Natur/teknologi
0   535

Elevers ideer kommer frem i naturfagssamarbejde

Professionel udvikling af læringsfællesskaber er en af gevinsterne i Quest-projektet, der har kørt i naturfag i fem kommuner. Lærerne samarbejder i netværk og fagteam. Det handler om didaktik, når fagteamet mødes, og ikke bare aftaler om indkøb til naturfagene. Quest-projektet er slut nu, men q-modellen kører videre.

Nye måder at samarbejde på både på skolen og mellem skolerne lokalt, en ny form for efteruddannelse, kollegial sparring og udveksling af undervisningsforløb - er noget af det, der er kommet ud af Quest-projektet (Qualifying In-service Education of Science Teachers). I evalueringen taler lærerne om at have åbnet klasserummet for kolleger, om et fagteam der diskuterer didaktik og udveksler ideer og om at have forandret undervisningen, sådan at elevernes undren og spørgsmål tages mere ind og bruges i undervisningen.

40 skoler i de fem kommuner - Holstebro, Aarhus, Randers, Silkeborg og Horsens - har deltaget i det 4-årige projekt Quest, der har kørt siden 2012. I alt 450 lærere har været involveret. Med i projektet er Via, Center for Scienceuddannelse på Aarhus Universitet, og Lundbeckfonden har støttet økonomisk. Quest er en struktur, hvor skolens pædagogiske ledelse har været med til at udforme strategien og sætte tid af til netværksmøder og fagteam. 

Fælles udviklingsproces

"Internationalt ved man meget om, hvordan man bedst understøtter professionel læring - at man ikke bare kan give noget til nogen i efteruddannelse, men at det handler om at udvikle fælles værktøjer, om at samarbejde og undersøge brugen i egen praksis over tid", fortæller docent i professionsdidaktik ved Via Pædagogik og Samfund Birgitte Lund Nielsen, der har fulgt Quest og skrevet om projektet.

Artiklen fortsætter under banneret

"Den pædagogiske ledelse skal støtte op - det handler om rammer og tid og om processer, der kommer fra lærerne. Den tænkning har vi haft i projektet hele tiden. Der er tale om en fælles udviklingsproces".

Hun forklarer, at nogle af de fagdidaktiske tilgange i Quest er IBSE-modellen (Inquiry Based Science Education),  der bygger på inspiration fra undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning med hands-on og minds-on. Det er at have fokus på elevernes for-forståelse og hverdagsforståelser, om deres dialog om naturfaglige begreber. Quest tager afsæt i læringsmål, tegn på læring og feedback, man udnytter resurser i lokalområdet og tænker i virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne tegner

"Der er udviklet nogle enkle værktøjer i Quest. For eksempel bruger mange lærere at få deres elever til at tegne og kommentere. Det betyder, at eleverne får lejlighed til at tænke over emnet, og lærerne kan se, hvordan eleverne tænker", siger Birgitte Lund Nielsen.

Hun har et eksempel med en natur/teknologi-lærer, der lige har overtaget en 4.-klasse og skal i gang med et tema om Jord, sol og måne. Læreren skal tale om elevernes hverdagsforståelser, næste gang netværkslærerne mødes i Quest, så hun lader eleverne tegne årsagen til nat og dag, årstider og månens faser. Mange elever tegner, at solen roterer rundt om Jorden, så hun finder ud af, at der er brug for konkrete undervisningsaktiviteter, fysiske modeller og dialog med eleverne. Efter undervisningen i temaet lader læreren igen eleverne tegne, så hun kan se, hvad de har forstået, og hvor hun skal arbejde videre. Samtidig tager hun  sin lille undersøgelse med til mødet med kollegerne i fagteamet og i Quest-netværket, der går på tværs i kommunen.

 

Dialog med eleverne

Flere forskere har fulgt Quest-projektet og er i gang med at analysere elevresultater.

"Vi kan ikke sige, at eleverne i Quest er bedre fagligt i naturfag end andre elever. Der er jo mange faktorer, der gør sig gældende. Men vi kan se, at der sker en positiv udvikling. Lærerne fortæller, at de har fået mere fokus på dialogen med eleverne. Der er ikke tale om nogen revolution, men jeg ser små forandringer, der over tid vil give noget. For eksempel er der tale om en struktur i undervisningen, og om at elevernes ideer kommer mere med. Men der er selvfølgelig også skoler, hvor der ikke ses nogle forandringer".

I evalueringen fortæller en lærer, at alle i fagteamet har været en del af arbejdet, og at der er lyst og interesse for arbejdet i fagteamet. Det handler om undervisningen og ikke om indkøb til fagene, siger en anden. En skoleleder understreger, at der er kommet større fokus på naturfag, og at der er tale om en mere systematisk videndeling lærerne imellem. Respekt for hinandens arbejde, taler andre om.

Næsten 90 procent af de involverede lærere fortæller, at de har fået nye professionelle relationer til deres kolleger, og at de har prøvet nye metoder og nye materialer i deres undervisning. Også på tværs af skolerne er der kommet samarbejde i gang.

"Kollegerne sætter måske to og to rammer for et møde. Der er nogle, der tager teten og får andre med på den måde. Det er ikke som de gammeldags ildsjæle, hvor det mest er én, der kører på. Jeg tror, at der over tid vil være sat en positiv spiral i gang. Men vi har også hørt, at Lov 409 har voldt problemer her. Lærerne melder om meget pres på, og så kan det være svært at få tid til fagteammøder. Men andre steder er det ledelsen, der har sat møderne i skemaet, så nu er tiden afsat til netop naturfag i fagteamet", siger Birgitte Lund Nielsen.

 

Q-model fortsætter

De fem kommuner har haft kommunale konsulenter ansat til Quest-projektet. Indenfor kommunerne har forskellige ideer også her smittet videre til andre.

"Det er en vigtig pointe. Quest skal sikre bæredygtigheden videre, og det er tænkt ind fra begyndelsen. Det er det usædvanlige ved projektet her", fortæller Birgitte Lund Nielsen.

Der er nu udviklet en q-model, der kører videre i naturfagene i de deltagende kommuner og som også kan bruges i andre fag fremover.

En række hæfter om et professionelt samarbejde mellem naturfagslærere er på vej. Meningen er, at hæfterne skal være handleanvisende og have vægt på praksis. Hæfterne er ikke hængt op på q-modellen, men tankerne bag hæfterne harmonerer med modellen. Hæfterne handler om at arbejde med IBSE i fagteamet, om nye undervisningsformer, om lektionsstudier i fagteamet og om åben skole. Hæfterne er planlagt udgivet i februar.

Læs mere om q-modellen via link til højre for artiklen her.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.692 andre er allerede tilmeldt