En kandidatuddannelse vil give fremtidige lærere den nødvendige autoritet i forhold til krævende politikere og forældre, mener Hans Dorf.

Skoleforsker bakker op: Læreruddannelsen bør være en kandidatgrad

I Finland har læreruddannelsen længe været en kandidatuddannelse. For nylig tog Norge og Island også det skridt. Danmark halter bagefter, fastslår skoleforsker Hans Dorf, der i dag udgiver en bog om dansk skolepolitik og anbefaler en femårig kandidatuddannelse.

Publiceret

NY BOG

"Skolepolitik og undervisningskvalitet i Danmark" af Hans Dorfer udgivet på Aarhus Universitetsforlag med støtte fra LBForeningen, som er en forening under LærerstandensBrandforsikring.

Hans Dorf er læreruddannet, kandidat i samfundsfag og pædagogiksamt lic. pæd. Han var først folkeskolelærer, derpå i flereperioder seminarielærer og stipendiat ved Danmarks Lærerhøjskole;fra 2006 ansat i pædagogisk sociologi på DPU, hvor han nu er lektoremeritus.

Han holder i dag oplæg om læreruddannelsen på en høring påChristiansborg, som Danmarks Lærerforening afholder sammen med DetRadikale Venstre.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tiden er inde til at gøre den danske læreruddannelse til en kandidatuddannelse på fem år. Det mener lektor emeritus Hans Dorf. Han udgiver i dag en bog, "Skolepolitik og undervisningskvalitet i Danmark", hvis sidste kapitel handler om netop læreruddannelsen. Og i dag holder han også oplæg på en høring på Christiansborg om læreruddannelsen, som Danmarks Lærerforening afholder sammen med Det Radikale Venstre.

"Danmark halter bagefter de andre nordiske lande", påpeger Hans Dorf.

Men det er ikke den eneste grund til, at læreruddannelsen bør blive en kandidatuddannelse også i Danmark, mener han.

En 50 år gammel svaghed

En anden grund er, at det ikke er lykkedes at skabe den integration af teori og praksis, som har været læreruddannelsens mål siden 1966-loven. Det lykkedes ikke for 1966-reformen, og det er ikke lykkedes for de mange efterfølgende reformer. Heller ikke 2013-reformen; den rammer faktisk helt ved siden af, mener Hans Dorf.

"Den nuværende uddannelse, som vi fik med 2013-reformen, forsøger at skyde genvej ved at opstille en lang liste af praksiskompetencer, som en læreruddannelse ret beset ikke er i stand til at give", siger han.

"Læreruddannelsen er ikke en mesterlære, den foregår i en særlig uddannelsesinstitution - og bare fordi man laver en liste over praksiskompetencer, sikrer det jo ikke, at de studerende erhverver dem", tilføjer han.

Uden kandidatgrad ingen autoritet

DLF og Radikale sætter fem-årig læreruddannelse på dagsordenen igen 

En femårig kandidatuddannelse vil derimod forberede de studerende langt bedre til deres kommende arbejde i skolen, mener altså Hans Dorf.

"En kandidatuddannelse vil give de studerende mulighed for at erhverve sig en solid teoretisk og empirisk kundskabsbasis i både undervisningsfagene og de pædagogiske fag. Den skal de bruge til at tænke over deres praksis med. Uden den kan de aldrig stå sig over for krævende politikere og forældre. Uden den får de ikke den nødvendige autoritet", siger han.

Bliver læreruddannelsen en kandidatuddannelse, vil det også betyde, at underviserne på læreruddannelsen er forpligtede på at forske. Og det åbner for, at de studerende kan deltage i praksisforskning undervejs i studiet, siger Hans Dorf.

"Og erfaringer fra udlandet - for eksempel Finland og Holland - tyder på, at når de studerende har deltaget i forskningsprojekter i løbet af deres uddannelse, kommer de som færdiguddannede hurtigere i gang med det, som erfarne lærere kan, nemlig reflektere over deres undervisning, mens de praktiserer den, med henblik på de justeringer af undervisningen, som en given situation i klasselokalet kan kræve. De kommer hurtigere over praksischokket", fortæller han.

Forsker foreslår fem-årig læreruddannelse - og så turnus 

 

En kandidatuddannelse giver et fælles fagsprog

På længere sigt vil en kandidatuddannelse også løse det evindelige problem med praktikken, der ikke mindst består i, at de studerende og underviserne på læreruddannelsen taler et andet fagligt sprog end det, som praktikvejlederne på skolerne typisk taler, siger Hans Dorf.

"Når alle lærere har en kandidatuddannelse, også praktikvejlederne, så deler alle principielt den samme kundskabsbasis og taler samme sprog, og det vil gøre praktikvejledningen på skolerne bedre", uddyber han.

"En kandidatuddannelse vil også øge professionens anseelse, og det er stærkt nødvendigt med den lærerflugt, der er nu. En kandidatuddannelse vil desuden kunne tiltrække flere studerende, også blandt de dygtigste unge".

Lærerstuderende vil have skruet op for praktikken

God undervisning kræver autonomi

En bærende pointe i Hans Dorfs nye bog er, at god undervisning kræver udstrakt faglig autonomi til lærerne.

Kun med et stort pædagogisk frirum kan lærerne nemlig praktisere en undervisning, der tager hensyn til elevernes forskelligartede forudsætninger. Og en sådan imødekommenhed over for eleverne er en betingelse for, at lærerne kan flytte dem fagligt og erkendelsesmæssigt, mener Hans Dorf.

'Ægte progression' kalder han det - til forskel fra den progression, som Fælles Mål angiver, der efter hans opfattelse er alt for abstrakt og forsimplet.

Men udstrakt faglig autonomi kræver så på sin side en læreruddannelse, der har en solid teoretisk-praktisk kundskabsbasis - og det vil en kandidatuddannelse i højere grad kunne sikre, mener Hans Dorf.

Læs stort interview med Hans Dorf i første nummer af Folkeskolen efter nytår.

Anmeldelse: Skolepolitik og undervisningskvalitet i Danmark