Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

(6.986 følger) Se alle medlemmer
Undervisningsmiljø
1   438

Skolers indeklima er stadig alarmerende dårligt

Tung og dårlig luft i seks ud af ti undersøgte skoler. Det er resultatet af Masseeksperimentet 2014, hvor elever selv undersøgte deres indeklima i forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestival. Ingen forbedringer de seneste fem år - snarere en forværring, siger en forsker. Men det hjælper at lufte ud.

60 procent af de undersøgte klasseværelser havde et CO2-niveau, der lå over det acceptable niveau, og i 19 procent af klasselokalerne, som eleverne undersøgte i dette års Masseeksperiment, var CO2-koncentrationerne dobbelt så høje som anbefalet. Det viser den rapport, som Danish Science Factory netop har udsendt med resultaterne fra Masseeksperimentet 2014. 785 klasser på 270 grundskoler deltog i eksperimentet. 

Påvirker elevers præstationer

Artiklen fortsætter under banneret

"Jeg er meget ærgerlig over, at indeklimaet i danske klasselokaler stadig er så ringe. I over halvdelen af lokalerne er grænseværdien over Arbejdstilsynets anbefalede grænse. Det er foruroligende, fordi vi ved, at dårlig luft ikke alene påvirker elevernes trivsel, men også deres præstationer blandt andet ved de nationale test", siger professor Geo Clausen fra DTU Byg (Danmarks Tekniske Universitet) i en pressemeddelelse.

Masseeksperimentet 2014

Hvert år i uge 39 foregår Masseeksperimentet på en række skoler. Eleverne hjælper forskere med at foretage kontrollerede forsøg, og forskerne får dermed et stort materiale, som de kan undersøge. Tidligere har Masseeksperimentet handlet om bakterier i drikkevandet, støj i skolen, smagssans, hudtyper og solcreme, sund mad og koncentrationsevne samt elevernes skolevej. I 2009 var det om indeklima, skimmelsvampe og koncentration af kuldioxid i luften ligesom i år. Dengang viste forskningsresultaterne, at der var for dårlig luft på 56 procent af skolerne.

Omkring 1000 klasser fra 0. til 3.g kan deltage i eksperimentet.

Det er Danish Sciencefactory, der står bag Masseeksperimentet, som er en del af Dansk Naturfagsfestival i uge 39.

For fem år siden - i 2009 - undersøgte eleverne også deres indeklima på skolerne, og dengang havde 56 procent af klasserne højere CO2-koncentrationer end det acceptable. 

"Der er altså ingen forbedringer sket på fem år. Der er ovenikøbet en svag tendens til, at indeklimaet er blevet endnu ringere siden 2009. Også selv om der har været en række forebyggende initiativer blandt andet fra Sundhedsstyrelsen".

"Jeg mener, der snarest bør tages skridt til en forbedret indsats. Der er i den grad fokus på elevernes præstationer lige nu. Det er synd, at de skal hæmmes af dårlig luft", siger Geo Clausen.

Eleverne undersøgte i år også om de selv kunne gøre noget for at forbedre luften og indeklimaet i klasselokalerne. De foretog en ny måling en uge efter, hvor lokalet var blevet grundigt udluftet inden. Ved måling nummer to faldt andelen af klasser, der overskred den anbefalede grænse fra 60 procent til 40 procent. Konklusionen er, at det hjælper at lufte ud i frikvartererne. 

I Masseeksperimentet i år så eleverne også på, hvordan det stod til med skimmelsvampe i skolens lokaler.

Alle resultater kan ses i en rapport, som Danish Science Factory udsender. Dette materiale viser resultaterne opdelt på landets regioner. Desuden er der et større afsnit om de forskellige typer af skimmelsvampe. Rapporten er tænkt til brug i undervisningen. 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ