Elevplaner
2   1191

DLF: Ny lov kan snævre undervisnings-begrebet ind

Folkeskolereformens tredje lovforslag handler om forenkling af Fælles Mål, elevplaner og udvikling af kommunernes kvalitetsrapporter. Men DLF er bekymret for, at forenklingen ikke er helt så simpel endda, og at lovændringen vil føre til resultatorienteret undervisning.

Selvom en forenkling af mål lyder som noget, der er tiltrængt, så ser Danmarks Lærerforening med bekymring på det lovforslag, der udgør tredje del af folkeskolereformen, og som nu er i høring (se link til højre). 

Af lovforslaget fremgår det, at Fælles Mål både skal reduceres i antal og præciseres, da "tydeligere mål for elevernes læring skal bidrage til at øge det faglige niveau for både fagligt stærke og svage elever".

"Risikoen er, at det ikke bare bliver en forenkling, men faktisk en forsimpling. I stedet for brede mål, sætter man sætter nu mange konkrete mål op, som meget nemt kan komme til at styre undervisningen i en bestemt retning", siger Bjørn Hansen, der er formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF. Med de nuværende brede mål mener han, at det er mere frit for læreren at navigere i undervisningen på forskellige måder.

Forsimpling af undervisningen
Lovforslaget understreger, at oprydningen i Fælles Mål skal være med til at sikre, at eleverne hele tiden bliver dygtigere fagligt.

Artiklen fortsætter under banneret

"De forenklede Fælles Mål skal medføre, at målene understøtter lærernes daglige arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen, og at det er tydeligt for lærere, pædagoger, ledere, forældre og elever, hvilke kompetencer, færdigheder og viden eleverne skal tilegne sig. Forenklingen skal endvidere understøtte, at ledere, forældre, herunder forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen, og elever kan forstå målene godt nok til at være aktive medspillere i forhold til elevernes læring."

"Nu snævrer man Fælles Mål ind og lægger bånd på, og samtidig lægger forslaget meget op til mål- og resultatstyring. Så risikerer man at snævre undervisningsbegrebet ind, og dermed forsimpler man undervisningen ind til kun at fokusere på de mål, der skal nås for at give resultater. Så får man ikke bredt undervisningen ud og givet eleverne det brede spektrum af færdigheder og kompetencer, som der stadig står i folkeskolens formålsparagraf, at eleverne skal have", siger Bjørn Hansen. Han minder dog om, at forenklingen af målene ikke nødvendigvis fører til færre mål, da målene bliver opdelt i kompetencemål, vidensmål og opmærksomhedspunkter.

Også plads til andre mål
"Forenklingen behøver ikke at føre til en forsimpling af undervisningen, hvis man bruger tankegangen på den rigtige måde. Nemlig at målene kun er noget af det, som eleverne skal kunne, men at der også er plads til andre ting i undervisningen", siger han og peger på, at problemet opstår, når målene bliver brugt til at styre efter.

"Så skal vi nå de her mål som resultat, for eller lykkes vi ikke som skole", siger Bjørn Hansen og peger på, at kommunernes kvalitetsrapporter bliver styrende på en ny måde med lovforslagets ændringer.

Kvalitetsrapporterne kan fremover "i højere grad fungere som et mål- og resultatstyringsværktøj, der kan understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau", som der står i lovforslaget. Rapporterne skal indeholde både nationale og lokale mål for skolerne, hvordan skolerne lever op til disse mål samt handlingsplaner, hvis skoler ikke lever op til målene.

Lovforslaget giver desuden Undervisningsministeriet mulighed for at gå ind og tage fat om den enkelte kommune eller skole, hvis de har nogle dårlige resultater, og sætte ting i værk. Som Bjørn Hansen ser det, går udviklingen fra, at man tidligere var opmærksom på, om eleverne nu fik de timer de skulle, til at man nu måler på outputtet - altså hvor dygtige eleverne er.

Ikke elevplaner i alle fag hvert år
Bjørn Hansen tvivler også på, at det bliver lettere at skrive elevplaner, som det ellers er en del af det forlig, som lovforslaget nu skal konkretisere.

I lovforslaget står, at fornyelsen skal bidrage til, "at alle elever udfordres, så de bliver så dygtige, de kan, ligesom den skal understøtte en professionel og åben dialog om elevernes faglige niveau og alsidige udvikling mellem elev, lærer og forældre (…) Elevplanen skal videreudvikles og forenkles, så den i højere grad opleves som et relevant og brugbart redskab i forhold til at understøtte systematisk løbende evaluering, opfølgning og forbedring af elevernes udbytte af undervisningen".

"Men elevplanen har været lærerens redskab; nu lægger man op til at det også skal være elevens og forældrenes redskaber. Der bliver ikke mindre arbejde for lærerne, selvom der ikke skal være elevplaner på alle klassetrin, men det bliver et stort arbejde når eleverne og forældrene skal kunne forstå og bruge målene. Forældrene skal selvfølgelig hjælpe deres børn, men det er læreren, der er professionel og ved hvilke mål, der skal nås og hvordan", siger Bjørn Hansen.

Nyt navn til natur/teknik

Fælles Mål skal danne fundamentet for elevplanen og "lette arbejdet for lærerne derved, at målene kan danne udgangspunkt for opstilling af nye læringsmål, der sigter mod de efterfølgende klassetrin."

Som noget nyt skal der ikke udarbejdes elevplaner i alle fag på samtlige klassetrin, men kun på udvalgte trin. For eksempel skal der skrives elevplaner for natur og teknologi (tidligere natur/teknik - det bliver også ændret i lovforslaget) på 4. og 6. klassetrin, mens der kun skal være en elevplan i fysik/kemi på 8. klassetrin. Dog skal der stadig være en elevplan i dansk og matematik hvert år frem til 8. klasse samt i engelsk på 3.-8. klassetrin. Opdelingen vækker skaber bekymring hos Bjørn Hansen for, at fagene bliver opdelt i A- og B-fag.

Lovforslaget er i høring frem til 24. januar.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.485 andre er allerede tilmeldt