Eleverne har tidligere ledt efter svampe i Masseeksperimentet

Masseeksperiment om indeklima og trivsel

Masseeksperimentet 2021 vil undersøge klasselokalets indeklima – belysning, lyd, CO2, temperatur – og hvad disse forhold gør ved elevernes koncentrationsevne og trivsel. Tilmelding til Masseeksperimentet inden 1. april for op til 60.000 elever.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Masseeksperimentet har kørt i mange år med forskellige naturvidenskabelige emner. Flere gange tidligere har eleverne undersøgt indeklimaet ved CO2-målinger, ved at tælle svampekolonier og ved at jagte de sunde bakterier. Denne gang har Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) sammen med et par universiteter og andre samarbejdsparter udviklet en indeklimatjek-app, som eleverne kan bruge til deres målinger.

Skolers indeklima er stadig alarmerende dårligt

Eleverne skal fx undersøge to undervisningsdage og se på forskellene. Den ene dag skal eleverne være ude i pauserne, og der skal luftes ud i lokalerne. Den anden dag er alle inden for hele dagen - også i pauserne. Eleverne skal så svare på en trivselsundersøgelse og måle på deres koncentration på de to dage - ved hjælp af en lille test.

Masseeksperimentet: Skoleelever har fundet 10 nye bakteriearter

Astra.dk står bag Masseeksperimentet, der er støttet økonomisk af Realdania. Der er fokus på den naturvidenskabelige arbejdsmetode i Masseeksperimentet. De tilmeldte klasser får tilsendt et kit til fysiske målinger og materialeark til arbejdet. De mange elever fra grundskoler og gymnasier sender deres resultater til de medvirkende forskere, der får et meget stort materiale at arbejde med. Så eleverne er med til at forske i deres eget undervisningsmiljø.

Masseeksperimentet: Elever skal kortlægge plastforureningen

Eleverne har tidligere undersøgt plastforurening, smag, skoletoiletter og inkontinens. Da eleverne undersøgt bakterier fandt de 10 nye sunde bakterier - det var i 2018. Indeklimaet blev også tjekket på forskellig vis i 2009, 2014 og 2016.

Læs mere

Masseeksperimentet 2021

Powered by Labrador CMS