"Det eksisterende 10. klassestilbud ønsker vi ikke at ændre ved, men vi vil forpligte kommunerne til at udbyde en erhvervsrettet 10. klasse, så de unge kan få en 10. klasseuddannelse på en erhvervsskole”, sagde Christine Antorini.

Reform af erhvervsuddannelserne skal starte med folkeskolen

Karakterer fra folkeskolen skal være adgangsgivende, vejledning skal målrettes de tvivlende, og en ny linje i 10. klasse skal gøre fagligt svage elever klar til erhvervsuddannelserne. Det lægger regeringen op til i reformen ’Faglært til fremtiden’, som Christine Antorini præsenterede i dag.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Vi har store ambitioner for erhvervsskolernes fremtid", bekendtgjorde Christine Antorini på dagens pressemøde, hvor hun fremlagde regeringens nye reform, der skal gøre erhvervsskolerne til attraktive ungdomsuddannelser, hvor flere unge søger ind og gennemfører.

DLF om regeringsudspil: Se på den enkelte elev og ikke karakteren

En del af den indsats skal starte allerede i folkeskolen, med fokus på tre hovedpunkter: adgangsgivende karakterer, 10. klasser målrettet mod erhvervsuddannelserne og individuel vejledning forbeholdt elever, der ikke er uddannelsesparate i 8. eller 9. klasse. Afgangsprøven bliver adgangsgivende Karaktergivningen ved afgangsprøverne i matematik og dansk kommer med udspillet til at have reel betydning for de unges videre uddannelsesforløb. Regeringen foreslår, at der skal være et snit på 2 i henholdsvis dansk og matematik for at blive optaget på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.

Ifølge regeringen vil et højere fagligt niveau være med til at forhindre det store frafald på erhvervsuddannelserne. "Hver fjerde ung på en erhvervsuddannelse har ikke fået minimum 2 i dansk eller matematik, og det gør det bare sværere at gennemføre en erhvervsuddannelse", siger Christine Antorini. 

Nye 10. klasser Der skal oprettes særlige 10.klasseslinjer til elever, der gerne vil på en erhvervsuddannelse, men ikke er kommet ud af 9. klasse med det adgangsgivende gennemsnit på 2 i matematik og dansk.

Alle kommuner vil blive forpligtigede til at oprette den såkaldte "EUD 10 linje". Ifølge undervisningsministeren vil det ikke gå ud over det nuværende 10. klasseforløb, som forbliver uændret.   "Det skal ikke være en stopklods for alle, hvis de ikke er kommet ud af 9. klasse med 2 i dansk og matematik, og for nogle af dem kan et målrettet 10. klassestilbud være vejen frem. Det eksisterende 10. klassestilbud ønsker vi ikke at ændre ved, men vi vil forpligte kommunerne til at udbyde en erhvervsrettet 10. klasse, så de unge kan få en 10. klasseuddannelse på en erhvervsskole", sagde Christine Antorini. 

Målrettet vejledning Vejledningen i folkeskolen skal have fokus på de elever, der er fagligt svage eller i tvivl om deres fremtid. Den individuelle vejledning skal forbeholdes elever, der ikke vurderes uddannelsesparate, mens de fagligt stærke og mere sikre elever, i højere grad skal bruge digitale hjælpemidler til vejledning.

Vejlederforening: Erhvervsuddannelsesudspil giver ikke nok

Regeringen foreslår også, at uddannelsesparathedsvurderingen rykkes fra 9. til 8. klasse og at alle elever i 8. klasse skal deltage i introduktionskurser til erhvervsrettede uddannelser.

Regeringen begynder nu de politiske forhandlinger om reformen og forventer, at der er en aftale klar inden jul.

 

 

Læs mere

Udspillet Faglært til fremtiden