Læreruddannelsen
0   11

Anden gang med internationale studerende: Denne gang var de ikke kun med i sprogtimerne

På Skovvangskolen er man begyndt to gange om året at få besøg af internationale lærerstuderende. Denne gang var de studerende med i flere af skolens fag.

Skovvangskolen i Aarhus skiller sig ud ved at være en skole med meget stor kærlighed til sprogundervisningen.

Skolen har udviklet sin egen sprogstrategi, og på baggrund af artikler om skolens sproginitiativer på folkeskolen.dk/tyskfransk og folkeskolen.dk/engelsk kontaktede Via sidste år skolen i håbet om at indgå en aftale om lade et kuld internationale lærerstuderende være i praktik på skolen to uger to gange om året.

Første kuld på seks studerende besøgte skolen sidste år i november, og her i maj i år fik skolen besøg af 12 nye studerende.

Og til forskel fra første besøg af internationale lærerstuderende fik de studerende denne gang mulighed for at være med i flere timer end blot sprogtimerne, fortæller Rikke Engbo Andersen, der er skolens sprogkoordinator og underviser i blandt andet tysk og spansk.

Artiklen fortsætter under banneret

"Udover sprogtimerne var de med i historie, musik og billedkunst. Det har været virkelig spændende at have dem med i andre timer end sprogfagene", siger hun.

Fokus på 2. verdenskrig

I historie fortalte de studerende om deres landes deltagelse og oplevelse af 2. verdenskrig, og de danske elever fortalte de studerende om den danske tradition med at sætte lys i vinduerne på Danmarks befrielsesdag 5. maj.

"Det var spændende for eleverne at finde ud, at Spanien faktisk slet ikke var med i 2. verdenskrig, fordi de var totalt baldret efter den spanske borgerkrig, som jo sluttede i 1939. Og en studerende fra Østrig fortalte, at man i Østrig prøvede at udstille sig selv som ofre, men egentlig var de heller ikke for gode i filten", fortæller Rikke Engbo Andersen.

Eleverne husker indholdet af timerne på en anden måde

Hun er helt sikker på, at der er store gevinster ved at lade de internationale gæster deltage i mere end sprogundervisningen.

"Der er naturligvis nogle åbenlyse sproglige fordele ved de at få besøg af nogle, der ikke taler dansk. Det gør sproget mere levende, og eleverne bliver nødt til at tale enten engelsk, tysk, fransk eller spansk med dem. Men der er heller ingen tvivl om, at eleverne husker indholdet af timerne på en anden måde, end hvis jeg havde fortalt dem det, eller hvis de havde læst det i en bog".

Men selvom hun ser store fordele ved at lade de studerende indgå i mere end sprogfagene, oplever hun, at der kan være en barriere.

"Jeg synes, at man kan bruge de studerende på mange måder i de forskellige fag. Fysisk og matematik er jo ret internationale kan man sige, så de vil fx være helt oplagte. Men nogle naturfagslærere kan godt føle sig lidt utrygge ved at skulle tale på et andet sprog foran eleverne og de studerende. Dér går det som regel lidt lettere med de humanistiske fag", siger Rikke Engbo Andersen.

Kim var frisk

Matematik- og billedkunstlærer Kim Just Andersen var dog helt frisk på at invitere de internationale lærerstuderende ind i nogle af sine billedkunsttimer i både 4. og 6. klasse.

"Det gik rigtigt godt. Eleverne kunne godt være med på engelsk, og de syntes, at det var rigtigt spændende. Jeg kunne godt mærke, at mit eget engelsk var lidt rusten, men det sproglige var som sådan ikke et problem. Jeg oversatte nogle få ord undervejs, når der var brug for det", fortæller han.

Kim Just Andersen er sikker på, at det var en god oplevelse for både de studerende og hans egne elever.

"Mit mål var ikke, at børnene skulle blive dygtigere til et eller andet fagligt indhold, de var i gang med. Det vigtigste var, at de fik en god oplevelse og en fornemmelse af, at verden er lidt større end deres hovedpude og dyne, som de jo har været utroligt meget sammen med dette skoleår", siger han.  

Vi sproglærere er også blufærdige

Rikke Engbo Andersen håber, at Kims Just Andersen gode oplevelse kan være med til at bane vejen for, at flere af skolens lærere har mod på at invitere næste kuld internationale lærerstuderende med ind i deres timer.

"Det vil være virkelig fedt. Kim var måske ikke selv den første, man ville pege på til at skulle tage imod de studerende, men han siger selv, at han er fuldstændig ligeglad med, at hans sprog ikke er perfekt. Han siger faktisk, at han syntes, at det var dejligt at få genopfrisket sit engelsk".

"Det samme gælder jo også for os som sproglærere. Når vi får besøg af de studerende, får vi en unik mulighed for at få snakket vores sprog. For det sprog, vi bruger med eleverne, er tit meget simpelt. Og man hører også tit sproglærere selv være bekymrede, når andre skal høre dem tale sproget. Så vi har også selv en blufærdighed".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
453 andre er allerede tilmeldt

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.766 andre er allerede tilmeldt

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
998 andre er allerede tilmeldt