Undervisningsminister Merete Riisager annoncerede den 2. februar på KL's Børn og Unge topmøde, at hun ville igangsætte et forsøg, hvor 50 skoler vil få mulighed for at forkorte skoledagen i en periode på tre skoleår.

Nu skal Undervisningsministeriet behandle de 76 ansøgninger for at se, om de lever op til beskrivelserne af de pædagogiske indsatser, som man med forsøget kan afprøve på de enkelte skoler. Ministeriet vil trække lod blandt ansøgningerne og finde de 50.

"Skolen er ikke systemets. Skolen er folkets.", udtalte Merete Riisager til en pressemeddelelse på Undervisningsministeriets hjemmeside i forbindelse med at der blev åbnet for tilmeldinger.

I en ny pressemeddelelse siger ministeren nu: "Folket har krav på en skole, der fokuserer på den gode undervisning, som det hele handler om. Jeg får enormt mange henvendelser fra forældre, elever og lærere, der ønsker at kunne tilpasse deres skole bedre til de lokale forhold, så der kommer fuldt fokus på skolens kerneopgave. Jeg ser frem til at opleve, hvordan forsøget forhåbentlig kan være med til det".

Vestjysk skole har søgt om kortere dage for at løfte fagligheden

Trods KL's benspænd

"Det er rigtig flot, når der har været så kort tidsrist", siger formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo om antallet af ansøgere. "Fristen blev ganske vist forlænget lidt, men den har været meget kort taget i betragtning af, at kommunalbestyrelsen også skulle tage stilling".

Thy-skoler får alligevel lov til at søge om kortere skoledag

Dertil kommer, hvad Anders Bondo kalder KL's benspænd, hvor de i forbindelse med Børn og Unge-topmødet lancerede et partnerskab til støtte for folkeskolereformen og imod forsøget med kortere skoledage.

"Hvis det havde været den enkelte skole alene, der skulle tage stilling, tror jeg, mange flere havde søgt", siger Anders Bondo og tilføjer, at han hører fra både lærere, elever og forældre, at de lange skoledage er et problem.

"Vi er glade for forsøget, fordi skolerne er presset resursemæssigt, og vi her vil kunne se, om der ikke er bedre måder at udnytte resurserne på end ved at give eleverne 35 timer om ugen i de store klasser". 

Forsøget åbnede for ansøgninger den 5. april, og skolerne skulle indsende en velbegrundet ansøgning om deltagelse til kommunalbestyrelsen, der samtidig skulle godkende forsøgsdeltagelsen og videresende den til ministeriet.  

Formand for KL's Børne- og Kulturudvalg Anna Mee Allerslev har tidligere i år udtrykt sin bekymring for, at undervisningsministeren allerede giver køb på den længere og mere varierede skoledag ved at sætte en ustyrbar proces i gang.

Til kl.dk sagde hun tidligere på året, at den understøttende undervisning var det nybrud, der skulle sikre, at skolerne leverede en mere motiverende skoledag med mere bevælgelse og input fra forskellige kompetencer og fagligheder.

Hun frygtede dengang, at det uden den understøttende undervisning ville blive svært at bryde den negative sociale arv.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Anna Mee Allerslev i dag, men KL's presseafdeling har sendt en tidligere kommentar fra 7. april i år, hvor formanden for KL's Børne- og Kulturudvalg siger:

"Vi respekterer altid regeringens ret til at lave forsøg. Og vi er på ingen måde imod forsøg generelt. Tværtimod. Vi har blot været bekymrede for om det gav for meget uro om rammerne lokalt. Men vi har haft en god dialog med regeringen om rammerne for forsøgene, og vi er selvfølgelig konstruktive uanset hvad. Vi er meget optagede af at blive klogere på, hvordan vi bl.a. arbejder med digitalisering, faglig fordybelse på tværs, motion og åben skole, herunder inddragelse af foreninger, kulturlivet og erhvervslivet mv. Derfor går vi selvfølgelig ind i arbejdet og er interesserede i at få viden bredt ud, selvom vi har haft vores bekymringer", siger Anna Mee Allerslev.