Pædagogik
3   22

Ny oversættelse af ”education” gjorde uddannelse til overbegreb for dannelse

Indtil Undervisningsministeriet i 1968 slog fast, at ”education” skal oversættes til ”uddannelse”, var dannelse et overbegreb for uddannelse, det fortæller idehistorikeren Jens Erik Kristensen – men uddannelse er på dansk et smallere begreb end education på engelsk.

"Husk nu, at du skal have en uddannelse".

Den formanende replik er nok blevet sagt til en og anden opløftet student midt i studenterfestens ekstase. Der skal være plads til glæde og frihed under studenterhuen - i hvert fald, hvis studenten husker at nikke, når der bliver opfordret til at tage en uddannelse.

Artiklen fortsætter under banneret

Vores brug af begrebet uddannelse som den sidste specialiserende del af et skoleforløb er ifølge idehistorikeren Jens Erik Kristensen den oprindelige på dansk: Uddannelse dækker over den "sidste del af den pædagogiske bue", hvor man bliver til noget specifikt som for eksempel lærer, landmåler eller læge.

Men uddannelse har i dag også en nyere og meget bredere betydning.

"Uddannelsesbegrebet er gået fra at være et marginalt parallelbegreb til dannelsesbegrebet - med dannelse som grundbegrebet - til at løsrive sig. Uddannelsesbegrebet løsriver sig både semantisk og i praksis", det fortalte Jens Erik Kristensen tirsdag den 4. juli på lærermødet i Ryslinge, hvor han holdt oplægget "Dannelsens 10 ståsteder".

Beskrivelsen af udviklingen for betydningen af "uddannelse" kan også læses i den nyudgivne "Pædagogikkens idehistorie", som Jens Erik Kristensen har skrevet i samarbejde med Ove Korsgaard og Hans Siggaard Jensen.

Arv fra 68

Der er ikke meget slinger i valsen, når Jens Erik Kristensen peger på, hvornår den nye betydning af uddannelse for alvor fik vind i sejlene:

"Man kan identificere løsrivelsen ret præcist: I 1968 udgiver undervisningsministeriet et tidskrift, der hedder "uddannelse". I den forbindelse gør man opmærksom på, at "uddannelse" skal forstås som den danske oversættelse af "education", fortæller Jens Erik Kristensen og stiller selv spørgsmålet: "Hvad er problemet med det?"

"'Education' kan dække over alt fra omsorg, opdragelse og undervisning til uddannelse og pædagogik. Det vil sige, at vi får et meget bredt begreb - education - der bliver det sematiske indhold af "uddannelse". Siden har man kunne følge, at uddannelsesbegrebet er blevet et overbegreb til dannelse", siger Jens Erik Kristensen, der er lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU).

Livslangt forløb

Han forklarer, at begrebet uddannelse blev centralt, fordi 1960'erne stod for en uddannelseseksplosion, hvor en langt større del af befolkningen fik en længerevarende uddannelse. Der skete en mobilisering af landets intelligensreserver, som skulle sikre fremskridt og økonomisk vækst med uddannelse som et nøglebegreb.

"Især fra 90'erne er uddannelse blevet bestemmende fra vuggestuen og frem. Man skal forberede børn i vuggestue og børnehave til skolen, skolen skal forberede dem til ungdomsuddannelse, og ungdomsuddannelsen skal forberede dem til videreuddannelse. Vi får sådan et livslangt forløb, der orienterer sig mod uddannelse i den betydning, at det er det, der kvalificerer dig til arbejdsmarkedet. Det trækker spor helt ned i børnehavepædagogikken gennem læringsmålstankegangen", siger Jens Erik Kristensen.

 Solid dannelse til alle

Han fortæller, at problemet opstår, fordi uddannelse på dansk stadig har bevaret sin relativt snævre betydning, som noget man tager med henblik på et bestemt job.

"Uddannelse er en uddannelse i noget, for noget, til noget. Det vil sige, bestemmelsen lidt forenklet er arbejdsmarkedet. Hvis man så samtidig siger, at uddannelse også er det, der foregår i vuggestuer, børnehaver og i skoler, så har man gjort hele det pædagogiske felt til et uddannelsesfelt, der har arbejdsmarkedet som målorientering i den anden ende", siger Jens Erik Kristensen.

I dag oplever vi ofte en diskussion, hvor dannelse og uddannelse kommer til at stå i opposition til hinanden. Men Jens Erik Kristensen peger på, at de to begreber ikke bør stå i modsætning til hinanden. Især ikke på et 2017-arbejdsmarked, hvor de efterspurgte kvalifikationer er i forandring.

"Det bedste, du kan gøre med uddannelser i dag, er at give alle en solid dannelse. Så befolkningen hviler i sig selv og er afklarede som borgere og individer i samfundet. Herefter er det ikke noget problem at lægge det sidste trin på, som en uddannelse repræsenterer", siger Jens Erik Kristensen. Han gætter på, at den specifikke specialisering i fremtiden kommer til at foregå på selve arbejdsmarkedet.

"Mit bud er, at virksomheder i fremtiden i stigende grad selv vil stå for den specialiserede uddannelse i forhold til de behov, som de har. Derfor skal uddannelsessystemet i højere grad til at være et dannelsessystem, hvor man sikrer, at der kommer nogle solide, dannede mennesker ud af uddannelsessystemet, der er lette og fleksible at omskole og specialiserer til en bestemt jobsituation", siger Jens Erik Kristensen.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ