Flygtninge
1   628

Lærere mangler kompetencer til at undervise flygtningebørn

Om et eller to år kommer alle de flygtningebørn, der i dag går i modtageklasser, ud i de almindelige klasser. Af lærerne kræver opgaven mere end almindelig differentiering, og det er mange af dem ikke klædt på til, siger forsker.

Med inklusion, nye arbejdstidsregler og en ny skolereform har mange lærere nok at se til. Med de mange nye flygtningebørn, der skal udsluses til de almindelige klasser, venter endnu en udfordring.

Forskningschef ved VIA University College Andreas Rasch-Christensen mener, det er vigtigt at sikre, at lærerne har de nødvendige kompetencer til opgaven:

Artiklen fortsætter under banneret

»Jeg tror, at mange vil synes, det er en spændende udfordring, men det er ikke noget, man kan antage, at alle sagtens kan gøre. Det får stor betydning for ens arbejdsglæde og lyst til at blive i jobbet, hvis man føler sig magtesløs over for opgaven, for lærerne har selvfølgelig ambitioner om at gøre det så godt for eleverne som muligt«.

Når eleverne rykker fra modtageklasserne over i den almindelige folkeskole, skal kompetencer og resurser følge med, mener Andreas Rasch-Christensen. Det kræver specielle tiltag; efteruddannelse, viden, mulighed for at trække på erfaring fra modtageklasselærerne og lignende.

»Remmen hopper af, hvis man tror, det bare handler om undervisningsdifferentiering. Det har konkret betydning for elevernes læring og trivsel, at de har lærere, der ved, hvad det vil sige at undervise tosprogede. Det kræver specielle kompetencer, så det er virkelig problematisk, hvis man siger, at det er noget, der kan rummes inden for de almindelige lærerkompetencer«, siger han.

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, er enig i behovet for støtte til lærerne.

»Vi har lige været igennem nogle år med en stor inklusionsindsats. Det har vi ikke gjort godt nok, fordi forudsætningerne ikke var til stede. Selvfølgelig skal flygtningebørnene ud i de almindelige klasser, så lad os lære af erfaringerne og sørge for, at lærerne får den rigtige støtte«, siger formanden.

Mangel på lærere

Mette Ginman, lektor i dansk som andetsprog ved professionshøjskolen UCC, advarer om stort behov for opkvalificering blandt lærerne.

»Lærerne er i underskud af kompetencer. Siden nedlæggelsen af dansk som andetsprog som linjefag kommer der ikke længere eksperter ud fra grunduddannelsen, og samtidig er behovet støt stigende. Lærerne vil gerne, men mange har ikke fagligheden«, siger Mette Ginman.

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal oplever, at det er svært at skaffe nye lærere til området. Rekrutteringsproblemerne gør det også svært at kompetenceløfte lærere og pædagoger.

Supplerende undervisning halter

Mette Ginman mener, at noget af det vigtigste er at få knyttet supplerende undervisning i dansk som andetsprog til eleverne, så snart de flytter ud af modtageklasserne og ind i de almene klasser:

»Det er i overgangen, det nemmest kan gå galt. I de almindelige klasser er der risiko for, at eleverne kommer bagud, fordi de ikke får hjælp til at forstå sproget i fagene, som er meget vanskeligt. Og det kan skabe ensomhed, mistrivsel og dårligere faglige resultater.«

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
332 andre er allerede tilmeldt