Arne Eggert, Stefan Hermann og Mette Frederiksen debatterede dannelse og formålsparagraf til Lærermødet på Ryslinge Højskole.

KL åbner debat: Er skolens formålsparagraf tidssvarende?

Der er blandt andet brug for et større fokus på håndværk og samfundets behov, fortalte KL-direktør Arne Eggert i dannelsesdebat på Lærermødet.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lige nu mødes lærere, skoleforskere og beslutningstagere til "Lærermødet" på Ryslinge Højskole. Her var der tirsdag eftermiddag  fællessamling og debat med temaet: "Kampen om dannelsen".

Til debatten fortalte KL's udviklingsdirektør Arne Eggert, at KL vil lægge op til en revision af folkeskolens formålsparagraf.

"Vi vil gerne have en diskussion af folkeskolens formålsparagraf. Vi skal have diskuteret, om for eksempel det håndværksmæssige står tydeligt nok. Vi anerkender vigtigheden af folkeskolens formålsparagraf, men er den med djøfsprog: "tidssvarende i forhold til det kompetencebehov, som samfundet har?". Hvis vi synes, at den er vigtig, så lad os drøfte, hvordan vi bruger den, og hvilken betydning den har for fagene", sagde Arne Eggert.

Sommerhøjskole skal give ny samtale om skolen og lærernes rolle

Ikke kun komptencer

Mette Frederiksen, der er lærer på Syvstjerneskolen i Værløse og udøver af "formålsstyret undervisning", blev "bekymret", over KL's ønske om at afpasse formålsparagraffen til samfundets kompetencebehov.

"Vi skal noget andet med skolen end at leve op til samfundets kompetencebehov. Det skal være en del af det, men hvis vi kun tænker i kompetencer, så er det ikke sikkert, at vi giver vores elever holdninger. Og kan et demokrati leve uden elever, der har holdninger, det mere end kompetencer ", sagde Mette Frederiksen. Hun pegede desuden på etik og forståelse, som nogle begreber, der er i spil, når man arbejder med dannelsesprocesser.

"Det er nogle output, som er en del af det at arbejde med dannelsesprocesser, der ikke findes, hvis vi kun arbejder med kompetencebegreber", sagde Mette Frederiksen.

Læreren bag "Formålsyret undervisning"

Arne Eggert mente ikke, der var en modsætning.

"Der findes et arbejdsmarked i vores kommuner, der efterspørger arbejdskraft, som kan forskellige ting, og det skal vi have fokus på og et blik for, men vi skal ikke kun have et blik for de ting. Fra KL's side vil man åbne en debat af: Kan folkeskolens formålsparagraf bruges i forhold til det, vi har brug for", sagde Arne Eggert og fortsatte:

"Hvordan får vi taget formålet ind i fagene? Hvad betyder det for eksempel, at der står, at formålet 'giver dem lyst til at lære mere' for det enkelte fag?", sagde Arne Eggert.

Sammenhæng mellem uddannelser

Metropol-rektor Stefan Hermann var tredje hjul i debatpanelet. Han bakkede op om, at formålet skal revideres.

"Jeg siger ja til en formålskommission, men den må ikke kun handle om folkeskolens formålsparagraf. Grundskolen indgår i et fletværk af andre arenaer, hvor der finder dannelse og uddannelse sted. Hvis vi ser det isoleret, så mister vi blikket for, at der er en sammenhæng mellem folkeskolen og ungdomsuddannelser. Sammenhængen er ikke en til en, men der er et behov for at tænke det endnu videre i forhold til videreuddannelse og i forhold til dagtilbud også. Hvis du kun tager en formålsdiskussion i folkeskolen, så opstår der en enorm meningstrængsel", sagde Stefan Hermann.

Hvordan skal det bruges?

Arne Eggert understregede, at hans intention var at åbne debatten om formålsparagraffen, så skolens formål kommer til at få en større betydning for udformningen af skolen.

"Hvis vi kan få en diskussion af folkeskolens formålsparagraf, så kan den måske også få den betydning, som alle i det her lokale er enige om, at den skal have", sagde Arne Eggert. Han trak processen, der førte til de nuværende fælles mål frem som et eksempel:

Målene blev til i skrivegrupper bestående af forskere og fagprofessionelle. Der var enige om, at målene var meningsfulde at arbejde med.

"Men man havde ikke diskussioner af, hvordan målene skulle bruges ude i undervisningen. Og det tror jeg, at vi skal lære noget af fremadrettet. Hvordan får vi en involvering af fagprofessionelle", sagde KL-direktøren, der i en årrække har arbejdet i undervisningsministeriet.

Senere i debatten præciserede Arne Eggert, hvad han mente i forhold til formålsparagraffen.

"Jeg mener ikke, at jeg har sagt, at KL skal ind og definere, hvad der skal være i en eventuel ændring af formålsparagraffen. Jeg har sagt, at jeg synes, det ville være fornuftigt at have en bred diskussion af, om den formålsparagraf vi har i dag: Er det den formålsparagraf, vi gerne vil have?Og jeg synes, den debat vi har i dag, er et godt sted at starte", sagde Arne Eggert.

Lærermødet fortsætter indtil fredag på Ryslinge Højskole. 

Powered by Labrador CMS