Søg fritidspenge til flygtningebørn
Fodbold, spejder eller kor? Har du elever fra flygtningefamilier i din klasse, der kunne bruge en økonomisk håndsrækning til fritidsaktiviteter, er der hjælp at hente. Fritidspuljen støtter deltagelse i forenings- og fritidsaktiviteter inden for idræt og kultur med et beløb på op til 1.200 kroner per år. Der kan også søges tilskud til udstyr og musikinstrumenter.
Pengene gives til børn fra flygtningefamilier, hvor den ene eller begge forældre modtager den lave integrationsydelse, der blev indført sidste år i september.