Naturfag
3   8

Regeringen: Talentforløb og kandidatuddannelse skal løfte naturfag

Flere talentforløb, en kandidatuddannelse for naturfagslærere og vejledende naturfaglige 'ABC’er' til alle uddannelsestrin er noget af dét, 180 mill. kr til en ny naturfagsstrategi skal bruges til over de næste seks år. Strategien blev fremlagt i dag.

Undervisningsministeren og statsministeren valgte at præsentere den nye naturfagsstrategi på Holbæk By Skole afdeling Absalon, hvor de blev vist rundt i naturfagsundervisningen, kunne tale med elever og høre om kommunens naturfaglige strategi helt ned i dagtilbuddene. Med på rundvisningen var borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S), et stort presseopbud, PET og flere interessenter.

Artiklen fortsætter under banneret

Arbejdet med strategien

Naturfagsstrategien er blevet til efter anbefalinger fra henholdsvis en strategi- og en rådgivningsgruppe, står der i pressemeddelelsen. "Den ligger i forlængelse af regeringens Strategi for Danmarks digitale vækst og Teknologipagt, som også har fokus på, at flere skal tage en uddannelse eller opnå kompetencer inden for teknologi, it, naturvidenskab og matematik. Finansieringen af strategien kommer fra Strategi for Danmarks digitale vækst og fra Undervisningsministeriets eksisterende økonomiske ramme". Den store strategigruppe med mange eksperter og med Astra-direktør Mikkel Bohm som formand videregav deres anbefalinger til en rådgivningsgruppe, der har udarbejdet strategien. Rapporten fra strategigruppen "Sammen om naturvidenskab" kan læses på Astra.dk

Naturfagsstrategien kan læses på uvm.dk

ABC'er, naturfaglige kampagner og e-læring for lærere er elementer i den nye naturfagsstrategi. Teknologi fylder en del i strategien, der har fem indsatsområder: 1) Styrket motivation og faglig fortælling 2) Fagligt og didaktisk endnu dygtigere lærere i naturvidenskab 3) Kontinuerlig faglig fornyelse af naturvidenskabelige fag 4) Styrket talentudvikling og nye teknologiske muligheder 5) Lokal prioritering, faglige netværk ogsamarbejde. Det er der 30 millioner kroner til om året i seks år.

 

Styrkelse af faglige miljøer

Flere børn skal interessere sig for naturfag, og flere børn og unge skal være dygtigere til naturfag - det er målet, står der i strategien. Og sådan lød det også i meget brede vendinger på pressemødet bagefter.

Skal kommunerne fremover have en naturfagsstrategi?

"Ja, vi opfordrer kommunerne til det. Med venlige og bestemte henstillinger. Kommunerne må gøre det forskelligt, ligesom vi gerne ser at man styrker de faglige miljøer i kommunerne og på skolerne", svarede undervisningsminister Merete Riisager.

Statsminister Lars Løkke valgte lige at markere:

"Ja, heldigvis er det ikke alt, der er så konfliktfyldt, at man behøver at stille krav", lød det fra Lars Løkke.

Vil der blive tale om skoleforsøg på naturfagsområdet i strategien?

"Det, der vil være fokus på, vil være ABC'erne, lærerkompetencer og talentspor. Det er sporene i strategien", svarede Merete Riisager.

Vil nogle af pengene blive brugt på mere tid til eleverne - flere naturfagstimer og tid til kompetenceudvikling for lærerne?

"Der er resurser i denne strategi, men vi har ikke set på længere skoledage for eleverne. Det er nok ikke lige tiden. Men der er mulighed for at gøre mere indenfor strategien", lød svaret fra Merete Riisager.

 

Mere teknologi

Pressemødet begyndte med at statsministeren talte om, at der er brug for flere børn og unge, der griber ud efter naturfagene.

Strategiens målsætning

Der er to nationale målsætninger i naturfagsstrategien:

-         Flere børn og unge skal interessere sig for naturfag i folkeskolen samt vælge naturvidenskabelige gymnasiefag og erhvervsfaglige STEM-Uddannelser (STEM står for Science, Technology, Engineering and Matematics).

-        Flere børn og unge skal være meget dygtige i naturvidenskabelige fag og erhvervsfaglige STEM-uddannelser

 

 

"Vi kommer til at mangle mellem 10.000 og 70.000 unge med digitale kompetencer. Det ønsker vi at gøre noget ved. Derfor har vi nedsat et Disruptionsråd. Toppen af dansk forskning skal op på Nobel-niveau, og dér kommer vi et skridt nærmere med denne strategi. Vi skal ind før de unge vælger uddannelse, for på det tidspunkt er det for sent. Vi skal ind i dagtilbuddene, som her i Holbæk. Ungerne vil gerne. Det ved vi forældre. Ungerne er sindsygt videbegærlige. Det handler om at gøre det her tidligt. Så de mærker vinden i håret og jorden under neglene", sagde Lars Løkke.

Han nævnte, at der er positive tendenser, fordi Danmark er blevet bedre på naturfagsområdet, og fordi pigerne er ved at indhente drengene.

"En ud af seks unge siger, at de vil arbejde med naturfag fremover. I OECD er det en ud af fire. Flere skal vælge naturfagene og med dette mål kommer der nu 180 millioner kroner".

 

Flere talentforløb

Undervisningsminister Merete Riisager sagde, at skolen skal fastholde elevernes naturlige interesse for det naturvidenskabelige.

"De børn med særlige evner indenfor området må vi ikke glemme. Tidligere har der været en tendens til at de blev glemt, og når vi taler om dannelse glemmer vi ofte den naturvidenskabelige dannelse".

Derfor skal der komme flere talentforløb. Og på hvert uddannelsestrin skal der udarbejdes en naturvidenskabelig ABC, der skal være det faglige omdrejningspunkt for undervisningen, sagde hun.

"Dygtige lærere er en forudsætning. Derfor vil vi etablere en ny kandidatuddannelse for lærere og styrke læreruddannelsens naturfag, så vi får flere super naturfaglige lærere på alle uddannelsesniveauer", sagde undervisningsministeren og nævnte Bohr, Ørsted, Inge Lehmann og professor Anja C. Andersen, som nogle Danmark kan være stolt af.

"Mere forundring, forståelse og indsigt skal ind i naturfagene. Så stjernehimlen får en ny dimension og sådan at en tur i skoven aldrig bliver det samme når man først kender fotosyntesen. Det er her blandt elever og lærere, at naturfagsstrategien skal ud", understregede Merete Riisager.

I strategien står, at nogle af pengene skal afsættes til at udvikle en ny kandidatuddannelse på universiteterne målrettet naturfaglige lærere. Desuden skal lærernes kompetencer bedres med videnspakker, e-læringsforløb og smidigere overgange fra forskning til brug i klasseværelset. Også bedre overgange mellem for eksempel grundskole og ungdomsuddannelse nævnes.

Elever fra 9. klasse overværede pressemødet, og hele seancen begyndte med et besøg hos en klasse i naturfagslokalet, hvor undervisningsminister og statsminister kunne høre om problemerne med plast og affald. 30 voksne trådte - med og uden kameraer  - ind i klassen, hvor eleverne beredvilligt fortalte om plast i cremer og om hvordan man kan lave plasticlignende materialer af mælk og eddike eller kartoffelmel, eddike og vand. Det er langt mere bæredygtigt, forklarede eleverne de mange fremmødte.

Ministrene fik også en kort indføring i, hvordan dagtilbuddene i Holbæk arbejder med naturfag. Hvordan de 5-årige fx får sat de rigtige former, farver og ord på, når de arbejder med perleplader. Pædagogerne introducerer formerne ved at tale om runde perleplader eller firkantede, fik de at vide på rundvisningen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.347 andre er allerede tilmeldt