Hvis man først indgår en arbejdstidsaftale med lærerne, når en folkeskolereform er indgået, så vil man få en arbejdstidsaftale, der kun matcher den aftale, lyder det fra KL's topforhandler Michael Ziegler.

KL: Ingen grund til at udskyde lærernes forhandlinger

KL’s topforhandler Michael Ziegler ser ingen grund til at udskyde forhandlingerne om lærernes arbejdstidsaftale til efter folkeskolereformen er vedtaget.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skolepædagoger beholder foreløbig deres arbejdstidsaftale, som indeholder en klar og centralt aftalt sammenhæng mellem undervisning og forberedelse, når de står alene med elever.

I aftalen mellem Bupl og KL, som blev indgået sent i går, udskyder man arbejdstidsforhandlinger for pædagoger i skolen til folkeskolereformen er vedtaget.

Men sådan bliver det ikke for lærerne, hvis det står til KL.

Bupl udskyder forhandlinger om skolepædagogers arbejdstid

Det har fået DLF-formand Anders Bondo Christensen til at forvente, at KL også vil udskyde lærernes arbejdstidsforhandlinger. 

Bondo: Bupl aftale kan give gennembrud i lærernes forhandlinger

Men sådan bliver det ikke, lyder det fra formand for KL's løn- og per-sonaleudvalg Michael Ziegler.  "Der er ingen grund til at udskyde forhandlingerne", siger han til folkeskolen.dk.

KL: Udskydelse af forhandlinger vil skabe ringere skole Michael Ziegler mener, det vil skabe ringere muligheder for udvikling i skolen, hvis man venter med at forhandle lærernes arbejdstid til folkeskolereformen er vedtaget. Han mener, at parterne inden reformen skal bliver indført skal have "normaliserede arbejdstidsregler". "Hvis vi gør som Anders siger og venter på folkeskolereformen og så laver arbejdstidsregler, der matcher den,  så laver vi arbejdstidsregler, som gør den folkeskolereform mulig og kun den. Så hælder man cement ud over det hele og lader den størkne. Så er man igen i en situation, hvor folkeskolen kun kan udvikle sig inden for de snærende bånd, der lægges ned over den", siger Michael Ziegler.

KL går efter frie rammer i skolen Målet med KL's krav til en lærerarbejdstidsaftale er i en helt anden retning, fortæller Ziegler.  "Vi skal sikre frie rammer, som folkeskolen kan udvikle sig indenfor og sikre gode rammer for god ledelse i folkeskolen". Men hvorfor skal skolepædagogerne så vente på folkeskolereformen? "Det der adskiller pædagogerne i folkeskolen fra folkeskolelærerne er, at vi ikke har rejst krav på deres arbejdstidsaftale". Michael Ziegler vil ikke svare på, om KL sætter pris på den aftale, som skolepædagogerne arbejder efter siden de ikke som på lærerområdet har stillet krav om en ny. "Når vi ikke har rejst krav over for skolepædagogerne, er det et valg, vi har truffet. Det har jeg ikke mere at sige til".

KL vil skrotte lærernes arbejdstidsaftale

Powered by Labrador CMS