Groteske testresultater
Slår man ordet grotesk op i den danske ordbog, får men tre definitioner. Ordet kan betyde urimelig eller upassende i en chokerende grad. Det kan også betyde med forvredne, overdrevne (og uhyggelige) træk. Endelig kan det betyde skør og komisk overdreven i sin fremtoning.
Jeg modtog en henvendelse fra en børnehaveklasseleder på min skole, der har arbejdet indgående med Sprogvurdering 3-6 klassetest i børnehaveklassen. Hun er uddannet logopæd, og har lagt et stort arbejde i testene, hvor hun har lavet et flot formidlingsarbejde til forældre, der bestod i et personligt dokument til hver familie med beskrivelse af testresultaterne og deres relevans for elevens sproglige og læsemæssige udvikling. Men hun var ikke tilfreds med det, hun havde set.
- Der er noget helt galt med de resultater, det hænger slet ikke sammen, betroede hun mig.