået udleveret et notat fra Undervisningsministeriet om regeringens forslag.

Af notatet fremgår det, at regeringens forslag om at gøre skoleugen i gennemsnit 1,8 klokketimer kortere vil frigøre 50-100 millioner kroner om året.

Spørgsmålet er så, hvad de sparede pengene kan bruges til?

Det er ikke udspecificeret i forslaget. I stedet fremgår det, at det er "intentionen", at pengene skal blive i kommunerne, "hvor de vil kunne bruges til kvalitetsforberende tiltag i skolen og SFO".

Med andre ord står det med regeringens forslag til at blive de enkelte kommuner, der bestemmer, hvad de vil bruge de frigjorte penge til - og derfor kan de i princippet ende hvor som helst i de kommunale budgetter.

Understøttende undervisning vs. fagtimer

Det er ikke kun antallet af timer på elevernes skemaer, der har betydning for, hvor mange penge en ny politisk aftale vil kunne frigøre.

Det handler nemlig også om, hvilke typer af timer politikerne bliver enige om, at der skal være på skemaerne.

Regeringen foreslår at fjerne halvdelen af den understøttende undervisning. Halvdelen af de skrottede timer skal helt fjernes fra elevernes skemaer, mens den anden halvdel skal konverteres til fagtimer.

Og det er de ekstra fagtimer, der er økonomisk interessante i denne sammenhæng. For fagtimerne er nemlig markant dyrere end timer med understøttende undervisning.

Ifølge ministeriet kan én times understøttende undervisning kun konverteres til 0,6 fagtime, fordi fagtimerne modsat de understøttende timer skal varetages af lærere, som er mere løntunge end pædagoger.

Får eleverne kortere skoledage uden at ændre på fordelingen mellem fagtimer og understøttende timer, vil der derfor være flere penge at hente.

Faktisk ser der ud til at være en markant større pose penge at hente, hvis eleverne ikke skal have flere fagtimer.

Et skriftligt svar fra tilbage fra 2016 fra daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby til Alternativets skoleordfører viser nemlig, at der vil være tæt på 100 millioner kroner at hente alene ved at fjerne fem ugentlige timer understøttende undervisning fra børnehaveklassen.

SF vil binde pengene til skolerne

Alle partierne i forligskredsen ser pt ud til at være enige om, at skoledagen skal gøres kortere. Men hvor regeringen vil gøre skemaerne kortere og mere fagtunge, vil oppositionen umiddelbart kun forkorte skoledagen.

Kun SF har præsenteret offentligheden for et konkret forslag. Forslaget lyder på en udvidelse af den meget omtalte paragraf 16b i folkeskoleloven.

Paragraffen bliver allerede brugt på omkring halvdelen af landets skoler til at skære nogle understøttende undervisningstimer væk i en eller flere klasser. Det interessante ved paragraffen i denne forbindelse er, at den indeholder en meget klar økonomisk binding. De sparede midler fra de færre undervisningstimer bindes nemlig - modsat regeringens forslag - til skolens budget. Men til gengæld skal skolen bruge pengene på at sætte en ekstra voksen ind i nogle af elevernes fagtimer.

Men SF vil nu give skolerne lov til at fjerne al understøttende undervisning og til at bruge pengene på andre "understøttende aktiviteter" som "understøttende forløb, tovoksenordninger, temadage, ture ud af skolen osv.", som Jacob Mark skriver i en mail til folkeskolen.dk.

Forberedelsestid taget af bordet

Med andre ord kan pengene ikke bruges til at give lærerne mere tid til at forberede deres undervisning. Inden forhandlingerne gik i gang, var det ellers partiets melding.

"Vi foreslår at gøre skoledagen en halv time kortere hver dag, og så vil vi have, at de sparede penge går til flere timer med to voksne og mere tid til forberedelse. Det, tror jeg, vil føre til mere åben skole og bevægelse", lød det dengang fra Jacob Mark.

Men da SF mødte op til de første forhandling, var det med et justeret udspil.

"Det foreslår vi ikke længere i erkendelse af, at tiden ikke er til, at vi skal sidde og styre alting på Christiansborg", lød begrundelsen tilbage i september.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ