Timetal
1   12

Forsøg: Kortere skoledag bliver til tolærerordning, turboforløb og senere mødetid

50 skoler har fået lov til at korte skoledagen i år. Se her hvordan de bruger de nye muligheder - for eksempel til at lade teenagerne sove lidt længere for at mindske fravær. De sparede lærertimer går også til fokus på digital dannelse og uddannnelsesparathed.

Tolærerordning, så eleverne kan deles op i matematik og dansk, står højt på listen over indsatsområder for de 50 skoler, der er udvalgt blandt 76 ansøgere til at deltage i det forsøg med kortere skoledag. Det forsøg som undervisningsminister Merete Riisager har givet grønt lys for fra det skoleår, som begynder i denne uge. De udvalgte forsøgsskoler kan skære i den understøttende undervisning og derved forkorte skoledagen. De sparede lærer- og eventuelt pædagogresurser skal bruges til at forbedre undervisningen. 

Folkeskolen.dk har gået bunken af ansøgninger igennem, og 25 skoler vil konvertere understøttende undervisning til tolærerordning. 25 af skolerne ønsker at arbejde med de såkaldte turbo-forløb, hvor elever med dårligere karakterer, faglige problemer og/eller lav motivation får intensiv undervining i en kortere perode. 23 skoler vil bruge de sparede lærerresurser til holddeling, og 14 af skolerne fremhæver, at det især er matematik og dansk, der skal fokus på. Men også naturfag, digital dannelse og uddannelsesparathed har nogle af de 50 skoler valgt som særlige indsatsområder. Blandt begrundelserne for at søge om mulighed for at forkorte skoledagen er, at skoleledere og skolebestyrelser ikke mener, elever i indskolingen kan holde til så relativt lang en skoleuge., som blev indført med folkeskolereformen. 

Artiklen fortsætter under banneret

Skoleleder Dorthe Gundmann fra Langhøjskolen i Hvidovre korter skoledagen ved at lade eleverne  fra 7. til 9 . klasse møde en halv time senere, klokken 8.30.

"Hjerneforskningen viser, at det kan være klogt at lade børn, specielt teenagere møde lidt senere på dagen. Det prøver vi at imødekomme på den måde. Og måske vil de ikke føle, at skoledagen er meget kortere, da de blot møder senere, men vi tror at det er det rigtige", siger Dorthe Gundmann. I ansøgningen begrundes det med, at det vil passe ind i teenagernes sovemønster.

"For os handler det om at gøre noget, så der er flere af de store elever møder til tiden. Vi prøver at justere, når noget ikke fungerer optimalt", siger Dorthe Gundmann, der nu vil følge fraværsregistreringen og håber at mindske "morgenfraværet, hvor eleverne kommer luntende efter at det har ringet ind".

"Vi ser ordningen som en mulighed for at justere nogle ting og for at kvalificere undervisningen. Vi har det ikke sådan, at reformen er forfærdelig eller at lykken er gjort, bare fordi vi skærer af skoledagen", siger hun.

Det seneste år har skolen haft tolærerordning i matematik via folkeskolelovens paragraf 16B, hvor man kan konvertere understøttende undervisning til tolærertimer.

"Det har været et fagligt boost, og det har fungeret rigtig godt, når vi har haft to lærere på", siger Dorthe Gundmann. Hun fortæller, at skolen i forsøget i det nye skoleår vil arbejde med turboforløb og holddannelse.

Skolens har fokus på de drenge, der halter lidt efter pigerne i uddannelsessystemet, og blandt andet satses der på samarbejde med erhvervsvirksomheder på Avedøre Holme. 

 Drenge læser også-projekt

"Vi har en science-profil. Vi vil gerne se, hvordan vi kan motivere drengene. Hvordan kan vi gøre det endnu bedre - og vi vil gøre noget ved drengenes læsning med et "drenge læser også"-projekt, siger Dorthe Gundmann.

Skolen vil også fremover satse på bevægelse og har et puls-projekt, hvor to klasser har været pilotklasser, en 5. klasse og en 9. klasse. Det vil skolen nu arbejde mere med i forsøgsperioden, hvor 9. klasser bliver PULS-klasser med fokus på motion.

"Vi har indrettet klasselokalerne, så de kalder på bevægelse - der er whiteboards rundt  på væggene, så eleverne arbejder på dem. På den måde bliver læringen meget synlig - og går rundt hos hinanden - og fremlægger ved whiteboard. Og så giver det noget mere bevægelse i rummet, for eksempel er der caféborde, så børnene kan stå op og arbejde med deres computere, siger Dorthe Gundmann. I undervisningslokalet er der også en stor bold, balancebrædder og en motionscykel.

Dorthe Gundmann forklarer, at det handler om at indtænke bevægelse uden at man planlægger bevægelse - så det ikke bliver "skematiseret bevægelse.".

Vore SFO-leder kører projektet - med i et netværk med skoler i USA, vi har samlet resultater i pilotprojektet - vores 9. klasse har præsteret langt bedre og har hver især udviklet sig meget. Det hører vi også fra forældrene og eleverne selv - de er mere friske, de er begyndt at spise mere, de er begyndt at spise morgenmad, og flere er begyndt at gå til idræt, forklarer Dorthe Gundmann.

Skoleleder: Frisæt skolen

På Lillevang Skole, afdeling Lillerød, i Allerød, har man søgt om at komme med i ordningen for at højne kvaliteten i undervisningen, ikke for få en kortere skoledag, understreger skoleleder Mads Ingvardsen. Innovation og bevægelse er blandt nogle af de områder, skolen vil arbejde med. Udvikling af elevernes kropslige forståelse gennem et øget fokus på bevægelse. Samarbejde med kulturinstitutioner, deltagelse i konkurrencer eller events er også blandt indsatsområderne sammen med motion og bevægelse.

Skolen er en distriktsskole, hvor to afdelinger er slået sammen, så forsøgsordningen passer ind i at skolen skulle i gang med noget nyt, forklarer Mads Ingvardsen.

"Vi vil ikke lave linjeopdelt udskoling, men i stedet laver vi temaopdelt udskoling. Vi vil arbejde med innovation og science, og vi er i gang med at bygge et nyt scienceområde", forklarer Mads Ingvardsen.

I 9. klasse arbejdes der for eksempel med det personlige udtryk, så eleverne ved projektopgaven i 9. klasse kan give deres fremstilling et personligt præg.

Om selve ideen med forsøget, der inkluderer 50 skoler, siger Mads Ingvardsen.

 "Grundlæggende en rigtig fin mulighed. Vi kan tænke skoledagen fleksibelt.  Vi får frigjort nogle ressurser, som gør, at vi kan noget, vi ikke har kunnet tidligere. Det giver også mulighed for at pulje nogle timer, så vi kan tage ud af huset.  Vi vil arbejde mere med holddeling", siger Mads Ingvardsen,"og det indebærer differentiering i forhold til både køn og alder".

"Det er en meget positiv mulighed. Om det så giver mere kvalitet, må vi jo vurdere, siger Mads Ingvardsen.

I forhold til de kritiske røster, der har været mod at "pille ved folkeskolereformen" allerede nu og korte skoledagen - selv om en længere skoledag er en konsekvens af reformen, siger Mads Ingvardsen:

"Jeg synes skolerne skal frisættes noget mere i forhold til at lave god skole. Vi skal definere det selv, Det defineres ikke ud fra et vejledende timetal. Og jeg synes, det er rigidt at tænke, at den gode skoleuge for  udskolingen er 35 timer.

"Hvorvidt en skoledag er lang eller kort har jeg ikke rigtig nogen holdning til, men jeg har en holdning til at vi skal skabe kvalitet. Udgangspunktet er ikke at vi vil gøre skoledagen kortere, udgangspunktet er et få mere kvalitet ind i undervisningen", siger Mads Ingvardsen.

Blandt de 50 skoler, der er udvalgt blandt de 79 ansøgere, ligger ikke færre end 7 i Thisted Kommune, mens der overhovedet ikke er nogen fynske skoler med i forsøget. De fleste skolers ansøgninger er flerårige - ordningen løber i tre år. Enkelte skoler har blot søgt om at gennemføre turbo-forløb i løbet af et enkelt skoleår. Hent alle forsøgsansøgningerne nedenfor.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ