Forskning Pædagogik
1   25

Gruppearbejdet trænger til fødselshjælp

Eleverne får ikke nok ud af den megen tid, de bruger på at arbejde sammen med deres klassekammerater. De skal blive bedre til at stille hinanden spørgsmål, lyder konklusionen i et ph.d.-projekt om gruppearbejde i udskolingen.

De lytter for lidt, afbryder hinanden for meget og glemmer at stille de kritiske spørgsmål. Sådan karakteriserer ph.d. og lektor på læreruddannelsen på UC Syd Eva Dam Christensen den måde, elever snakker sammen på, når de bliver sat til at arbejde sammen.

Hun afleverer til januar sin ph.d., hvor hun har undersøgt, hvordan elever i 9.- og 10.-klasser på to vestjyske folkeskoler og en enkelt efterskole taler med hinanden, når de arbejder sammen i grupper. Konklusionen er klar: Eleverne ville lære meget mere, hvis de blev undervist i mundtlighed og samtale, ligesom de igennem hele deres skolegang bliver undervist i at udvikle og forfine deres skriftlige evner.

OM FORSKEREN

Eva Dam Christensen er uddannet lærer og har undervist i 16 år på Lunderskov Efterskole, der ligger midt mellem Vejen og Kolding. Undervejs tog hun ved siden af en kandidat i didaktik og dansk på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

I dag er hun ansat som lektor på UC Syd, hvor hun underviser på læreruddannelsen i Esbjerg, blandt andet i mundtlighed. Hun afleverer sin ph.d. på Syddansk Universitet i slutningen af januar.

»Der ligger et stort potentiale i gruppearbejdet, som vi slet ikke udnytter, fordi vi ikke underviser i samtale og samtænkning, som handler om at lære eleverne at blive bedre til at tænke og tale sammen. Derfor opnår eleverne ofte kun overfladisk viden, fordi de ikke får nok ud af deres samtaler, når de arbejder sammen«, siger Eva Dam Christensen.

De danske elever har ellers rigelig med øvelse i at arbejde sammen. I følgeforskningsprogrammet af folkeskolereformen svarer dansk- og matematiklærerne, at halvdelen af undervisningen går med, at eleverne arbejder i grupper eller to og to, og internationale undersøgelser viser, at de danske elever arbejder betydeligt mere sammen end elever i de lande, vi normalt sammenligner os med.

Artiklen fortsætter under banneret

Eleverne søger konsensus

Hurdlen er ifølge Eva Dam Christensen, at eleverne blandt andet oftest er ferme til hurtigt at søge de informationer, de mener, at de har brug for til at løse en opgave. Men det kniber med at forholde sig undersøgende og kritisk til såvel informationerne som hinanden.

»Det er helt tydeligt, at eleverne gerne vil være enige. De søger lynhurtigt konsensus, og derfor glemmer de at spørge ind til hinandens udsagn, som ofte kan være påstande, fordi de ikke begrunder dem. I gruppearbejdet er de derfor meget hurtige til at tage informationer og hinandens udsagn for gode varer uden at tænke videre over det«, siger hun.

I et forsøg på at sætte fokus på og udvikle gruppearbejdet har Eva Dam Christensen udviklet et 12-lektioners undervisningsforløb i dansk i det, hun kalder for den kritiske elevsamtale.

»Det handler om at gøre eleverne bedre til at stille spørgsmål til hinanden. Spørgsmålene skal være undersøgende og også gerne kritiske. Hvis du siger noget til mig, kan jeg jo spørge: 'Hvad er det egentlig, du mener? Hvorfor har du den holdning?' På den måde får vi eleverne til at begrunde over for hinanden, og det er her, de får mulighed for at begynde at tænke sammen«, forklarer hun.

OM FORSKNINGSPROJEKTET

I sin ph.d. har Eva Dam Christensen udarbejdet et 12-lektioners undervisningsforløb, som fire udskolingslærere fra to vestjyske folkeskoler og en efterskole har testet på flere af deres 9.- og 10.-klasser. Forløbet er bygget op om tre gruppesamtaler, hvor eleverne ser og diskuterer hjemmesider fra World Press Photo, DR og Amnesty International. Første samtale er inden undervisningsforløbet, anden samtale under forløbet, og den sidste samtale er seks-otte uger efter forløbet. Det er den anden samtale, som eleverne transskriberer og analyserer.

I undervisningsforløbet stifter eleverne bekendtskab med tre samtaleformer: informationssøgende, undersøgende og kritisk søgende samtale. Samtaletyperne er ofte ikke adskilte i elevernes samtaler, men kan være vævet ind i hinanden i løbet af en samtale.

• I den informationssøgende samtale kan parterne finde, orientere sig i, vurdere og afklare, om informationer kan bruges til at besvare et spørgsmål. Målet er at finde nogle svar og gerne blive enige. I elevernes samtale er der en forventning om en afsluttethed.

• I den undersøgende samtale  engagerer parterne sig kritisk, men konstruktivt til hinandens ideer. Forslag introduceres til fælles overvejelse, og på baggrund af det kan der opstå nye forslag. Viden og holdninger overvejes, inden der træffes en fælles beslutning.

• I den kritisk søgende samtale sker en opsamlende eller kritisk vurdering, hvor parterne foretager en diskuterende og begrundet kritisk vurdering af informationer.

I undervisningsforløbet lærer eleverne, at det at lytte og spørge fagligt til hinandens udsagn er to vigtige komponenter i et godt samarbejde. I håbet om at motivere eleverne til at stille hinanden undersøgende og kritiske spørgsmål arbejder eleverne i grupper med informationer, de finder på hjemmesider fra for eksempel World Press Photo, DR og Amnesty International.

»Jeg har udvalgt nogle værdibårne hjemmesider, fordi det er en fordel, at der ikke er et bestemt svar, og at aktørerne har en agenda med deres budskab. Amnesty har jo som ambition, at de vil have os til at støtte dem. Det skal eleverne via samtale og samtænkning kunne gennemskue og forholde sig velbegrundet kritisk til«, forklarer hun.

Samtalen på papir var øjenåbner

Undervejs i forløbet transskriberede eleverne hver et brudstykke af en af deres gruppesamtaler, så gruppen tilsammen fik hele deres samtale på tekst.

»Det var lidt af en øjenåbner for eleverne. Deres første reaktion var: 'Hold da kæft, hvor vi afbryder hinanden' og 'Vi lytter egentlig ikke til hinanden'. Det kom virkelig bag på dem. De fandt ud af, at samtalerne blev meget parallelle, og at de ikke fik spurgt ind til det, de andre sagde, og det gjorde, at de ikke reflekterede over hinandens udsagn«, siger hun og tilføjer, at nogle af eleverne også blev chokerede over, hvor meget de selv fyldte i samtalen.

Med samtalen nedfældet på tekst blev det også nemmere for eleverne konkret at se, hvor de gjorde noget forkert og noget godt. Ligesom de hele tiden kunne gå tilbage til samtalen, forklarer hun.

Selv om undervisningsforløbet er udviklet til dansktimerne i udskolingen, mener Eva Dam Christensen, at der er behov for, at eleverne altid stiller kritiske og undersøgende spørgsmål, når de arbejder sammen i skolen. Og på den store klinge mener hun, at en forbedret udnyttelse af gruppearbejdet vil styrke elevernes kritiske sans og demokratiske evner.

»Det vil styrke debatten i alle fag hele vejen op igennem uddannelsessystemet. Det er jo ikke, fordi man underviser i det andre steder i uddannelsessystemet. Så der er et enormt potentiale«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.493 andre er allerede tilmeldt