KL
7   15

KL vil arbejde for mere lokal beslutningskraft i nyt partnerskab

Christiansborg skal give mere slip på styringen af folkeskolen, så der bliver plads til reel beslutningskraft ned gennem styringskæden, lyder KL’s ønske til en bedre folkeskole.

Der er brug for en diskussion om folkeskolens formål og beslutningskraften ned gennem skolens styringskæde.

Det mener KL er de vigtigste punkter at få på dagsordenen i det nye partnerskab 'Sammen om Skolen', som Pernille Rosenkrantz-Theil (S) lancerede samtidig med den endelige redegørelse for folkeskolereformen.

Artiklen fortsætter under banneret

Formand for KL's børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen forventer dog, at det er selve samarbejdet mellem skolens parter, der i sig selv er den største gevinst ved det nye partnerskab.

PROBLEMER SKAL TAGES BID FOR BID

Folkeskolen har problemer i elefantstørrelsen, og de skal løses bid for bid, mener undervisningsministeren. Til det har Pernille Rosenkrantz-Theil etablereret partnerskabet 'Sammen om Skolen'. Her kan parterne hver især byde ind med de problemer og løsninger, de mener er vigtigst at tage fat om. I en artikelserie spørger folkeskolen.dk partnerne enkeltvis, hvad de mener vigtigst.

"Vi er meget positive over for ministerens initiativ. Vi synes, at vi har et rigtigt godt og stærkt samarbejde med interessenterne på skoleområdet og en rigtig god udvikling i det samarbejde. Vi håber, at det kan flytte skoledebatten, som jo siden skolereformen rigtigt meget har handlet om uenigheder og meget, meget små hjørner. I stedet for at diskutere reformen hver for sig, kan vi forhåbentlig i stedet sammen diskutere det grundlæggende formål med folkeskolen", siger han.

Bør kigge på dannelsesbegrebet

Står det til Thomas Gyldal Petersen bør partnerskabet blandt andet bruges til at diskutere fagenes formål, og hvilket dannelsesbegreb skolen skal være båret af.

"Er dannelsesbegrebet for smalt i dag, og skal vi have en stærkere praksisforståelse ind i skolen? Kan vi tale os i retning af et formål, der står lysende klart, så man har brug for færre mål?", siger han.  

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har i et interview til folkeskolen.dk udtalt, at parterne hver især skal byde ind med deres bud på problemer i skolen, og hvilke de mener, der bør være de første, man skal tage fat på.

Hvilke konkrete elementer mener du ikke fungerer, som I godt kunne tænke jer?

"Der er fx nogle mål, som er værd at diskutere, om giver mening. Vi er blevet enige med hinanden om, at bevægelse i folkeskolen er vanvittig vigtigt, men er det meningsgivende at lovgive, at eleverne skal bevæge sig 45 minutter hver dag, eller bør man i stedet stimulere bevægelsen i læreruddannelsen og indrette skolens fysiske rammer, så bevægelse bliver en naturlig del af undervisningen. Når det er et krav, skal man følge op på det og dokumentere det".

Vil tale beslutningskraft på de forskellige niveauer

I stedet for stramme lovkrav vil Thomas Gyldal Petersen i stedet have mere frihed hele vejen igennem folkeskolens styringskæde.

"Vi vil rigtig gerne tale beslutningskraft på de forskellige niveauer. Vi tror på en lokal frihed til det kommunale skolevæsen, så det kan få lov til at udvikle sig i overensstemmelse med de behov og ønsker, der er i lokalsamfundet. Og så der er mulighed for lokalt at give frihed til den enkelte skole, så skoleledelsen og de fagprofessionelle får mulighed til at træffe nogle fornuftige valg i forhold til kerneydelsen".

"Det vil kræve rigtigt meget af Christiansborg, hvis det skal lykkes. Det kræver åbenhed fra ministeriet, ministeren og et folketingsflertal, som skal være villige til at give slip på nogle ting for faktisk at komme tættere på det, som også er deres ønsker og formål med skolen. Vi kommer ikke tættere på formålet med skolen, hvis vi skal styre efter for mange detaljerede mål".

Fælles mål skal fylde mindre

Hvis der skal være mere frihed til den professionelle dømmekraft, hvad er det så konkret, at de skal have mere frihed til?

"Vi synes fx, at målstyringen via fælles mål er for vidtgående og al for styrende for undervisningen. Vi er også enige om, at det nationale testsystem har været utilfredsstillende i forhold til, at det ikke nødvendigvis har givet os et billede af, hvor eleverne står, og at det måske også i høj grad har været styrende for, hvilken undervisning man gennemfører", siger han og fortsætter:

"Det er vigtigt, at lærerne har frihed til at tilrettelægge og gennemføre deres undervisning, så den er afstemt i forhold til deres elever".

Glæder sig over frihed i kommende "mellemår"

I sidste uge blev et bredt flertal på Christiansborg enige om en række frihedsgrader for næste skoleår.

Næste år får skolerne lov til at konvertere al understøttende undervisning til kortere skoledage og flere tolærertimer, lade være med at udarbejde elevplaner og kvalitetsrapporter, og de må også fravige målsætningen om, at lærerne skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i.

Hvad synes du om de frihedsgrader?

"Det er fint med frihedsgrader, og når man så giver frihedsgrader, skal man huske, at det er frihed til at vælge balancerne i de ting alt efter, hvordan man synes det lokalt".

"Der kan være steder, hvor man måske vil bruge frihedsgraderne til at give kvalitetsrapporten en særlig vinkling. Det kan medføre en reducering af arbejdet med den, men til gengæld give et lokalt indhold, så man bliver klogere på det lokale skolevæsen. Nogle steder vil man helt fjerne kvalitetsrapporten, nogle steder vil man bevare den, som den er".

"Det samme gælder skoledagens længde. Som jeg har læst aftalen, handler den rigtigt meget om, at der er børn, der har mistet fodfæste fagligt og socialt. For at løse den opgave bedst muligt skal man kunne tage nogle konkrete initiativer og hensyn, og det kræver en frihed lokalt. Det glæder jeg mig til at se foldet ud på mange forskellige måder, og det er vigtigt, at både Christiansborg, jeg som repræsentant for KL og alle mulige andre aktører siger: 'Nu er der er en frihed; så lad os se, hvordan den frihed folder sig ud derude".

Kunne forestille dig, at den frihed kunne fortsætte permanent?

"Der er god grund til at følge det her mellemår, vi går ind i. For de ting, der nu bliver givet frihed fra, er jo ting, vi kommer til at drøfte i 'Sammen om Skolen'. Så nu får vi et naturligt laboratorium, hvor vi kan se frihedsgraderne brugt på forskellige måder. Det vil være oplagt, at vi i fællesskab bringer nogle af de erfaringer med, når vi skal tale om dem".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ