De to ministre er enige om, at lærernes faglighed er den vigtigste forudsætning for den gode lærer.

Ministre: Det er blevet sværere at være lærer

Ellen Trane og Ulla Tørnæs ved, præcis hvad der gjorde deres egne lærere fantastiske. Men der skal endnu mere til at være den gode lærer i dag, mener de.

Publiceret
"Alle kigger på friskolerne og siger: 'Ej, hvor er forældrene engagerede'. Jamen hvorfor i alverden skulle vi ikke også kunne gøre det i folkeskolesammenhæng?", siger Ellen Trane Nørby.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forsker: 
En myte, at den gode lærer bygger på personlighed

En rigtig dygtig lærer har engagement, er et fagligt fyrtårn og er empatisk. Så kort kan folkeskolens minister Ellen Trane Nørby sige det. Hun står i spidsen for en reform, der bliver kaldt den største i folkeskolens historie. En reform, der skal gøre »eleverne så dygtige, som de kan blive«. Men hvad med den enkeltfaktor, der har størst betydning for elevernes læring - lærerne? Hvordan skal de være, hvordan bliver de sådan, og er der plads til dem i dagens skolevirkelighed?

Uddannelsesminister Ulla Tørnæs er enig med sin kollega. Begejstring, formidling og faglighed beskriver den gode lærer for den ansvarlige minister for læreruddannelsen. Det er ikke mere end to måneder siden, at Ulla Tørnæs skiftede Bruxelles og Europa-Parlamentet ud med posten som minister, da Esben Lunde Larsen rykkede over i Miljø- og Fødevareministeriet. Men selvom hun kun lige er vendt hjem til dansk politik, er skoleområdet hende ikke fjernt, da hun selv sad i spidsen for folkeskolen fem år under Anders Fogh.

Skal de to ministre pege på én egenskab, der kendetegner den gode lærer, er det en stærk faglighed. »Vi havde mest respekt for dem, der havde styr på det. De gode formidlere, de fagligt dygtige. Det var dem, der var størst respekt om«, husker Ellen Trane.

Det er da også fagligheden, der går igen, når de to skiftes til at dele superlativer ud til de lærere, der har haft særlig betydning for deres skolegang. Lærere, der hører til hver deres tid. Der er nemlig 18 års forskel på de to. Ulla Tørnæs havde første skoledag i 1968, mens Ellen Trane første gang satte fødderne i folkeskolen i 1985.

Hvordan er du den gode lærer? 

Frøken Hvas var en lærerinde

»Frøken Hvas var helt enestående. Hun var fantastisk. Man vil nok kalde hende lærerinde. For jeg er jo lidt ældre end Ellen. Hun besad alle tre elementer i en fin forening, som var enormt inspirerende, og vi lærte rigtigt meget. Vi lærte at stave, vi lærte at sætte kommaer og så videre og så videre. Hun udstrålede sådan en klassisk lærerrolle«, fortæller Ulla Tørnæs.

Den tidligere undervisningsminister har sammen med en klassekammerat stadig kontakt til frøken Hvas. En kontakt, der på et tidspunkt førte til en forespørgsel fra den tidligere lærerinde om at blive kaldt ved sit fornavn.

»Og så kiggede Lisbeth og jeg på hinanden og sagde: 'Ej, det kan vi altså ikke, frøken Hvas'. Hun er og bliver frøken Hvas. Jeg tror, at det handler om respekten for hende, og at vi har været hendes elever og har suget af hendes viden. Så derfor frøken Hvas, Inger. Jeg bliver helt nostalgisk, når jeg tænker på hende«.

»Det, som Ulla beskriver, er fuldstændig den samme følelse, jeg har for mine gamle folkeskolelærere«, byder Ellen Trane ind. For hende udmærker tre lærere sig. Der var den »fantastiske« dansklærer, den »superdygtige« tysklærer, som lærte så meget fra sig, at det ville blive »røvkedeligt« at have tysk i gymnasiet, og så var der den »sprudlende, velformidlende og fagligt stærke« klasselærer, som bandt klassen sammen.

DLF: Den gode lærer brænder for sit liv 

»I dag er der brug for mere«

Reformen har introduceret målet om, at folkeskolen skal gøre »eleverne så dygtige, som de kan«. Og da den dengang nyudnævnte undervisningsminister i september talte for en fuld sal til lærernes kongres, lagde hun ikke fingrene imellem om lærernes ansvar for folkeskolen og reformen. I skal i højere grad påtage jer ansvaret for udviklingen af folkeskolen, lød beskeden fra talerstolen. Og vejen dertil skal være belagt med engagement og plusord om skolen.

Men er det lærere med samme kvaliteter som dem, ministrene værdsætter ved deres egen skolegang, der skal føre folkeskolen videre?

20 måneder inde i reformen er det ifølge de to ministre langt hen ad vejen samme egenskaber, der er fundamentet for den gode lærer. Men der skal også mere til. Et stigende antal tosprogede, digitaliseringen af undervisningen, og at lærerne ikke længere kun skal tage sig af elevernes faglige fremgang, er blandt andet med til at gøre det til en anden og mere udfordrende opgave at være lærer i dag, mener Ulla Tørnæs.

»Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der stilles større og mere komplekse krav, end dengang jeg gik i skole tilbage i 1970'erne. Heldigvis findes der rigtig mange frøken Hvas'er i folkeskolen. Men i dag er der brug for mere. Der er brug for de tre ord, jeg har nævnt, og som jeg mener er kernen i, hvordan jeg oplever den gode lærer, men man skal også kunne mere«, lægger den tidligere undervisningsminister ud, da snakken falder på dagens folkeskole.

Lærerstuderende: Den gode lærer skal have indsigt i samfundshistorien

»Hvis du tager mig som eksempel. Jeg mistede min mor, da jeg var otte år og startede i 2. klasse. Det var slet ikke noget, man talte om i skolen dengang. Men i dag vil man ikke kunne forestille sig, at et barn mister en forælder, uden at klassen på en eller anden måde forholder sig til den situation, barnet er i. Så i dag er der også nogle sociale elementer, som en lærer skal kunne rumme, ud over det faglige«.

Det sker, samtidig med at lærerne mere end før står over for krævende forældre, tilføjer Ellen Trane. Mange forældre har i dag tunnelsyn, når det kommer til deres børns ve og vel, og derfor glemmer de, at klassen består af andre end deres egne.

»Vi står med en forældregruppe, som kræver mere og har en mere individualiseret tilgang til deres børn. Det gør forældrerelationen sværere, og det skal man ikke underkende. Det er nødvendigt, at eleverne ser sig selv som ven og klassekammerat og som en del af en social relation. Jeg oplever, at der er nogle lærere, som føler det ekstremt udfordrende, at det er noget, forældrene ikke altid har øje for«.

Hun mener, at der er behov for, at politikere og skoleledere mere eksplicit stiller krav til en forbedret forældreopbakning.

»Jeg tror, at det er en forudsætning for, at lærere kan formidle det fag, de brænder for, at forældrene bakker op omkring lærerens rolle. Det handler om at få det til at fungere for en klasse med op til 28 elever«.

Vi skal være ambitiøse

Siden Pisa-resultaterne i 2001 efterlod folkeskolen i en identitetskrise med en overraskende skidt placering, har politikere lagt arm om, hvem der kan præstere flest ambitioner på folkeskolens vegne. Men om de mange forventninger er med til at gøre det sværere at være lærer, vil de to ministre ikke forholde sig til.

Når I snakker om, at det er blevet sværere at være lærer, handler det så ikke også om, at vi bliver ved med at øge forventningerne til og ambitionerne på folkeskolens vegne?

»Vi skal da være ambitiøse på vores børns vegne. Vi skal da også være ambitiøse på vores folkeskoles vegne, i den forstand at vores samfund udvikler sig. Verden omkring os udvikler sig«, mener Ellen Trane. Hun støttes op af sin ministerkollega.

»Selvfølgelig skal vi stille krav til vores folkeskole. Den dag vi lader folkeskolen sejle sin egen sø politisk, svigter vi den. Og der er jo heller ikke noget, en dygtig lærer hellere vil, end at formidle sit fagområde. Det giver en stolthed for læreren, at man har en god undervisningssituation, at man kan nå højt og stræbe højt på sine elevers vegne«.

Skolelederne: Den gode lærer er afklaret med sig selv

Lærerne skal afspejle samfundet


Selvom uddannelsesministeren ikke har problemer med at fremhæve frøken Hvas, vil hun ikke pege på en bestemt type, hun fremover håber at se på lærerstudiet.

»Jeg synes, at det er svært at sige, at det er én særlig person, fordi folkeskolen skal dække hele det danske samfund. Vi er alle forskellige, og den forskellighed er vi også nødt til at have afspejlet hos underviserne - forudsat at man lever op til de faglige krav og har fokus på kundskaber. Men lærere kan noget forskelligt, og det skal de også kunne i fremtiden i kontakten og dialogen med eleverne«.

Men hvad med begejstringen?

»Man kan ikke have et fag, der hedder begejstring, på læreruddannelsen. Men har man fagligheden og stoltheden, så tror jeg, at man har banet vejen for at kunne udstråle begejstringen for lærerjobbet«.

Men ifølge Ellen Trane er det ikke alle, der kan uddannes til den gode lærer, uanset hvor god uddannelsen er. For ikke alt, der gør en god lærer, kan læres på en uddannelse. Lærerens personlige karakter spiller også en rolle.

»Det er en kombination. Jeg havde også en dårlig lærer i folkeskolen, og jeg tror, at man kunne have puttet vedkommende igennem nok så mange undervisningsforløb, uden at det havde hjulpet. Så noget skal man have med«.

Skole og Forældre: Relationen til børnene er vigtigst

Bedre vilkår for den gode lærer i dag?

Folkeskolereformen har et klart politisk mål om at gøre eleverne dygtigere. Men om den samtidig gør lærerne bedre, finder Ellen Trane sværere at vurdere.

Understøtter reformen den gode lærerrolle?

»Det synes jeg, at den gør på de skoler, hvor den er implementeret og fungerer godt. Der er også skoler, hvor den ikke gør, og det handler ikke om reformen. Det handler i høj grad også om, hvordan man leder, og hvordan man strukturerer det«.

»Der er tusindvis af supergode lærere og pædagoger ude i skolen i dag. Jeg tror, at der er mindst lige så mange, som da jeg gik i skole. Hvis jeg kigger på min folkeskoletid, så var mine lærere virkelig dygtige til at tage os uden for skolens matrikel. Og nogle af de fedeste undervisningsforløb var dem, der gik på tværs af fagene i temadage. Det er lige præcis de ting, som reformen skal kunne gøre«.

Men er det blevet sværere at være lærer?

»Helt klart, helt klart, helt klart«, lyder svaret fra Ulla Tørnæs.