Folkeskolereform
13   544

Antorini slår fast: Lærerarbejdstid skal finansiere reform

Det bliver lærerne, der via mere undervisningstid skal finansiere forhøjelsen af timetallet i folkeskolen, skriver undervisningsministeren i et svar til Folketinget. I svaret fremgår det også, at forældrebetalingen af sfo’erne skal sænkes, og dermed får kommunerne færre penge ind.

Det bliver lærerne, der via øget undervisningstid skal finansiere regeringens folkeskolereform. Det står klart efter børne- og undervisningsminister Christine Antorini har redegjort for økonomien i reformen i tre svar til Folketinget på spørgsmål stillet af Lars Dohn (Enhedslisten). Ministeren skriver:

"En normalisering af lærernes arbejdstidsregler vil muliggøre, at lærerne tilbringer mere tid sammen med eleverne, hvorved antallet af timer i folkeskolen kan øges inden for en uændret udgiftsramme".

Artiklen fortsætter under banneret

Ministeren skriver endvidere, at ansvaret for skoledagens udformning og lærernes arbejdstid løftes ud af lærerværelserne:

"Kommunalbestyrelserne og skolelederne skal have et større ansvar og større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af skoledagen og prioriteringen af lærernes arbejdstid"

Millioner af timer
Ministeren skriver, at reformen på landsplan vil betyde 1,5 millioner ekstra undervisningstimer - eller 2 millioner ekstra lektioner. Og 6 millioner aktivitetstimer (svarende 8 millioner lektioner).

"Lærerne skal varetage undervisningen, mens aktivitetstimerne skal varetages i kombination mellem lærere, pædagoger og personale med andre kvalifikationer", skriver Christine Antorini i sit svar. Hun skriver endvidere, at:

"de nuværende lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger mv. efter en normalisering af lærernes arbejdstidsregler tilsammen vil kunne dække størstedelen af de ekstra undervisningstimer og aktivitetstimer i den sammenhængende skoledag".

Færre penge til fritidstilbud
Børnene kommer til at bruge en større del af deres dag som elever i skolen i forhold til i dag, hvor de bruger mere tid i fritidshjem og sfo. Regeringen regner derfor med, at: "Den sammenhængende skoledag vil derfor indebære, at personaleressourcer vil kunne flyttes fra fritidsordninger og klubtilbud og over i folkeskolen, idet børnene vil få mindre behov for at benytte disse ordninger, når skoledagen udvides, og aktiviteter flytter fra sfo/fritidstilbud over i skolen."

Regeringen skønner, at den overflytning vil være i størrelsesordenen 900 millioner kroner. Det er altså i dag udgifter til fritidstilbud, der skal flyttes over i skolen. Men der er ikke forældrebetaling på skolen, som der er i fritidstilbud, og det vil få indflydelse på det beløb, kommunerne kan kradse ind hos forældrene.

"Det er en præmis for regeringens udspil, at kommunerne kan fastholde forældrebetalingsandelen for sfo/fritidstilbud og dermed sænke forældrebetalingen svarende til faldet i de samlede udgifter til sfo/fritidstilbud", skriver Christine Antorini.

Når de øgede timer skal finansieres af den nuværende personalegruppe, og forældrebetalingen reduceres, vil det betyde, at den enkelte kommune får færre ind penge til at dække børnenes dag. Ministeren skønner dog på den anden side, at en regelforenkling vil frigøre resurser "i omegnen af 150-200 mio kroner".

KL har krævet kompensation

Flere kommuner har overfor folkeskolen.dk fortalt, at de ikke kan finansiere det øgede timetal ved at skrue op for lærernes arbejdstid. Især kommuner, hvor lærerne allerede underviser meget og hvor timetallet er lavt, får svært ved at indfri det nye timetal.

Holstebro-borgmester H.C. Østerby (S) sagde på den baggrund til folkeskolen.dk:

"Vi kan gå hen og blive straffet for at have en høj undervisningsprocent, og det er vanvittigt i min optik", han fortalte desuden, at det ikke var realistisk at finansiere skolereformen via lærernes arbejdstid.

Det fik KL til at gå ud og kræve, at kommunerne ikke blev klemt, fordi de i dag har en "effektiv" udnyttelse af lærernes arbejdstid. Formand for KL - Rødovre-borgmester Erik Nielsen(S) skrev i et svar til folkeskolen.dk:

"Det er klart, at hvis kommunerne pålægges nye forpligtelser, skal finansieringen være på plads, og pengene skal passe. KL vil endvidere kræve, at der ikke er nogen kommuner, der økonomisk kommer alvorligt i klemme. I dag udnytter vi i kommunerne lærernes arbejdstidsaftaler forskelligt, og det er ikke meningen, at de kommuner, som indtil nu har været effektive, skal straffes"

I morgen klokken 14 er der åbent samråd i børne- og undervisningsudvalget. om folkeskolereformens økonomi. Læs om samrådet og Antorinis svar til Folketinget via de links, der ligger til højre for artiklen.

Folkeskolen.dk følger sagen - blandt andet arbejder vi på en reaktion fra KL.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ