Børn skal fortælle, hvordan de oplever inklusion

8000 elever fra 5. og 7. klasse skal deltage i et panel, der fortæller om deres oplevelser med inklusion. Det er et af 10 projekter til i alt 29 millioner kroner, som ministeriets resursecenter for inklusion sætter i søen i sin netop færdiggjorte strategi. DLF har utålmodigt ventet på planen, men er meget positiv over indholdet.

Publiceret

De ti projekter

• Program om elevers inklusion ogudvikling (herunder panel med 8.000 elever i 5. og 7. klasse) (12,5mio. kr.)
• Udvikling og afprøvning af mestringsstrategiforløb for elever (1mio. kr.)
• Udvikling og afprøvning af opkvalificeringsforløb af lærere (3mio. kr.)
• Udvikling af eksemplariske undervisningsforløb med fokus påundervisningsdifferentiering og elever med særlige behov (1,5 mio.kr.)
• Inklusion i fagundervisningen (3 mio. kr.)
• Elevernes roller i det inkluderende skolemiljø (1,5 mio.kr.).
• Ph.d.-projekt om samarbejde mellem specialtilbud og almindeligefolkeskoler (2 mio. kr.).
• Ph.d.-projekt om evaluering af inklusionsprojekter (2 mio.kr.)
• Kortlægning af større kommunale udviklingsprojekter (0,5 mio.kr.)
• Kvaliteten på specialskoler (2,25 mio. kr.)

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

400 klasser bliver valgt ud og skal svare på spørgeskemaer om deres oplevelser med inklusion gennem tre år. Nogle af dem vil også blive observeret løbende. Det er en del af et program om elevers inklusion og udvikling til 12,5 millioner kroner. I alt indeholder resursecenterets arbejdsprogram og strategi ti projekter for 29 millioner kroner. De 16,5 millioner kommer til nu fra Undervisningsministeriets forsøgs- og udviklingsmidler, mens de resterende ligger i resursecenterets bevillinger på seks millioner fra i år og resterne fra sidste år. Ud over panelet ligger der to igangværende projekter om henholdsvis kvaliteten på specialskoler og udvikling af eksemplariske undervisningsforløb. Og derudover syv projekter, der sendes i udbud inden for kort tid.

DLF: Meget spændende projekter I DLF har man ventet utålmodigt på, at resursecenteret ville fremlægge en handleplan. Resursecenteret blev sat i søen 1. september sidste år, og tre uger senere blev et praksis-videnspanel bestående af 18 forskere og praktikere udpeget med professor Susan Tetler i spidsen.

Nyt panel skal samle viden om inklusion

Panelet, der skulle pege på, hvilke områder der er behov for viden på, har mødtes flere gange siden.

"Vi har ventet længe på det udspil", siger formand for Skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF Bjørn Hansen. "Men så er det også godt at se, at de har fået så mange gode ting med. Det her ser virkelig spændende ud".

Bjørn Hansen er meget glad for, at man vil spørge eleverne, fordi det område er alt for dårlig afdækket.

"Jeg glæder mig også over, at de har sat penge af til afprøvning af opkvalificeringsforløb for lærerne og over, at de vil gøre så meget for at få viden ud. Det er jo kun 20 kommuner, der får direkte hjælp af ministeriet til at lave handleplaner, og vi ved, at behovet er langt større derude, så det er vigtigt, at den viden, der kommer ind, bliver bredt ud til alle".

En del af strategien går på at lancere en hjemmeside, hvor den nye viden bliver tilgængelig, ligesom der skal arrangeres seminarer og konferencer og netværk.

Bjørn Hansen er også godt tilfreds med, at pengene er fordelt på mange mindre forsøg. "Det er tydeligt, at de har prøvet at finde de steder, hvor der mangler viden. Det er meget positivt. Og det bærer præg af, at de har haft Susan Tetler i spidsen, som har viden og erfaring på området, og at de har brugt tid på at komme med en gennemarbejdet strategi".

Tetler: Det her er kun første skridt Det er praksis-videnspanelet, som har valgt, hvilke problemstillinger og vidensmangler der skulle tages fat på. Men formand Susan Tetler understreger, at dette kun er de første skridt.

"Det, der især er blevet peget på, er noget omkring elevernes rolle og funktion i inklusionen. Både i forhold til de elever, der er blevet overflyttet fra mere segregerede tilbud, men også de andre elever. Hvilke ideer og oplevelser har de? Derudover har vi talt meget om, at inklusionen ikke bare er et socialt fænomen, men noget, der skal gennemsyre undervingen i alle fag. Derfor har vi også sat penge af til projekter, der ser på, hvordan vi udvikler mere pædagogiske inklusionsstrategier i fagundervisningen", forklarer hun.

Men til næste år skal der fokus på forældrenes rolle som resurser i forhold til inklusionen og på sam-arbejdet i lærerteams og på tværs af skolen til pædagoger og andre resursepersoner. Hun kan godt forstå, at lærerne har været utålmodige. "Vi har arbejdet med det her et halvt års tid. Jeg har presset meget på for at få noget ud, for det er vigtigt, at vi får skaffet noget viden hurtigt, som vi kan få ud til lærerne. Men vi ville gerne have en samlet plan, og ministeriet har haft meget travlt med andre ting også. Vi havde vores del klar allerede i januar".

Praksis-videnspanel: Der er behov for at tale om inklusion på en ny måde 

 Læs hele strategien via linket til højre