Skolepolitik
20   16

Minister åbner for at droppe krav om linjefagsdækning for de mindste

Erfaringerne fra corona har vist, at relationen mellem lærer og elever måske er vigtigere, end at læreren er fagfaglig stærk i de små klasser. Sådan lød det i dag fra Pernille Rosenkrantz-Theil under et virtuelt debatmøde.

Undervisningen under corona har lært os en masse om, hvordan vi fremover kan blive bedre til at lave en undervisning, der passer til alle elever.

Sådan lød budskabet fra blandt andet børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i et virtuelt debatmøde mellem skolens parter i anledning af årets Folkemøde.

Her fortalte ministeren, at erfaringerne fra mere end et år med corona har vist hende, at undervisningen bliver bedre, hvis politikerne på Christiansborg slækker på de nuværende krav om, at undervisningen skal foretages af lærere med undervisningskompetence i det, de underviser i.

"Jeg ville før corona have forsvoret, at jeg tog i min mund, at vi for alvor skulle ind og udfordre linjefagsdækningen i folkeskolen. Men jeg må bare sige, at jeg er blevet meget nysgerrig på, hvordan vi griber det an fremadrettet", sagde ministeren.

Artiklen fortsætter under banneret

Krav skal fortsat gælde for de store elever

Partierne på Christiansborg indgik tidligere på måneden en aftale, der blandt andet giver skolerne lov til næste skoleår at se bort fra de almindelige krav til kompetencedækningen. Ministeren slog dog samtidig fast, at hun stadig mener, at man skal holde fast i, at timerne for de ældre elever skal varetages af faglærere.

"Jeg tror stadig, at vi skal holde fast i linjefagsdækningen i de store klasser, men jeg noterer mig meldingerne om, at der ikke har været konflikter, at man har fået håndteret fællesskabet, og man har fået lavet det relationelle arbejde, der gør, at man faktisk kan trænge igennem med noget undervisning. For man kan være en nok så dygtig kristendomslærer, men hvis man ikke kan få ungerne til at være rolige, så er det ligegyldigt i forhold til at lære dem noget".

"Så dér tror jeg, at vi skal kigge på, hvordan vi får lagt et nyt snit med de forskellige hensyn", lød det fra ministeren.

Debatmøde i lærernes hovedstyrelsessal

På grund af corona er størrelsen på årets Folkemødet stærkt reduceret, og derfor er der både færre debatter og færre gæster. Og flere af arrangementerne afholdes udelukkende digitalt.

Dagens virtuelle skoledebat var arrangeret af Danmarks Lærerforening, og alle parterne var inviteret til debat i foreningens hovedstyrelsessal, der er placeret i hjertet af København.

Herfra lød det også fra Pernille Rosenkrantz-Theil, at hun stadig er meget nysgerrig på at blive klogere på, hvordan skolen kan udnytte erfaringerne om, at både en gruppe af de fagligt stærkeste og svageste blomstrede under fjernundervisningen.

"Vi ved fra forskningen fra den første nedlukning, at nogle af de fagligt stærke elever i fulde drag har nydt, at de har kunnet køre derudaf med totusinde kilometer i timen og har kunnet få fordybelse ud af at være derhjemme. Så både i den ene ende med elever med skolevægring og sociale problemer, og i den anden ende, hvor man kører hurtigt; dér kunne det godt være, at man skulle kigge på, hvordan vi får brugt den helt dybe differentiering, hvor man så stadig er en del af et fællesskab", sagde ministeren.

Minister har set bud på ny form for inklusion

Ministeren fortalte også, at hun havde hørt om en skole, der under nedlukningen oplevede, at lykkes mere med en inkluderende undervisning end normalt.  

"Den gruppe af elever, der har været på skolen hele vejen igennem, har typisk været i samme lokale, men mange af dem har faktisk siddet med hørebøffer på og været sammen med deres normale klasse, som har været derhjemme. Jeg har hørt en enkelt skole sige, at de aldrig har lavet bedre specialundervisning, fordi eleverne kunne være en del af deres normale klassefællesskab og alligevel have en lærer stillet til rådighed i det fysiske lokale, de var i", fortalte ministeren.

Fra lærernes hovedstyrelsessal lød det fra ministeren, at det bliver spændende om det er en erfaring, der kan overføres til en normal skolegang.

"Det er ikke sikkert, at det er den samme lærer, der skal undervise alle elever hele vejen igennem. Det kunne jo godt være, at der var nogen, der sad med hørebøffer i en halv time og fik noget undervisning af en anden lærer i noget bestemt matematik, fordi man har rigtigt svært ved det. Så får det pludselig en form, hvor man kan holde sammen på eleverne og være meget mere fælles med hinanden og alligevel kan vi gennemføre noget meget mere kvalitetsundervisning for den enkelte".

Se den én time lange debat herunder



Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.563 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.072 andre er allerede tilmeldt