Forskning Håndværk og design
7   39

Skoleforsker: Der er for mange ord og for lidt praktisk arbejde i skolen

”Elever er ikke hjerner på en pind”. Lød det i går fra skoleforsker Louise Klinge til en høring om udskolingen. Hun forklarede, hvorfor de praktiske fag skal føres op i udskolingen, og den praktiske arbejdsform skal gennemsyre alle fag. Både for elevernes og samfundets skyld.

Louise Klinge er ved at afslutte et projekt om eleveres læringslyst. Hun er ikke et øjeblik i tvivl om, at lysten, motivationen og læringen hos eleverne vil være langt højere, hvis de fik lov at arbejde mere anvendelsesorienteret og praktisk i undervisningen.

Hun begyndte sit oplæg på DLF's høring om udskolingen i Vartov i København i går med et citat af instruktøren Marcel Pagnol:

Artiklen fortsætter under banneret

"Her i livet, lærer mennesket først at gå og tale. Dernæst lærer det at sidde stille og holde mund".

Og understregede, at selv om de fremmødte politikere, lærere, uddannelsesfolk og forældre i salen sikkert holdt af at sidde stille og lytte, så ville de have haft meget bedre af at foretage sig noget praksisorienteret. Hun har interviewet et væld af elever. Fx fortæller en pige i 6. klasse:

"Altså skolen er sjov, men det er undervisningen, der er så kedelig. Der har man ikke lov til at sige noget, og man er bare inde i klassen og hørere efter læreren. Bare sidde på den stol og bare skrive hele tiden. Jeg hader, når læreren taler meget. Det er bare kedeligt - jeg forstår ingenting, ingen af ordene, de står bare og snakker videre. Jeg kan ikke fatte noget, der er for meget".

Og hvis der er noget, der er for meget af i skolen, så er det ord, mener Louise Klinge. Eleverne savner i den grad de praktiske elementer. Og hun kæder det direkte sammen med, at så få vælger EUD.

"Når vi har vægtet åndens arbejde over håndens i flere hundrede år, så er det svært at overbevise nogen om, at de skal vælge en erhvervsuddannelse. Samtidig kan vi se, at for mange elever lider for mange nederlag, netop fordi undervisning er for lidt praksisfaglig".

Inspiration fra produktionsskolerne

Der bor et kæmpe læringspotentiale i at arbejde praktisk, fortæller Louise Klinge. Man lærer bedst, hvis man trives. Og når man ser på, hvad der får mennesker til at trives bedst, så er der tre afgørende psykologiske behov, der skal opfyldes: Selvbestemmelse, kompetence og samhørighed.

"Netop her har de praktiske fag en vigtig rolle. Eleverne oplever mening i det anvendbare. De oplever, at de er kompetente, når de kan skabe noget. Og de gør det ofte i fællesskab og styrker dermed samhørigheden".

Louises Klinges anbefalinger

- Praktisk musiske fag på alle klassetrin - ikke kun som linjer eller valgfag

- Praktisk-musiske færdigheder skal tælle på lige fod med boglige. De elementer skal derfor inddrages i opgaver og prøver

- Efteruddannelses og læreruddannelse henimod at praktisk-musiske elementer kan inddrages i alle fag

- Udfordr skema-logikken, så der bliver plads til fordybelse i værdiskabende projekter

- Husk at praktisk arbejde med 28 elever er forberedelsestungt

- Undervisningen på læreruddannelsen skal lade 'høj faglighed' bestå i at kunne skabe udbytterige møder mellem elever og indhold - bl.a. ved at alle undervisere på LU skal have erfaring med at undervise i folkeskolen, så de forstår børn og unge

- Etablér forsøgsskole med tilhørende følgeforskning

- Etabler forsøgsuddannelse, hvor grundskole og ungdomsuddannelse (både gymnasiel og EUD) er ét  - og folkeskolens afgangseksamen ryger ud

- Find inspiration bl.a. i den amerikanske skolekæde High Tech High, på Produktionsskolerne, hos Freinet- og Steiner-skoler og i Ny praksis i folkeskolen (2015) og Læring i en varieret skoledag (2016) af KL, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen.

Hun mener, at folkeskolen med fordel kunne lade sig inspirere mere af produktionsskolerne, hvor hun også har interviewet elever. Fra dem lyder det blandt andet:

"I folkeskolen lærte man ikke om ting, man skal bruge i virkeligheden. Det gør vi her", "Det bedste er den måde, det hele er bygget op på - at man ikke bare har hovedet i en bog" og "På mad-linien samarbejder vi om det, vi skal lave. Det gør mig glad at gøre andre glade".

Klare eksempler på selvbestemmelse, kompetence og samhørighed.

"Hvis man vanskeligt kan se mening med det, man gør og ikke oplever sig kompetent, så er der noget i vores menneskelige system, der presser os til at bevæge os et andet sted hen. Kedsomhed er et signal om at bevæge sig væk fra det, vi er i, og kedsomhed - når den bliver langvarig - sætter læringen ud sammen med oplevelsen af samhørighed".

Kroppen skærper opmærksomheden

Læringsdybde afhænger af elevens grad af opmærksomhed, og ifølge eleverne selv er de mest opmærksomme, når de har det sjovt. Louise Klinge mener, at det eleverne faktisk udtrykker, når de siger, at de har det sjovt er, at den neurologiske opmærksomhed.

Hun har deltaget i et projekt, hvor eleverne blev sat til at udvikle nye såler til deres sko for at kunne komme ud og gå. Her oplevede hun drengen Peter, som ifølge hans lærer aldrig gjorde noget uden at have besked på det og var meget svær at få til at interessere sig for noget. Men i dette projekt gav, han sig 100 procent, fordi det netop er muligt at fastholde elevernes opmærksomhed, når kroppen er aktiv. Peters lærer fortæller:

"Peters fantastiske dag har ændret ham, han er i skolen på en helt anderledes og mere tilstedeværende måde. Når han spørger mig, lytter han på en helt anden måde end før. Jeg skrev til forældrene, da jeg synes, de skulle vide, hvor fantastisk Peter arbejdede, og de skrev tilbage, at de har kunnet mærke en stor forandring siden den dag".

Louise Klinge mener, at undervisning, der tager afsæt i abstrakte faglige metatermer kobler alt for mange af.

"Chanceuligheden forøges, når metatænkning og metafaglighed siver ned fra den akademiske verden. Vi skal have tudet alle lærere og pædagogers ører fulde af, at høj faglighed aldrig må handle om faget i sig selv. Høj faglighed i skolen skal handel om at bygge bro mellem eleven og indholdet. Vi lærer simpelthen alle mere, når kroppen er i gang".

En praktisk afgangsprøve

I forhold til håndværk og design og de øvrige praktiske musiske fag, mener Louise Klinge afgjort at de skal føres op som obligatoriske fag i udskolingen.

"Og så bør man efteruddanne alle lærere i, hvordan man tænker håndværksmæssige elementer ind i al undervisning".

Hun så helst, at man helt fjerne de afsluttende eksaminer og førte folkeskolen direkte videre i en ungdomsuddannelse som en samlet skole.

"Men gør man ikke det, så skal de praktiske fag have prøver ligesom de boglige fag. Hvis eleverne skal tage det alvorligt, så skal man også signalere det. Meget gerne som en prøveform C, hvor det er en praktisk prøve, som de Frie fagskoler har forslået. Og helt genialt vil det være, hvis man kunne kombinere de boglige og praktiske fag i prøverne. Det er jo en fuldstændig kunstig opdeling i fag".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Håndværk og designnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Foreningen for håndværk og design.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.035 andre er allerede tilmeldt

Musiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Musiklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.101 andre er allerede tilmeldt

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
5.276 andre er allerede tilmeldt

Billedkunstnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med foreningen Danmarks billedkunstlærere.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.701 andre er allerede tilmeldt

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.232 andre er allerede tilmeldt