Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

(6.952 følger) Se alle medlemmer
Natur/teknologi
2   14

Ny naturfagsstrategi: Foreslår forsøg med integreret naturfag i folkeskolen

Kommunal satsning på bedre naturfagslokaler og et tre-årigt forsøg med et nyt, integreret naturfag i grundskolen på 1.-9. klassetrin er blandt de anbefalinger, som naturfags-videncentret Astra netop har afleveret til undervisningsminister Merete Riisager.

En sammenhængende naturvidenskabelig faglighed fra 0-18 år, attraktive lærer- og pædagoguddannelser, et fælles nationalt kompetenceløft af lærere og pædagoger, øget fokus på teknologi og it samt samarbejde mellem skoler og virksomheder. Det er det brede indhold i den nye naturfagsstrategi, som netop er offentliggjort. 

33 organisationer fra uddannelsesverdenen, arbejdsmarkedets parter, eksperter og praktikere inden for undervisning står bag 14 anbefalinger. Udspillet diskuteres på Folkemødet på Bornholm i dag. Hent forslaget i sin helhed nedenfor.

Artiklen fortsætter under banneret

Opdateret kl. 12:32 med bl.a. interview med Astra-direktør Mikkel Bohm:

Naturfagsområdet har brug for en langsigtet koordineret indsats, siger Astras direktør Mikkel Bohm, der har været formand for den store strategigruppe, der anbefaler kommunale handleplaner og mere samarbejde. Den naturfaglige dannelse er vigtig.

Ingen hurtige løsninger, ingen quick fixes - men i stedet en langsigtet indsats. Det er en af anbefalingerne fra strategigruppen. Fælles begreber og metoder i arbejdet med naturfagene fra dagtilbud til ungdomsuddannelser - og helt til de videregående uddannelser.

DE 14 ANBEFALINGER

-        Styrket sammenhæng i uddannelseskæden

-        Nye elementer i grundskolens naturfag

-        Styrket sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser

-        Fornyelse af undervisningen på ungdomsuddannelserne

-        Opdaterede undervisningsmidler og -faciliteter

-        Styrket facilitering af samarbejde med eksterne aktører

-        Forsøg med t nyt, integreret naturfag i grundskolen på 1.-9. klassetrin

-        Styrket grunduddannelse af lærere og pædagogisk personale

-        Kompetenceløft af lærere og pædagogisk personale

-        Styrket samspil mellem naturfagsdidaktisk forskning og praksis

-        National koordinering og opfølgning på anbefalingerne

-        Kommunal forankring

-        Lokal forankring på institutioner

-        Tværkommunal og regional prioritering og facilitering

Gruppen har diskuteret sig frem til 14 anbefalinger indenfor tre hovedemner: 1. Styrket og sammenhængende faglighed i uddannelseskæden, så børn og unge motiveres, og deres kompetencer styrkes. 2. Kompetenceløft i samspil med naturfagsdidaktisk forskning for at uddanne og inspirere de bedste fagprofessionelle. 3. Forankring og koordinering af naturvidenskabsindsatserne, så hele samfundet bakker op.

"Den almene dannelse indenfor naturfagsområdet er vigtig. Det er vi alle enige om, og vi har brugt en del tid på at diskutere, hvad dannelse egentlig er. I det hele taget er det første gang, at så mange er samlet om at lave en grundig analyse af praksis og af forskning på naturfagsområdet. Vi har talt os ud i krogene af emnet, og der var faktisk stor enighed i gruppen, om at en langsigtet koordineret indsats er nødvendig", siger Mikkel Bohm, der har stået i spidsen for strategigruppens 33 organisationer og 11 eksperter om at komme med anbefalinger til undervisningsministeren.


Se på overgangene

Han fortæller, at gruppen ser problemer i overgangene på uddannelsesområdet. At der i dag ikke er sammenhæng for eksempel i arbejdet mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. Dér er gruppen blevet inspireret af USA om at tænke i større sammenhæng i hele uddannelseskæden.

"Vi oplever jævnligt reformer, der stikker i forskellige retninger. Vi sætter projekter i gang som slutter efter to år, og hvad sker der så? Derfor har vi talt om en langsigtet strategi med en naturfaglig kultur. At det ikke er den enkelte skole, der finder på, men at kommunen har formuleret en handleplan for arbejdet med naturfagene, sådan at alle skoler ved, hvilken vej man går på området, at det er tydeligt fra et ledelsessynspunkt og hvordan samarbejdet skal finde sted", siger Mikkel Bohm.

Strategiplanen nævner også nye og bedre naturfagslokaler, men hvad hvis kommunerne ikke har råd til at renovere eller hellere vil bruge penge på andet end naturfag? Det kan kommunerne vel stadig selv bestemme?

"Ja, det er vi ikke herrer over, men KL har også været med i arbejdet med strategiplanen, så jeg tror elementernes overlevelseschance er store. Det er i hvert fald opfattelsen, at KL bakker kraftigt op om dette arbejde. Kommunerne har jo også renoveringsbudgetter, og i nogle kommuner sker der nu renovering af gamle naturfagsfaciliteter. Selvfølgelig kan vi ikke sige noget om ekstraordinære midler til renovering, men de store fonde har også deltaget i arbejdet med strategiplanen, så måske kunne det afstedkomme muligheder for at søge midler. Men det kan jeg selvfølgelig ikke love".

 

Tre-årigt forsøg i grundskolen

Strategigruppen anbefaler, at der bliver sat et tre-årigt forsøg i værk med et nyt integreret naturfag i grundskolen på 1.-9. klassetrin. For at opnå en sammenhængende forståelse på tværs af fagene. Forsøget skal arbejde med den fremtidige organisering af naturfagsundervisningen, der skal være følgeforskning og evaluering, og professionshøjskolerne skal udvikle efter- og videreuddannelse for de deltagende naturfagslærere.

"Verden er tværfaglig, og eleverne har et bedre udgangspunkt, hvis de ser og forstår det. Det er også industriens kompetencer at se på tværs og at se ud over silo-tænkning. Vi har i gruppen diskuteret, om der er en modsætning mellem en grundfaglighed/kernefaglighed og en tværfaglighed, og det mener vi ikke, at der er. Man skal forstå de enkelte fags grundfaglighed også når man arbejder tværfagligt, så vi ser ingen modsætning her", siger Mikkel Bohm.

Han fortæller, at der har været mange praktikere med i arbejdet, og at der var været holdt 50 bilaterale møder med forskellige interessentgrupper.

"I Astra mener vi, at vi er meget tæt på virkeligheden i vores arbejde".


Ny prøve i 8. klasse

Gruppen anbefaler også nyt fagligt indhold. At naturfagene fremover kommer til at rumme engineering og teknologi, herunder digital teknologi og computational thinking. Anbefalingerne her går på, at ministeriet justerer Fælles Mål, læseplaner og vejledninger sådan at fagene biologi, fysik/kemi og geografi i udskolingen integrerer engineering og teknologi.

"It, engineering og for eksempel kodning som skills skal beskrives bedre. Vi talte om, at det skal ind i naturfagene i stedet for at være et nyt fag i grundskolen. Men her var vi ikke helt enige i gruppen. Det kræver flere diskussioner", fortæller Mikkel Bohm.

Gruppen kommer også med en anbefaling, om at Undervisningsministeriet indfører en obligatorisk naturfaglig-matematisk projektopgave på grundskolens 8. klassetrin med krav om inddragelse af engineering og teknologi.

"Det er et stort område, vi har taget fat på. Men det allervigtigste er den dygtige lærer og at vi passer godt på dem, sørger for gode arbejdsforhold, politisk opbakning og et godt kompetenceløft", mener Mikkel Bohm.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ