Professor i specialpædagogik Susan Tetler er ikke i tvivl om, at lockouten og i allerhøjeste grad resultatet af den har stor betydning for den inklusionsindsats, som hun står i spidsen for som leder af videnspanelet for inklusion. Hun stod i mandags på en konference arrangeret af Dafolo og fortalte om alle de gode initiativer, ministeriets nye resursecenter for inklusion er i gang med for at forberede og styrke inklusionen på skolerne og i kommunerne.

Børn skal fortælle, hvordan de oplever inklusion

Men medarbejderne kan ikke komme videre på grund af lockouten, og spørgsmålet er, hvordan situationen ser ud, hvis der kommer et regeringsindgreb.

"Meget afhænger af resultatet. Det handler jo også om lærernes engagement i forhold til de opgaver, der ligger foran dem, om det så er heldagsskolen eller inklusionsprojektet. Hvis man har modstand og føler, at der er foretaget et overgreb mod en, og man beslutter sig til at arbejde efter reglerne, det kan inklusionsprojektet nok ikke holde til. Om det dør eller udsættes på ubestemt tid, det ved jeg ikke".

Kan det betyde, at inklusionen ikke kan gennemføres? "Den kan gennemføres i den forstand, at man helt sikkert holder fast i, at børnene overføres. Men spørgsmålet er, om de bliver mødt, som de har behov for af de lærere, som skal tage vare på dem og får ansvaret for deres undervisning. Det er mere kvaliteten af inklusionsarbejdet, jeg er bekymret for. Om det bare bliver en fysisk overflytning uden kvalitet i det daglige læringsarbejde".

Professor: Børn med særlige behov lider under lockouten

Diskussion går jo på lærernes forberedelsestid. Har det nogen betydning i forhold til de her børn? "Absolut. Jeg kan slet ikke forestille mig, at man kan lave et inklusionsarbejde uden forberedelse. Det kræver jo ikke bare, at man forbereder sig i forhold til det faglige, men høj grad også i forhold til, hvordan man tilrettelægger det i forhold til den her gruppe af børn. Det kræver klasseledelse: Hvordan får man udviklet den rigtige kultur i klassen? Det skal man må gøre sig tanker om næsten hver eneste dag og evaluere på bagefter for at se, om det fungerede efter hensigten og så justere. Det har jeg svært ved at se gjort uden forberedelse".

Det er ikke nok at være ildsjæl Hvis resultatet af lockouten bliver, at man vil have flere undervisningstimer ud af lærerne på bekostning af forberedelsestiden, har Susan Tetler svært ved at se inklusionen lykkes. "Jeg vil gerne væk fra tanken om, at lærerne skal være ildsjæle og have hjertet på rette plads. Ja, det skal de også have, der skal være nogle holdninger. Men det kræver altså også nogle tænkninger, strategier og redskaber og en variation af arbejds- og undervisningsformer at trække på. Og det kendskab får man altså ikke af sig selv, fordi man har hjertet på rette sted". Hun mener ikke, at det er rimeligt at spare i en udviklingsfase. Tværtimod burde man investere. "Resurserne skal i hvert fald følge med. Det er brug for en investering i forhold til kompetenceudvikling og tid - man burde faktisk have ekstra forberedelsestid for at finde ud af det her i fællesskab i de enkelte teams, men også i skolen".

Indholdet af heldagsskolen er afgørende Hvordan inklusionsindsatsen vil spille sammen med folkeskolereformen er svært at sige, før man ved, hvad indholdet af heldagsskolen bliver. "Jeg ser ikke nogen modsætning for så vidt, for der kan foregå gode inkluderende processer i begge former for skoler. Det handler ikke om struktur eller antallet af timer, men om hvad det er for aktiviteter og arbejdsformer, hvordan giver man eleverne rum til at udvikle sig kreativt og socialt", siger Susan Tetler. Hvis man laver spændende aktiviteter med oplevelser og erfaringer i stedet for kun at fokuserer på det boglige, så er det ikke umuligt at børn med særlige behov kan være i skole til klokken tre. Men hvis det er flere timer på samme måde, som de allerede har, så går det ikke. "Der kunne godt være en fordel for de elever, som har allersværest ved det sociale. Her er de i en ramme og skal ikke ud og forhandle sig til sociale relationer og legeaftaler. Det kan være en fordel, hvis det er struktureret rigtigt, så man får SFO og undervisning til at gå op højere enhed. Men det er vigtigt, at der snart kommer et bud på, hvad helhedsskolen indeholder".

Reformudspillet: Sådan vil regeringen gøre en god skole bedre