Specialundervisning
1   897

Læsepraktikere tager imod ny ordblindetest med både glæde og skepsis

”Jeg vil bare sige tak. Jeg glæder mig helt vildt”. Læsevejleder Helle Johannesen fra Fårvang Skole ved Silkeborg fik det sidste ord, da Undervisningsministeriet præsenterede den nye ordblindetest for 180 deltagere på et møde i Aalborg. Andre ser mere skeptisk på testen.

Spørgelysten var stor, da læsekonsulenter og læsevejledere fik mulighed for at komme til orde under en præsentation af ordblindetesten i Aalborg i mandags. Faktisk var der ikke tid til, at alle med en finger i vejret kunne få stillet deres spørgsmål, og derfor kom Helle Johannesen til at slutte mødet af med sin tak for testen til oplægsholderne fra Undervisningsministeriet.

Ordblindetesten

  • Ordblindetesten måler deltagerens færdigheder med at omkode mellem bogstav og lyd.
  • Ordblindetesten er digital.
  • Ordblindetesten kan bruges fra 3. klasse og opefter.
  • Testresultaterne lagres i op til 15 år.

"Det er dejligt, at vi får en ensartet test. Jeg er sikker på, at den vil blive taget i brug, uanset om nogle mener, at ordblindhed ikke findes. Testen er både tydelig, grundig og valid", siger Helle Johannesen til folkeskolen.dk.

Slut med at famle sig frem

Helle Johannesen føler sig sikker på, at testen virker efter hensigten.

Artiklen fortsætter under banneret

"Som vi har hørt i dag, er testen blevet gennemtestet af en lang række elever og studerende. Vi behøver ikke længere famle os frem til, om en elev er ordblind eller ej. Testen giver os et klart svar på, om vi har med en ordblind elev at gøre".

Læsevejlederen peger også på, at hun og hendes kolleger fremover slipper for at skulle have en psykolog indover for at få erklæret en elev ordblind.

Testens elementer

Ordblindetesten kan ikke bruges til at screene eleverne i en klasse. Den må kun bruges, når der er mistanke om, at en elev er ordblind. Testen består af fire elementer:

Om eleven:

  • Først svarer eleven på nogle spørgsmål om sig selv, for eksempel om eleven får særlig støtte alene eller på et hold. Her må testvejlederen gerne hjælpe.

Find stavemåden:

  • Eleven ser fem vrøvleord på skærmen, for eksempel otl, olp, ølt, olt og oft.  Eleven hører et af ordene bliver læst op og skal så udpege ordet.
  • Der er 40 delopgaver i denne kategori, og eleven har fem minutter til at løse så mange som muligt.

Find det, der lyder som et ord:

  • Eleven ser fem vrøvleord på skærmen, for eksempel bænne, jalle, håkke, dimme og fykte. Eleven hører et ord blive læst op - i dette tilfælde hugge - og skal så udpege det vrøvleord, der lyder som det oplæste ord: Håkke.
  • Der er 44 delopgaver i denne kategori, og eleven har syv minutter til at løse så mange som muligt.

Ordforrådstjek:

  • Eleven ser fire tegninger på en skærm, for eksempel en vulkan, en pokal, en kegle og en å. Eleven hører et af ordene blive læst op og skal klikke på det billede, der passer til.
  • De 15 opgaver skal vise, om eleven kender til almindelige danske ord. Hvis en elev ikke har dansk som modersmål, kan det være årsagen til læsevanskelighederne. Omvendt vil et godt resultat afkræfte, at en lav score i de to fonologiske test skyldes manglende kendskab til dansk.

Sværhedsgrader:

  • Opgaverne svinger i sværhedsgrader, så både elever fra 3. klasse kan være med, og så også universitetsstuderende bliver udfordret.

"Nu er det tilladt for os læsevejledere at konkludere, at en elev er ordblind", siger Helle Johannesen.

Pia Munkholm Lindbøg er specialundervisningskonsulent i PPR Aalborg, og hun bryder sig ikke om, at testen giver eleven diagnosen ordblindhed.

"Vi skal være varsomme med at give elever diagnoser og i særdeleshed på så lille et grundlag som en enkeltstående test. I øvrigt er det kun læger, der kan give diagnoser," siger hun.

Fortsat nødvendigt at screene eleverne med andre testformer

Anette Tang og Mette Henriksen havde taget tværs over Nordjylland for at høre om testen, som de begge regner med at skulle bruge hjemme på deres skoler.

"Jeg har set frem til testen, for vi har manglet et entydigt redskab, så vi kan sætte ind overfor ordblindhed så hurtigt som muligt", siger Mette Henriksen, der er læsevejleder på Gimseng Skole i Struer.

"Vi hører fra ungdomsuddannelserne, at vi ikke gør det godt nok, fordi det indtil nu har været en vurderingssag at afgøre, om en elev er ordblind. Med en digital test håber vi at kunne lave mere ensarterede vurderinger", supplerer læsevejleder Anette Tang fra Bremdal Skole nord for Struer.

Alligevel er de to læsevejledere bange for, at testen ikke kan fange alle ordblinde elever, fordi den kun indeholder fonologiske opgaver.

"Elever, der læser dårligt, er en ting. Der er også ordblinde elever, som læser rimeligt, men har store problemer med at stave. Jeg er bange for, at de ikke bliver fanget af testen, når den ikke indeholder opgaver, hvor de selv skal stave. Derfor er vi fortsat nødt til at screene eleverne med DVO-testen", siger Anette Tang.

Staveøvelse bidrog ikke med noget unikt

Under udarbejdelsen af testen var der en delopgave med, hvor eleverne skulle stave nonsensord, men den røg ud, efter at testen var blevet afprøvet på elever i både folkeskolen, på ungdomsuddannelser og på videregående uddannelser.

Sådan udregnes scoren

  • I hver af de to fonologiske test udregner man en score på baggrund af antal rigtige pr. minut.
  • Fejl bliver modregnet, så det kan ikke betale sig for eleven at gætte.
  • Hver testscore bliver omregnet, så 100 svarer til den gennemsnitlige score i 9. klasse for alle elever. I 5. klasse er gennemsnitsscoren således 88 point. Opnår en elev i 5. klasse 78 point eller derover, er han ikke ordblind. Ligger han mellem 70 og 78 point, har han en usikker fonologisk kodning, og kommer han under 70 point, er han ordblind.
  • Resultaterne bliver lagret i op til 15 år. Med forældrenes tilladelse kan en læsevejleder se dem på et senere tidspunkt af skoleforløbet. Det samme gælder senere uddannelsesinstitutioner.
  • I princippet skal eleven kun tage testen en gang. Testen er således ikke tænkt til at måle progressionen i elevens læsefærdigheder. Men hvis omstændighederne taler for det, kan testen tages igen. For eksempel hvis eleven har haft mange lærerskift.

"Vi begyndte med seks delprøver, men det ville blive en tung test, hvis alle seks skulle være med, især for de yngste elever. Derfor har vi valgt de delopgaver ud, som bedst viser, om eleven har problemer med at omsætte bogstaver og bogstavfølger til sproglyde, og staveøvelsen bidrog ikke med noget unikt i forhold til de fonologiske opgaver, der er kommet med i testen", forklarede forskningsfuldmægtig Helene Lykke Møller fra Center for Læseforskning på Københavns Universitet i sit oplæg.

Elever med ekstra læseundervisning klarer måske testen bedre

Læsevejleder Mette Henriksen fra Gimseng Skole peger på en anden svaghed.

"Vi får allerede de læsesvage elever i kikkerten i 1. klasse og begynder typisk at give dem, som vi vurderer til at være ordblinde, ekstra læseundervisning i slutningen af 2. klasse. Men de kan først tage den nye test i 3. klasse og vil måske så klare sig lidt bedre end de elever, der ikke har fået ekstra læseundervisning. Derfor kan ordblindetesten ikke stå alene. Vi er nødt til at supplere med andre test. Også for at underbygge vores formodning om, hvad vej vi skal gå for at understøtte elevens læsning", siger hun.

De har testet testen

  • Ordblindetesten er afprøvet på både almindelige og ordblinde elever i 3., 5., 7. og 9. klasse, på ungdomsuddannelserne eud, stx, hf, hhx og htx og på korte videregående, mellemlange videregående og lange videregående uddannelser.
  • Der har deltaget 110-120 almindelige elever fra hver årgang i folkeskolen og et tilsvarende antal fra de respektive ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Desuden har der været 30-40 deltagere i hver gruppe, som allerede er identificeret som ordblinde.

Birgitte Sand, konsulent for specialpædagogisk i PPR Aalborg mener også, at testen har en indbygget skrøbelighed.

"Den tager ikke højde for elever, som for eksempel har gennerelle indlæringsvanskeligheder. De falder tit igennem de samme steder som ordblinde - de er bare ikke ordblinde", siger hun til folkeskolen.dk.

Ærgerligt at testen ikke er obligatorisk

På baggrund af ministeriets gennemgang af testen føler Helle Johannesen fra Fårvang Skole sig overbevist om, at testen kan fange alle ordblinde elever.

"Det må selvfølgelig komme an på en prøve, men jeg er enig i, at en test aldrig kan stå alene. Der vil altid være noget udenom eleven, som vi også skal være klar over. Det kan være familiære omstændigheder, skiftende klasselærere eller mange vikarer, men hvis vi er bekymret over, at en elev ikke har knækket læsekoden, så kan eleven tage testen", siger læsevejlederen.

Helle Johannesen ærgrer sig dog over, at det ikke er obligatorisk for skolerne at bruge den nye test.

"Ansvaret ligger hos skolelederne, og jeg håber, de vil bruge testen, så vi får et ens billede over hele landet. Men jeg havde gerne set et krav om, at den skal bruges, fordi den giver større sikkerhed end de hidtidige test for, at en elev er ordblind. Det er jeg blevet overbevist om efter den grundige gennemgang, vi har fået i dag. Det er spændende med en test til hele landet, som til og med følger eleven op gennem uddannelsessystemet".

Antorini vasker hænder

Helle Johannesen er ikke ene om at ærgre sig over, at det er frivilligt for skolerne at bruge testen.

"Vores undervisningsminister kan ikke være bekendt at lægge ansvaret ud til skolelederne. Det havde været nemmere for dem, hvis Christine Antorini havde sagt, at her er et redskab, de skal bruge. Hun tager ikke ansvaret på sig, for hun er formentlig klar over, at kommunerne vil forlange, at der følger penge med, hvis hun gør det til et krav, at de skalbruge testen. Jeg synes, hun vasker hænder", siger Anette Tang fra Breum Skole.

Birgitte Sand fra PPR i Aalborg mener også, det er et problem, at testen er frivillig.

"Det betyder, at der vil være ordblinde elever, som ikke bliver opfanget. Omvendt er det en fordel, at testen kan bruges hele vejen op igennem uddannelsessystemet", siger hun.

Ministeriet sender et klart signal til skoler og kommuner

Frivilligheden skyldes, at folkeskolen er kommunernes ansvar, fortalte læringskonsulent Trine Nobelius fra Center for Udvikling af Folkeskolen i Undervisningsministeriet i sit indledende oplæg. Alligevel ville en deltager i mødet være helt sikker.

"Vi er afhængige af, at kommuner og skoleledere synes, at testen er en god ide, men vi ved, der er forskel på, om man anerkender begrebet ordblindhed eller ej. Skal det blive ved med at være sådan", spurgte hun.

Kommunerne bestemmer selv, gentog Trine Nobelius.

"Men der ligger et klart signal fra Undervisningsministeriet, når vi siger, at vi ved, hvad der kendetegner ordblindhed, at vi kan identificere det, og at vi ved, hvordan vi kan sætte ind med støtte. Mere end det kan vi ikke gøre", sagde læringskonsulenten.

Nuværende ordblinde elever kan med fordel tage testen

En anden deltager ville vide, om elever mellem 3. og 9. klasse, der allerede er kategoriseret som ordblinde, skal tage den nye test, som kan anvendes fra 3. klasse.

"Hvis vi skal begynde med at teste elever i 3. klasse fra nu af, går der seks år, inden ungdomsuddannelserne kan få oplysninger om, at de får en ordblind elev. Tænker I, at vi skal teste dem, der er klassificeret i dag, inden vi afleverer dem til en ungdomsuddannelse?"

Der ser Undervisningsministeriet gerne. Dog med forbehold.

"Det er hårdt at skulle igennem en testprocedure, så hvis en elev lige er blevet testet på anden vis, skal man måske lade være med at sende eleven igennem en ny test. Men ellers ser vi gerne, at så mange elever som muligt bliver testet, inden de skal på en ungdomsuddannelse", svarede fuldmægtig Stina Kjær Madsen fra Center for Kvalitetsudvikling og Tilsyn i Undervisningsministeriet.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.447 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.532 andre er allerede tilmeldt