Arbejdstid
23   1064

Antorini: Forberedelses-mængden er ikke et mål i sig selv

Folkeskolereformen er en læringsreform, derfor sættes der fokus på elevernes resultater og ikke på, hvor lang tid der bliver brugt på forberedelse, var budskabet fra undervisningsminister Christine Antorini i dagens samråd om folkeskolens resurser.

Kommunernes økonomi var i dag sat på dagsordenen i Folketingets børne- og undervisningsudvalg. Enhedslistens uddannelsesordfører Rosa Lund ville have uddybet, hvordan undervisningsminister Christine Antorini forholder sig til, at 41 kommuner i september havde stillet i udsigt, at der med næste års budget skal spares på lærernes forberedelsestid.

"Anerkender ministeren, at lærerne har fået mindre tid til efterbehandling og forberedelse?" spurgte Rosa Lund.

Artiklen fortsætter under banneret

I sit svar fortalte undervisningsministeren, at det KL og regeringen har aftalt, er at lærerne i gennemsnit skal undervise to klokketimer mere.

"Der er to timer mindre til andre ting, det udmønter sig meget forskelligt, nogle får mindre forberedelse, andre får mere forberedelsestid, men det er korrekt at man i gennemsnit underviser to timer mere indenfor den gældende arbejdstid", svarede Christine Antorini.

Ikke tiden i sig selv

Rosa Lund bad herefter ministeren bekræfte, at lærerne nogle steder har fået mindre forberedelsestid, og hun spurgte, om ministeren har konkrete eksempler på steder, hvor lærerne får mere forberedelsestid.

"Mængden af forberedelse er ikke et mål i sig selv. Det er de nationale læringsmål, vi følger og måler på. Det er ikke mængden af forberedelsestid, der viser, om eleverne bliver dygtigere", sagde Christine Antorini.

Rosa Lund replicerede ved at spørge ind til ministerens forståelse af forholdet mellem tid og kvalitet:

"Er der sammenhæng mellem den mængde tid, man har til at løse en opgave og den kvalitet, der kommer ud af det", spurgte hun:

Ministeren afviste, at tiden i sig selv er en kvalitetsindikator.

"Det er ikke timerne i sig selv, der gør det - det skal være bedre forberedelse. Har lærerne linjefagskompetence, eller har de det ikke", sagde Christine Antorini.

Skolen skal fremover målstyres via resultaterne i nationale test i dansk/læsning og matematik.

"Omdrejningsmålet er de tre nationale mål. Bliver eleverne dygtigere? Det er en læringsreform. De få centrale nationalmål er gode fordi, hvis det ikke bliver, som vi vil have det, kan vi gå ind og følge det. Så vi får en god fornemmelse for, hvordan det går med de nationale mål", sagde Christine Antorini, der i øvrigt understregede, at det er en "kæmpestor reform", der giver travlhed ude på skolerne.

"Vi følger de få, men meget centrale mål for folkeskolen, der sætter fokus på elevernes læring og trivsel. Som vi årligt følger via resultater i de nationale test og den nye trivselsmåling. På nationalt niveau, er det aftalt, at undervisningsministeriet årligt offentliggør en statusredegørelse for folkeskolens udvikling. Der skal danne udgangspunkt for regeringens drøftelse med forligspartierne, KL og folkeskolens interessenter. Den første redegørelse kommer til foråret 2015", sagde Christine Antorini.

Rosa Lund ville vide, hvad ministeren vil gøre, hvis der ikke er den nødvendige tid.

"Det vi skal måle folkeskolereformens succes på, det er, at det er en læringsreform for eleverne. Vi skal følge, bliver de dygtigere, trives de, bliver de bedre til at bryde social arv - bliver vi bedre til at udfordre de dygtigste", sagde Christine Antorini og uddybede:

"Man kan ikke sige, at en ny opgave skal tage noget tid fra en anden, man gentænker jo hele tiden i forhold til den vifte af opgaver der er - hvordan kan man løse dem bedst muligt? Heldigvis fornyer arbejdsmetoderne sig hele tiden. Blandt andet i forhold til de nye fælles læringsmål. Hvor der ligger en vidensportal med adgang til en række eksemplariske læringsforløb. Jeg kan godt forstå, at der er store faglige ambitioner hos lærerne om at skræddersy undervisningsforløbene til eleverne. Men det gør ikke nødvendigvis undervisningen dårligere, at den er forberedt med kollegaer. Og man deler velfungerende undervisningsforløb, som man så laver den sidste tilretning, så den passer til de elever, man skal undervise. Der mange måder, vi kan gentænke den fælles forberedelse", sagde Christine Antorini.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ