Folkeskolereform
18   20

Skolelederne: "Vi er ikke interesserede i en frihedsdagsorden"

Frihed er for tiden det helt store buzzword, når der tales om ønsker til en bedre folkeskole. Formand for skolelederne Claus Hjortdal mener dog, at det er vigtigere at få skabt nyt setup for, hvordan parterne diskuterer skole.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har lanceret 'Sammen om Skolen'. Det er ifølge ministeren et samtaleforum, hvor skolens parter hver især kan byde ind med, hvilke udfordringer i folkeskolen de mener, der er vigtigst at tage fat på.

Folkeskolen.dk bringer i dag og de næstkommende dage interviews med organisationerne i partnerskabet, og vi starter med skoleledernes formand Claus Hjortdal. Han slår fast, at frihedsdagsordenen, der i stor stil har vundet indpas på tværs af partierne og blandt flere af skolens organisationer, ikke er en dagsorden, der er groet i skoleledernes baghave.

"Vi er ikke interesserede i en frihedsdagsorden. Vi er interesseret i et nyt setup for, hvordan vi kommer til at snakke sammen om, hvordan vi gerne vil lave skole. Vi vil have det, vi kalder for kvalitetsdialog: at det er dialogen, der er styrende frem for tal og afrapportering", siger skolelederformanden.

Problemer skal tages bid for bid

Folkeskolen har problemer i elefantstørrelsen, og de skal løses bid for bid, mener undervisningsministeren. Til det har Pernille Rosenkrantz-Theil etablereret partnerskabet 'Sammen om Skolen'. Her kan parterne hver især byde ind med de problemer og løsninger, de mener er vigtigst at tage fat om. I en artikelserie spørger folkeskolen.dk partnerne enkeltvis, hvad de mener vigtigst.

Hjortdal: Frihed har ikke løftet de frie grundskoler

Artiklen fortsætter under banneret

Claus Hjortdal kritiserer, at frihed er et begreb uden indhold i sig selv og peger desuden på, at store frihedsgrader ikke ser ud til at skabe faglige resultater.

"Hvis vi ser på, hvordan fri- og privatskolerne har udviklet sig fagligt, har de heller ikke flyttet sig. Så selvom det kan være rart for lærerne, at de har en kæmpestor frihed, kan vi ikke se nogen eksplosion i elevernes karakterer på de frie grundskoler", siger han og fortsætter:

"Folkeskolen har haft en lang kamp om lærernes arbejdstid, og vi har også haft en inklusionsdagsorden. Alligevel har karaktererne og trivslen fulgtes fuldstændig parallelt mellem folkeskolen og de frie grundskoler. Så man kan ikke sige, at man med stor frihed i sig selv skaber nogle fantastiske resultater", kommer det fra skolelederformanden.

Vil diskutere ledelse og styring

Claus Hjortdal kalder i stedet en diskussion om 'ledelse og styring' af skolen for skoleledernes "helt store kerneområde".

"Hele setup'et omkring ledelsen og styringen af folkeskolen er det helt centrale, fordi der er så mange underelementer. Det er helt ned på læringsplansniveau, hvor fælles mål har en kobling til læringsplatformene, som gør, at vi har flyttet vores fokus i forhold til folkeskolens formålsparagraf fra en bred forståelse til en mere snæver curriculumagtig forståelse", siger han.

"Men det handler også om styringselementer som blandt andet 45 minutters bevægelse, at eleverne skal gå i skole til kl. 14, 14.30 og 15, og at de rigtige lærere skal undervise i de rigtige fag på de rigtige tidspunkter i den rigtige fagmængde. Så der er nogle mekanismer, der griber dybt ind i skolens hverdag, som påvirker vores måde at lave skole på".

Det her et 5-7-10 årigt projekt

Skoleledernes formand fortæller, at han forventer sig "rigtigt meget" af det nye partnerskab. Ifølge ham er det partierne i forligskredsen, der er afgørende for, om partnerskabet bliver en succes.

"Det altafgørende er, at ministeren formår at skabe en forligskreds, der er enige om, at vi vil kigge længere frem end bare til næste valgperiode. Vi kan ikke holde til, hvis der om to år kommer en ny minister, som siger: 'det her gider jeg ikke'. Så skal vedkommende ikke være minister, mener jeg. Det bør være et krav til den siddende statsminister, at det her er et 5-7-10 årigt projekt, vi snakker om".

Claus Hjortdal glæder sig også over, at parterne med 'Sammen om Skolen' bliver forpligtigede til ikke bare at pege på problemer. De skal også byde ind med løsninger.

"Der er rigtigt mange, der råber op om, at skoledagen er alt for lang, men der er ikke nogen, der definerer, hvordan en kortere skoledag skal være i forhold til det faglige indhold i forhold til i dag. Vi kan ikke bare stå og råbe om, hvad vi ikke vil have".

Hjortdal: Kortere skoledage kan skabe mere ensomhed

Ifølge skoleledernes formand er det helt afgørende at gøre sig overvejelser om, hvad der vil ske, hvis undervisningen fremover skal stoppe tidligere på dagen.

"Vi bliver nødt til at se på barnet ud fra en helhed. Hvis vi forkorter skoledagen, sender vi så nogle børn hjem i ensomheden - og er det måske især elever fra de svageste og mest udsatte hjem, der bliver sendt hjem i stor ensomhed? For så får vi ikke brudt den negative sociale arv på den måde. Nogle af dem kommer selvfølgelig i klub, men det er ikke alle".

Ifølge Claus Hjortdal er det vigtigt, at man ikke skal gøre skoledagen kortere for alene at forbedre lærernes arbejdsvilkår.

"Vi bliver nødt til at se hinanden i øjnene og spørge os selv, hvordan vi hjælper børnene bedst muligt. Vi skal ikke bare sige en kortere skoledag, fordi det gør lærerne glade. Der er problemer med forberedelsestiden, og der er også problemer med, at der er nogle børn, der føler sig trætte sidst på dagen. Vi har verdensrekord i ensomhed blandt børn og unge, og de sidder også rekordmeget foran en skærm. Det synes jeg ikke, at vi skal blive ved med, og vi skal i hvert fald ikke forværre det".

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.042 andre er allerede tilmeldt