Lærerne på uddannelsen er valgt ud fra et ansøgerfelt på 85 og har en masse holdninger og erfaringer, de gerne vil ud med.

Meningsdannere får vitaminer til at fortælle konstruktive historier fra skolens hverdag

25 lærere sidder rundt om på kursuscentret og lader fingrene danse koncentreret på tasteturet af bærbare computere. De er i gang med at skrive indlæg til en ny fælles blog, som er oprettet til lige præcis dem. Men mange andre skal læse med. Lærerne er ved at uddanne sig til konstruktive meningsdannere.

Publiceret

Lærere skal stole på kvaliteten af deres erfaringer

Den offentlige debat præges af politikere, embedsmænd, forskereog "eksperter", som tør udtale sig om folkeskolen, selv om de ikkehar deres daglige gang i den. Men der er også brug for en stemmefra almindelige lærere.

"Det er lovgivernes ansvar at sætte sig ind i sagerne, menlærere har også et ansvar for at brede de gode fortællinger omfolkeskolen ud. Mange velfærdsmedarbejdere tror, at de skalreferere til tal, når de debatterer offentligt, men de skal stolepå kvaliteten af, at de som lærere har erfaringer at tale ud fra.Lærerne skal være sig selv i debatten", sigeruddannelseskoordinator og projektleder Johannes Trägårdh Jensen fratænketanken Cevea, som står for undervisningen påmeningsdanneruddannelsen.

Lærere er dygtige til hurtigt at sætte ind i et stof og til atindtage et gulv, fremhæver Johannes Trägårdh Jensen.

"Deltagerne har skrevet gode debatindlæg før uddannelsen, så viskal ikke lære dem alt muligt, men ved at sætte 25 engageredemennesker sammen og få dem til at producere debatindlæg, skaber viet handlerum, som det er op til dem selv at indtage. Det gør de medstørre entusiasme, end vi havde turdet håbe på", siger han.

De 25 deltagere er valgt ud af et ansøgerfelt på 85. Der er ikketaget hensyn til hverken alder eller geografi. Eneste kriterier harværet, at de er lærere i folkeskolen og har lyst til at optræde iden offentlige debat, og at de har skrevet en god ansøgning.

"Lærerne er båret af et engagement om at hjælpe den enkelte elevtil et godt liv, men også af en frustration over, at de ser allekvaliteterne i folkeskolen og samtidig mærker en spejling frapolitikere og befolkning om, at lærere er dovne og ikke passerderes arbejde. Når jeg føler mig allermest ensom, er jeg ikkealene. Det er, når de mennesker, jeg er sammen med, fejllæser mig.Tusindvis af lærere føler sig fejlfortolket i den offentlige debat.Vi arbejder både med deres vrede og med deres håb om at fåfolkeskolens kvalitet formidlet, så vi ikke ser endnu en kritikende i frustration, men som et velovervejet tilskud til denoffentlige debat", siger Johannes Trägårdh Jensen.

Uddannelsen løber over fire moduler á tre dage. Første modulforegik i weekenden. Herefter mødes lærerne igen til januar, martsog april.

"Vi skal gå i offensiven. Vi oplever en massiv kritik af lærere og folkeskolen. Jeg vil gerne ruske op i kollegerne, så de ikke har brug for at kalde sig key account manager", siger Charlotte Studtmundt Klausen fra Hvinningdalskolen i Silkeborg.
"Under lockouten blev vi hele samfundets prygelknabe. Det fik mig til at skrive på Facebook, og et af mine indlæg fik over 2.000 likes. Det var primært fra lærere, pædagoger og forældre, og jeg har brug for at komme ud til en bredere gruppe med mine budskaber", siger Rune Holm, lærer på Egebjergskolen i Ballerup.
"Vi skal tale sobert om udsatte grupper. Ord som dovne og uduelige lærere, flygtningestrøm og ældrebyrde skaber holdninger. Hvis vi skriver noget andet, kan vi rykke ved de holdninger, så vi får et syn på vores medmennesker, der ikke er så rigidt, som mange har i dag", siger Linda Bruun Villadsen, der underviser i dansk som andetsprog på Rynkevangskolen i Kalundborg.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"På et tidspunkt holdt jeg op med at fortælle, at jeg var lærer, når jeg mødte nye mennesker. Først fortalte jeg i stedet, at jeg var key account manager - det er der alligevel ingen, der ved, hvad er - og så gik jeg til ekstremerne og forsøgte mig med at sige, jeg var dusørjæger!"

Charlotte Studtmund Klausen fra Hvinningdalskolen i Silkeborg hører udsagnet fra en kollega på det første modul af uddannelsen Lærer og meningsdanner, hvor hun er omgivet af 24 andre lærere, som brænder for at deltage i debatten om folkeskolen.

DLF vil uddanne 25 lærere til meningsdannere

Uddannelsen løber over et halvt år og er skabt i et samarbejde mellem DLF og tænketanken Cevea. Undervejs skal deltagerne skrive blogindlæg og debatindlæg, udvikle pressestrategier og afvikle aktiviteter for kollegerne derhjemme. Alt sammen for at give almindelige lærere en stemme i den offentlige debat om folkeskolen.

Hvad bilder vi os ind at pege fingre

I løbet af det første kursusdøgn hører Charlotte Studtmund Klausen ikke færre end fire medkursister sige, at de har undladt at fortælle om deres erhverv i mødet med nye mennesker. Det danner afsæt for blogindlægget "Jamen, jeg er så dusørjæger!" (se link til højre).

Dusørjægerhistorien er lige så tragisk, som den er komisk, mener hun.

"Sosu-assistenter gider heller ikke sige, hvad de laver. Hvad bilder vi os ind, når vi peger fingre af hinandens fag", spørger hun reflekterende.

Lærerne kan ændre det ved stolt at fortælle gode historier om folkeskolen, opfordrer Charlotte Studtmund Klausen og afslører dermed sin motivation for at have søgt uddannelsen.

"Vi skal gå i offensiven. Vi oplever en massiv kritik af lærere og folkeskolen. Jeg vil gerne ruske op i kollegerne, så de ikke har brug for at kalde sig key account manager. Jeg er overbevist om, at både folkeskolen og vi lærere er bedre, end rygterne siger".

Igen lyst til at deltage i debatten

Charlotte Studtmund Klausen var aktiv i debatten omkring lockouten og også før den. Men så fulgte en periode, hvor hun følte mig afmattet, fordi hun ikke syntes, det nyttede noget, at hun gav sit besyv med. Det ændrede sig, da hun var med i et udvekslingsprogram, hvor ni lærere fra England kom på besøg.

"De sagde samstemmende, at vi har noget fantastisk værdifuldt i vores relationer til eleverne og i ånden i folkeskolen, når vi kan sige til vores elever, at de skal arbejde selvstændigt, og så gør det det. Det ville deres elever ikke gøre. Når fremmede kan få øje på det, er det noget, vi skal passe på, og det har givet mig lyst til igen at deltage i den offentlige debat".

Antorini og kompagni skal have modspil

"Nogle undrer sig over, hvorfor der overhovedet skal være to lærere eller lærer/pædagog til stede, når vores klasser kun har op til syv elever. Men svaret er simpelt - når man står med en elevgruppe, hvor der det ene øjeblik kan være fred og fordragelighed og det næste totalt kaos og nærmest borgerkrigsagtige tilstande, så er det rigtig svært kun at være en voksen".

Rune Holm underviser børn med ADHD i en specialafdeling på Egebjergskolen i Ballerup. Hans blogindlæg "Stormvejr i specialundervisningen" tager udgangspunkt i de besparelser, han oplever i afdelingen. Han deltager i uddannelsen, fordi han gerne vil være med til at nuancere debatten om folkeskolen.

"Under lockouten blev vi hele samfundets prygelknabe. Det fik mig til at skrive på Facebook, og et af mine indlæg fik over 2.000 likes. Det var primært fra lærere, pædagoger og forældre, og jeg har brug for at komme ud til en bredere gruppe med mine budskaber, så folk ikke bare tager Christine Antorini, Niels Egelund og Michael Zieglers ord for gode varer, men får et konstruktivt modspil", siger Rune Holm.

Manden på gulvet kan sætte ord på konsekvenserne

Det er ikke en kritik af DLF's ledelse, understreger Rune Holm.

"DLF taler meget i tal, mens jeg kan bidrage med den personlige fortælling om mine oplevelser i skolen. Folk ved for eksempel ikke, hvad det vil sige, at vi kun har 20 minutter til at forberede en lektion, når de aldrig har prøvet det, men det kan jeg sætte ord på. Som manden på gulvet kender jeg konsekvenserne af de politiske beslutninger".

I blogindlægget beskriver han, hvad det betyder, at resurserne er blevet færre, selv om elevgruppen i specialafdelingen er blevet sværere som følge af inklusion.

"At sige, at eleverne kun har én lærer i 25 procent af tiden er ikke nok. Vi er nødt til at fortælle, hvilke konsekvenser det har for eleverne. Kun ved at vise bagsiden af medaljen kan vi råbe politikere og forældre op", siger Rune Holm, der i sit indlæg udtrykker håb om, at stormvejret vil lægge sig, og der igen vil blæse mildere vinde over specialundervisningen.

Det nytter at skrive debatindlæg

"Mine tosprogede elever er ikke en flygtningestrøm. De er børn, og de har drømme og håb. De fjoller, de græder og de elsker at lege. Mine tosprogede elever bliver svigtet. De får ikke den undervisning, de har behov for. De økonomiske rammer tvinger mig til at prioritere mellem eleverne. Hvem skal have hjælp - og hvem skal ikke?"

Linda Bruun Villadsen underviser i dansk som andetsprog på Rynkevangskolen i Kalundborg. Hun skrev sit første debatindlæg for to år siden, og et år senere oplevede hun med et nyt indlæg i Politiken, at hun kan gøre en forskel.

"Jeg skrev om, at papirdokumenter fra indberetninger om børn bliver makuleret. Det betyder, at elever, som jeg har lavet indberetninger om, ikke kan se, at jeg har været bekymret for dem, hvis de søger om aktindsigt som voksne. De vil tro, jeg har været ligeglade med dem", fortæller Line Bruun Villadsen.

Politiken fulgte indlægget op med fem artikler, og også radioavisen tog emnet op. Marianne Jelved fra Radikale Venstre lovede at se på sagen.

"Hvis jeg har været heldig og dygtig, har jeg påvirket politikerne, og det vil jeg gerne", siger Linda Bruun Villadsen.

Ord som flygtningestrøm og dovne lærere skaber holdninger

Linda Bruun Villadsen har også et andet mål: At børn af alkoholikere i Kalundborg kan få hjælp. Men selv om hun tager konkrete udgangspunkter, har hun et overordnet mål med at deltage i debatten.

"Jeg ser en højredrejning og en ligegyldighed over for fællesskabet, jeg ikke bryder mig om. Vi skal tale sobert om udsatte grupper. Ord som dovne og uduelige lærere, flygtningestrøm og ældrebyrde skaber holdninger. Hvis vi skriver noget andet, kan vi rykke ved de holdninger, så vi får et syn på vores medmennesker, der ikke er så rigidt, som mange har i dag".

Mohammed får skylden for politikernes prioriteringer

Linda Bruun Villadsen ser en tendens til, at det bliver gjort til folks egen skyld, at de er havnet i en udsat situation. Hun peger på tosprogede børn som eksempel.

"Fra skoleårets start havde vi resurser til at undervise et bestemt antal elever i dansk som andetsprog, men der kommer flere og flere elever til. Det forventes, at de klarer sig, men fordi vi ikke kommer i nærheden af det, vi skal nå med dem, ser jeg for mig, at de ikke får en uddannelse. Så kommer den indre svinehund efter dem. Pludselig bliver det Mohammeds ansvar, at politikerne ikke har sat resurser nok af til dansk som andetsprog i folkeskolen".

Lærere skal tage udgangspunkt i sig selv

Uddannelsen til meningsdanner løber over fire moduler á tre dage. I løbet af de første to dage på det første modul har de 25 lærere blandt andet sat ord på, hvad der er galt i folkeskolen, og de har tegnet et billede af, hvordan folkeskolen ser ud i den bedste af alle verdener. De har også lært, at de skal tage udgangspunkt i sig selv i deres fortællinger. Derfor slutter alle blogindlæg med fem-seks linjer om, hvorfor skribenten valgte at blive lærer.

Selv om det kun er dag to i første modul føler Charlotte Studtmund Klausen, Rune Holm og Linda Bruun Villadsen sig allerede bedre klædt på.

"Uddannelsen giver mig en vitaminindsprøjtning. Indtil nu har jeg været afhængig af, om en avis ville bringe mit indlæg, men her får jeg konkrete redskaber til, hvordan jeg kan skrive bedre, så jeg bliver hørt, og jeg er omgivet af andre lærere, som vil opnå noget", siger Charlotte Studtmund Klausen fra Hvinningdalskolen i Silkeborg.

Ingen har lyst til at blive den næste Erik Schmidt

Rune Holm fra Egebjergskolen i Ballerup er glad for, at han bliver mere målrettet.

"Jeg er en af de lærere, som godt kan lide at bla, bla, bla, og når jeg skriver, bruger jeg for mange fyldord. Der bliver jeg mere skarp af at få sparring. Samtidig bliver det mere legitimt for mig at komme ud med mine holdninger", siger Rune Holm og fremhæver et oplæg om ytringsfrihed, loyalitet og tavshedspligt.

"Jeg er parat til at holde på øretævernes holdeplads, men jeg har ikke lyst til at blive den næste Erik Schmidt og miste mit job. Det er gået op for mig, at vi har meget friere hænder, end jeg hidtil har givet mig selv. Jeg har ikke turdet tage udgangspunkt i min egen skole, men har skrevet generelt om kommunale krav og budgetter. Nu kan jeg få flere lag med".

Med jobbet som indsats: Erik Schmidt fik en tjenstlig advarsel for negative holdninger

Oplægget om ytringsfrihed har også gjort Linda Bruun Villadsen klogere på, at hendes rammer er meget bredere, end hun troede.

"Jeg får også et netværk, hvor jeg kan sætte mine holdninger i spil. Mit syn på verden kan også rykkes, og ved at sparre med de andre, får jeg hjælp til at få afklaret mine værdier".

Fælles blog giver et afsæt med bredde

Målet med at skrive blogindlæg er at blive læst. Derfor bliver lærernes indlæg offentliggjort på bloggen skolenindefra.dk, der er oprettet i anledning af uddannelsen.

"Jeg er imponeret af det, de andre skriver. Vi kommer med forskelligt hjerteblod og synsvinkler, og at vi får en fælles blog giver andre mulighed for at kommentere på det, vi skriver. Hvis jeg laver en privat blog, får jeg måske 400 læsere, hvis det går godt. Her får vi et fælles afsæt, og det giver bredde. Vi skal gerne have andre end lærere til at læse med, og det stiller krav til, at vi ikke skriver indforstået", siger Charlotte Studtmund Klausen.

Linda Bruun Villadsen vil gøre sit til at få politikerne i Kalundborg i tale. Hun vil simpelthen sende dem et link til sine blogindlæg, når hun skriver om lokale forhold, som de kan ændre på.

"Jeg kan ikke tvinge dem til at læse min blog, men de skal have tilbuddet", siger hun.

Journalister følger med på blogs

Skolenindefra.dk kan betragtes som lærernes kladdehæfte, hvor de må fumle lidt, men så alligevel ikke, betoner uddannelseskoordinator Johannes Trägårdh Jensen fra Cevea.

"Der er så stor bevågenhed på folkeskolen, at vi forventer, at journalister og andre meningsdannere læser med, for her kan bloggerne selv sætte dagsordenen frem for at koble sig på en igangværende debat. Journalister følger med og kan nemt bede en blogger om at gennemarbejde en tekst, så den kan blive til et debatindlæg i deres medie. Det er der mange eksempler på", siger Johannes Trägårdh Jensen.

Med andre ord støder du måske på navne som Charlotte Studtmund Klausen, Rune Holm og Linda Bruun Villadsen i de kommende års offentlige debat om folkeskolen. Du kan begynde med at klikke dig ind på deres blogindlæg via linkene til højre for artiklen.