Læreruddannelsen
2   19

Rapport: Dét siger forskningen om 'den gode læreruddannelse'

Hvad siger den internationale forskning om, hvad der skaber den bedst mulige læreruddannelse? Det har forskningscentret Vive forsøgt at finde svaret på.

Den danske læreruddannelse skal nok en gang justeres i håbet om at skabe en mere populær uddannelse, som i højere grad ruster fremtidens lærere. Det oplagte spørgsmål er derfor, om der findes en opskrift i forskningslitteraturen på den gode læreruddannelse?

Svaret er nej - ifølge Det nationale Forsknings- og Analyseinstitut for velfærd Vive. Et svar, Vive kommer frem til efter at have gennemgået den internationale forskningslitteratur.

Sidste forår nedsatte den tidligere VLAK-regering med daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) i spidsen en kommission, der blandt andet skulle kigge på internationale erfaringer med en fem-årig læreruddannelse. Det arbejde blev Vive bedt om at bistå ved at skaffe overblik over den eksisterende forskning om, hvad der skaber den gode læreruddannelse. 

Kommissionen blev siden nedlagt af den socialdemokratiske regering, før den kom i gang med sit arbejde, men Vives arbejde fortsatte. Overordnet er Vives konklusion på baggrund af 26 studier dog, at:

Artiklen fortsætter under banneret

"forskningen i betydelig grad er præget af en mangel på studier, der er designet til at give sikker viden om, hvad der virker i forhold til tilrettelæggelsen og organiseringen af læreruddannelsen".

Vive konstaterer desuden, at dele af forskningslitteraturen peger på, at "læreruddannelsesområdets karakter og kompleksitet" gør det svært at sammenligne uddannelsen på tværs af lande.

Men på trods af en generel mangel på forskning og udfordringerne med at sammenligne erfaringer peger Vive i rapporten på faktorer, der tyder på at have en positiv effekt - og hvilke, der ikke ser ud til at have en afgørende effekt.

Hvem vælger læreruddannelsen?

Der er markante forskelle på, hvilken type studerende der vælger lærerstudiet rundt omkring i verden. Overordnet er det ifølge Vive særligt fagets og uddannelsens popularitet, lønnen, karrieremulighederne og et højt uddannelsesniveau, der har en positiv indvirkning på ansøgningen til uddannelsen.

Vive har blandt andet fundet en undersøgelse, der sammenligner danske og finske studerendes motivation for at vælge læreruddannelsen.

Undersøgelsen viser, at: 

"de finske studerende i højere grad bliver motiveret af de faktorer, som omhandler uddannelsens indhold og den samfundsmæssige betydning af jobbet, mens de danske studerende i højere grad motiveres af muligheden for at kombinere uddannelse og job med familie og andre aktiviteter".

Den finske læreruddannelse bliver i flere studiet fremhævet, da uddannelsen hvert år får langt flere ansøgninger, end der er plads til på uddannelsen. Modsat i Danmark kan de studerende ikke komme direkte ind på studiet via deres karaktergennemsnit. Og ansøgerne skal endda igennem to optagelsesrunder:

"Den første runde består af en standardiseret national optagelsesprøve, der bl.a. tester kandidaternes pædagogiske kompetencer og viden. Den næste runde foregår lokalt på de universiteter, som uddanner lærerne og er kun for de kandidater, som er gået videre fra den nationale optagelsesprøve. Den anden runde inkluderer fx observationer af simulerede klasserumssituationer med henblik på at afdække kandidaternes evner i forhold til konflikthåndtering, relationsdannelse osv."

Det fremgår ikke af Vives rapport, om den omfattende optagelsesproces øger ansøgertallet. I stedet præsenterer Vive en oversigt over internationale rekrutteringsstrategier, man i Danmark kan lade sig inspirere af:

1. Adgangskrav og eller optagelsesprøver med henblik på at sikre de studerendes akademiske niveau i læsning og matematik

2. Test og optagelsesprøver i specifikke fag

3. Skriftlige prøver i pædagogik

4. Observationer af den studerendes kompetencer i forhold til simulerede klasserumssituationer

5. At prioritere studerende med anden relevant erhvervserfaring

6. Skriftlige ansøgninger og CV

Studerende bør have mindst 30 ugers praktik

Vive har også kigget på, om forskningen understøtter de danske studerendes ønske om mere praktik i løbet af uddannelsen.

Her er der godt nyt til de lærerstuderendes organisation LL. Vive skriver nemlig, at et omfattende amerikansk litteraturreview finder positive erfaringer med mindst 30 ugers praktik i løbet af uddannelsen - altså noget mere end de 18 uger, som de danske lærerstuderende får i løbet af deres studie.

De internationale erfaringer ser stor værdi i, at praktikken bør være tæt koblet til undervisningen på studiet - og flere studier anbefaler, at det giver godt at have kurser og praktik sideløbende. Studierne peger ydermere på, at det er en god ide med praktikelementer tidligt i uddannelsesforløbet.

Forskningen peger også på værdien af, at nogle folkeskoler er deciderede praktikskoler, som man blandt andet kender det fra Finland. Erfaringerne viser, at praktikskolerne gør en større indsat for, at de studerende får et godt praktikforløb, og at praktiklærerne her blandt har en særlig viden om mentorstrategier, og hvordan man arbejder med voksne.

Godt når de studerende tester forskningen

Diskussionen om den danske læreruddannelses fremtid har længe gået på, om læreruddannelsen bør udvides til en kandidatuddannelse.

Ifølge Vive er den overordnede konklusion i forskningslitteraturen, at hverken "uddannelsens institutionelle placering, længde og niveau" i sig selv har afgørende betydning.

Vive har fundet, at forskningen både peger på fordele og ulemper ved en femårig læreruddannelse. En af de største bekymringer ved en akademisk læreruddannelse er, at "det potentielt kan reducere mangfoldigheden blandt de lærerstuderende i forhold til deres sociale og kulturelle baggrunde og øge afstanden til lærernes reelle praksis i grundskolen".

Omvendt peger andre studier på en gevinst i, at uddannelsen i højere grad bliver forskningsbaseret. Og her er der især gode erfaringer med, at de studerende får mulighed for at teste, udfordre og forfine forskningen under længere praktikforløb.

Indholdet vurderes til at være vigtigst - men ikke meget fokus på det

Udover mere praktik står flere undervisningstimer øverst på de danske lærerstuderende ønskeliste. I Vives rapport optræder studieintensiteten - sammen med indholdet af uddannelsen - da også som et af vigtigste elementer i en god læreruddannelse.

Der knyttes dog ikke mange ord i Vive-rapporten på betydningen af studieintensiteten og uddannelsens indhold andet end, at der henvises til, at:

"dele af litteraturen peger på, at det ikke i sig selv er læreruddannelsens længde og formelle niveau, herunder om uddannelsen er på bachelor- eller kandidatniveau, der afgør kvaliteten af en læreruddannelse, men at det derimod er indholdet og intensiteten af det, der læres på læreruddannelsen, som er afgørende for læreruddannelsens resultater i forhold til lærerkompetencer".

Tilbage i januar sidste år konkluderede den seneste store evaluering af læreruddannelsen, at studieintensiteten for de danske studerende ikke er på et ønsket niveau, og at "der er for mange studerende, der slipper gennem læreruddannelsen med en for ringe studieindsats".

Det vides ikke, hvornår forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) indkalder parterne til de første drøftelser af justeringer af læreruddannelsen. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
357 andre er allerede tilmeldt

Netværket Praktiklærere er for alle, der tager sig af de lærerstuderendes praktik på folkeskolerne, og andre med interesse for området. I samarbejde med Praktiklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
176 andre er allerede tilmeldt