Fælles mål
36   1633

Sophia: Nye Fælles Mål lægger dannelsen på is

Et enormt bogholderi, en spændetrøje og et nyt målesystem, der skal erstatte lærerens professionelle dømmekraft. Tænketanken Sophia er stærkt kritisk over for de kommende Fælles Mål. At gøre målstyring til skolens centralnervesystem er undergravende for dannelsessynet i folkeskolens formål, mener Erik Schmidt fra Sophia.

Arbejdet med nye Fælles Mål er i fuld gang i arbejdsgrupperne for de enkelte fag, og ingen ved endnu, hvordan de endelige mål bliver. Men Sophia-medleder og lærer Erik Schmidt har gennemlæst den master, der ligger til grund for gruppernes arbejde, udarbejdet af en gruppe med forskerne Andreas Rasch-Christensen fra Via UC og DPU-professor Jens Rasmussen i spidsen.  Og han er ikke imponeret.

"Jeg vil ikke afvise, at det kan være godt at revidere de nuværende mål for at gøre dem mere overskuelige. Men den form for reduktion af målene, der bliver lagt op til her, er ikke hensigtsmæssig. Det virker på mig, som om formålet først og fremmest er at ændre styringen af skolen og få etableret et mere operationelt målsystem på færdigheder og kompetencer", siger han til folkeskolen.dk.

Passer ikke ind i skolens hverdag

Formålet med de nye mål er blandt andet at forenkle og reducere antallet af mål, men Erik Schmidt har svært ved at se, hvordan der bliver færre mål. For godt nok bliver antallet af hovedmål skåret  ned, men som noget nyt kommer der opmærksomhedspunkter, udfordringsmål og kompetenceopgaver. 

Artiklen fortsætter under banneret

"Det ligner lidt Jens Rasmussens gamle model om mål for alle fag i alle klassetrin i tre niveauer. Det bliver et kæmpe bogholderi. Det er vigtigt for dem, at målene ikke tager udgangspunkt i aktiviteter, men i læring. Jeg er jo selv lærer, og jeg har meget svært ved at se, at det her tager højde for den måde, man arbejder på som lærer. Alting i undervisningen kan ikke rettes ind efter mål på et stykke papir".

Erik Schmidt fortæller, at han for nylig i sin 4. klasse i dansk har arbejdet med rap, hvor de har deltaget i en konkurrence. Der er der taget udgangspunkt i en aktivitet. Hvis han tog udgangspunkt i et kompetencemål - eleverne skal blive bedre til at digte - kunne det blive sværere at finde noget, der kunne motivere dem.

"Det er ligesom motivation overhovedet ikke er inde i billedet her - det tyder på, at det er skrivebordsgeneraler, der står bag, som ikke er i skolen til hverdag. Med danske børn kommer man ingen vegne, hvis man ikke tager udgangspunkt i, hvad der kan motivere dem - noget aktuelt, noget der rykker".

Han savner også, at der er plads til spontanitet. I det aktuelle projekt kom stormen midt i det hele. Og da det optog eleverne, udvidede de ved at lave digte om stormen.

"Det vi i gamle dage kaldte det pædagogiske forhold - elever, lærer og et stof. Det bliver væk i det her system, hvor det er konkrete faglige mål, der bliver sat foran alt andet"

Målene vil styre undervisningen

Andreas Rasch-Christensen, som har stået i spidsen for arbejdet med masterplanen, ser de nye mål som et redskab og en hjælp for lærerne. Men det har Erik Schmidt svært ved at se som en fordel.

"Den her form for mål vil komme til at styre undervisningen. Det fremelsker en ny lærertype, som vil rette ind efter målene og dermed luge ud i de mere dannelsesmæssige aspekter. Det bliver en spændetrøje for lærerne - et enormt bogholderi. Og enhver selvstændig lærer vil have lyst til at løbe skrigende væk".

Andreas Rasch-Christensen mener, at målene vil være en styrkelse af dannelsesaspektet, fordi det vil indgå i konkrete mål fremfor som nu at være noget svævende og ukonkret. Men deri er Erik Schmidt lodret uenig.

"Det mener jeg vidner om stort ukendskab til de dynamiske kræfter i skolen. Det er ikke sikkert, at det er det, man ønsker, men med den dynamik, man etablerer,  lægger man dannelsen på is. Det er en undergravning af pædagogikken og den selvstændige faglige lærer, der er i stand til i kraft af sit fag og erfaring at bruge sin dømmekraft til at tage de 100 beslutninger om dagen, der er nødvendige. I sidste ende er det mistillid til lærerens didaktiske dømmekraft".

Erik Schmidt mener, at der er en række elementer bare i hans eget fag dansk, som ikke vil kunne passe ind i den nye måde at tænke mål- og evaluerbare mål.

"Fx fortrolighed med dansk kultur - skal man lave et spørgeskema, hvor de kan svare på, hvor Jellingstenen står? Det er jo meget dybere end et kendskab til fakta. Eller forståelse for andre lande? Hvad bliver der af alt det, der handler om erkendelse og fantasi, folkestyre og demokrati. Færdigheder og kundskaber er centrale, men der er et meget stort dannelsesindhold i formålsparagraffen, som denne her matrix slet ikke rummer mulighed for".

Han undrer sig over, at man laver en folkeskolereform og ændrer Fælles Mål i en retning, som han ikke mener hænger sammen med folkeskolens formålsparagraf, i stedet for at ændre formålsparagraffen først, hvis det er der, man ønsker at ende.

"Det er et frygteligt skisma, at målene ikke retter sig efter vores formålsparagraf. Det er en rigtig alvorlig ændring af folkeskolen. Jeg er meget kritisk over for hele fremgangsmåden, at man begynder at ændre i maskinrummet uden at ændre på formålet. Så kommer der formentlig en revision af formålsparagraffen senere. Det er en lusket måde at undgå debatten i befolkningen om folkeskolens formål og den modstand, der vil være blandt lærerne".

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.236 andre er allerede tilmeldt