Skolepolitik (Christiansborg)
0   8

SF er ikke i tvivl: Regeringens skoleudspil vil føre til færre timer med to voksne

Lærerne kan se frem til langt færre timer, hvor de får hjælp fra en anden lærer eller en pædagog, hvis regeringens skoleudspil bliver en realitet, lyder det fra SF’s Jacob Mark. Han revser også Lars Løkke for ikke at stå ved, at regeringens udspil er en ændring af skolereformen.

Er regeringens skoleudspil fra i torsdags lig med en skolehverdag, hvor langt færre timer varetages af to voksne i klasselokalet?

Artiklen fortsætter under banneret

Det er det formentlig, lød vurderingen i går fra Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef ved Pædagogik & Samfund på Via, og som har været med til en del af den omfattende følgeforskning af folkeskolereformen.

Helt sikkert, lyder det fra SF, som længe har ønsket kortere skoledage og flere timer med to par voksenhænder.

"Regeringen udskifter jo i høj grad den understøttende undervisning med fagtimer. Og der vil ikke være råd til to voksne i så skrabet et skoletilbud. Og alle de skoler, der i dag bruger paragraf 16b, vil ikke længere kunne bruge den til at få en ekstra voksen ind", siger partiets undervisningsordfører Jacob Mark.

Initiativer i skoleudspillet

1: Flere fagtimer i folkeskolen

2: Igangsættelse af læsekampagne

3: Reduktion af nuværende faglige bindinger for undervisningen

4: Færre vikarer og justeret kompetencedækningsmålsætning

5: Udvidet kompetence til skolebestyrelser ved ansættelse af skolens leder

6: Præcisering af brugen af paragraf 16B

7: Forsøg med selvstyrende skoler

Riisager: Skolerne er vilde med paragraf 16b…

Kort efter præsentationen af regeringens skoleudspil tikkede en kortlægning fra Undervisningsministeriet af skolernes brug af paragraf 16b ind på ministeriets hjemmeside.

Siden folkeskolereformen har den stærkt omdiskuterede paragraf givet skolerne mulighed for at inddrage dele af den understøttende undervisning. Manøvren giver kortere skoledage og timer med to voksne.

Paragraffen kræver nemlig, at de sparede voksenresurser fra de inddragede timer - der kan være lærere såvel som pædagoger - indsættes i et tilsvarende antal timer et andet sted på skoleskemaet.

Ministeriets kortlægning viser, at omtrent hver anden skole har benyttet muligheden i mindst én af sine klasser.

Ifølge undervisningsminister Merete Riisager er det udtryk for, at skolernes ledere, lærere og elevernes forældre er rigtigt glade for paragraffen, lød det i en pressemeddelelse, hvor ministeren også kalder paragraffen for "et nyttigt redskab til at tilrettelægge skoledagen bedre lokalt og understøtte arbejdet med at nå de faglige og pædagogiske mål". 

…men langt færre skal have lov til at bruge 16b

Alligevel er paragraffen netop et af de elementer, som regeringen ønsker at gå ind og pille ved i det nye udspil. Regeringen foreslår nemlig en præcisering af paragraffens ordlyd, som skal føre til en "markant nedgang i brugen".

Og det sker som bekendt samtidig med, at regeringen vil fjerne en stor del af de understøttende timer, som er de eneste timer, som paragraffen giver mulighed for at konvertere til ekstra de voksenhænder i de øvrige timer.

Især indskærpelsen af paragraffen undrer Jacob Mark.

"Det er en katastrofe. Og det hænger slet ikke sammen, når regeringen samtidig siger, at skolerne skal have mere frihed. Det her er en mere rigid styring af antallet af timer, fordi skolerne ikke længere skal have mulighed for at justere efter deres behov".

SF: 16b bør løsnes op - ikke strammes

I stedet for at stramme paragraffen ønsker SF at løsne op, så paragraffen ikke længere som nu kræver "helt særlige" pædagogiske begrundelser. Samtidig ser partiet gerne endnu kortere skoledage, end dem regeringen lægger op til.

"Vi foreslår at gøre skoledagen en halvtime kortere hver dag, og så vil vi have, at de sparede penge går til flere timer med to voksne og mere tid til forberedelse. Det, tror jeg, vil føre til mere åben skole og bevægelse".

Både statsministeren og undervisningsmisteren understregede flere gange på tirsdagens pressemøde, at regeringens udspil ikke er en ændring af reformen, men blot en justering.

Det er Jacob Mark ikke enig i.

"Jeg synes, at det er lidt plat at sige, at man ikke ændrer reformen. For det gør man. Det her er en grundlæggende skolepolitisk diskussion af, hvilken skole vi skal have. Og den er rigtig vigtig at tage. Men så skal man bare ikke kalde det for noget andet. Det er lidt uærligt".

Godt endelig at diskutere reformen

Han roser dog regeringen for nu at lægge op til debat om, hvad der ikke fungerer i folkeskolen.

"Det har vi godt nok ventet længe på. Om det her så mest er et valgoplæg eller ej, så er jeg rigtigt glad for, at der nu er rum for at diskutere folkeskolen, og jeg håber, at vi kan nå til enighed".

Tror du på, at I vil kunne nå til enighed inden et valg?

"Det kommer an på kompromisvilligheden. Men jeg må sige, at jeg er lidt overrasket over udspillet. Jeg troede, at der lå mere frihed til skolerne. Men det her er strammere styring med flere fagtimer. Det er ikke et særligt godt udspil".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ