Sådan så nogle af eleverne fra Frank Laceys 9.-klasse ud, da de gik i 1. klasse.

Diplomuddannelse vendte helt om på sproglærers undervisning

I de første tæt på 20 år af sit lærerliv havde engelsk- og tysklærer Frank Lacey stor succes med sin undervisning. I dag ser hans undervisning imidlertid totalt forandret ud. En diplomuddannelse viste ham nemlig, at han gjorde klogt i at ændre sin undervisning.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Karakterne var høje. Eleverne var glade. Forældrene var glade. Skolelederen var glad. Og Frank Lacey var også selv rigtigt godt tilfreds med sin egen undervisning igennem tæt på 20 år.

Sådan beskriver tysk- og engelsklærer på Ådalens Privatskole i Ishøj Frank Lacey de første mange år af sit lærerliv. Men billedet af god undervisning har fuldstændigt ændret sig for Frank Lacey.

Sprog-uddannelse skaber større forståelse af sprogundervisning på tværs af uddannelsessystemet 

En diplomuddannelse i fremmedsprog i tysk, fransk og engelsk skulle vise sig fuldstændig at vende op og ned på hans syn på god undervisning.

"Min undervisning var egentlig en kæmpe succes. Jeg var kendt som en sjov lærer, og der var disciplin i timerne, og børnene fik rigtigt gode karakterer. Men så tog jeg en diplomuddannelse for at bevise, at min undervisningsform virkede. Det havde så den modsatte effekt", fortæller Fransk Lacey, som også er næstformand for Sproglærerforeningens engelske fagudvalg.   

Farvel til lærerstyret undervisning

Diplomuddannelsen havde fokus på elevstyret undervisning, hvilket var meget langt fra den lærerstyrede undervisning, han selv var fortaler for.

Frank Lacey havde derfor på forhånd en klar forventning om at bevise, at hans undervisningsform var den mest effektive.

"Men jeg kunne tydeligt se, at eleverne blev dygtigere, når jeg udførte den undervisning, jeg fik besked på på uddannelsen. Så i løbet af de tre år blev jeg i den grad overbevist om, at jeg tog fejl. Så jeg gik væk fra den", siger han.

Sproglærer: Sådan vurderer jeg eleverne hen imod standpunktskarakteren 

"Hvad vil I arbejde med?"

Han bruger hverken bogsystemer eller portaler. Og nu er sætninger som 'Vi afsætter seks uger - hvad vil I arbejde med?', blevet en helt naturlig del af hans undervisning. Og det er faktisk - næsten - uanset hvilket klassetrin han står overfor.

"Jeg har mest de store klasser, men i år har jeg også haft 2. klasse i engelsk. Her er min undervisning en smule mere lærerstyret, men eleverne har allerede her meget indflydelse, og vi arbejder ikke med bøger eller portaler. Jeg er gået i gang med næste års årsplanerne for klassen, og her er mit mål at komme helt næsten væk fra den lærerstyret undervisning", fortæller han og siger, at det indebærer, at eleverne helt gennemgående skal udvælge, hvad de vil arbejde med.

Eleverne vælger selv

I de senere år Frank Lacey kun haft klasser i engelsk, og her er undervisningen hele gennemgående struktureret efter moduler på fire til seks uger, hvor eleverne hver for sig eller i grupper udvælger, hvad de vil arbejde med og hvordan.

"I 7. klasse kan det så være, at nogle arbejder med Billie Eilish, andre arbejder med racisme i USA, nogle skriver en historie og nogle læser en bog. Det kan være alt muligt forskelligt, men de har selv ansvaret for at finde noget, de interesserer sig for", fortæller han.

"Vi har lavet en række virtuelle grupperum, og så kan jeg som lærer komme på besøg" 

Ifølge Frank Lacey er den frie struktur særligt en fordel for de elever, der ellers kan have svært ved at finde motivationen.

"Dem, der er vant til at få 12-taller, gør, hvad læreren beder dem om uanset, om de synes, at det er spændende eller ej. Sådan er det ikke med dem, som egentlig har en grundindstilling om, at alt hvad læreren kommer med er kedeligt. Men jeg oplever, at når man vender den om og siger 'hvad vil du selv arbejde med? Gå ind og find noget', så sker der noget med deres motivation".

Elever dokumenterer læring i logbog

For at sikre at eleverne tager deres frie arbejde seriøst og hele tiden har fokus på deres egen læring, fører de løbende logbog.

"Det er prisen for denne her kæmpe frihed. De skal dokumentere deres læring. Jeg skal være sikker på, at de ikke bare har brugt dagen på at fise den af. De skal skrive og reflektere over, hvad de har arbejdet med, hvad de har lært, og hvad de så vil gøre fremover. Jeg læser dem næsten dagligt og giver feedback på den enkelte elevs indsats og udvikling".

Udskolingslærerne bekymrede: Afgangseleverne mister for meget undervisning 

Logbøgerne kan Frank Lacey også bruge til at holde øje med elevernes grammatik. For det er ellers ikke noget, han bruger tid på i selve undervisningen.

"Jeg underviser ikke i grammatik. Men alligevel har mine elever et meget højt grammatisk niveau. Nogle tror, at man lærer et sprog ved at bruge et sprog. Men det er omvendt. Man bruger et sprog for at lære et sprog. Mine elever bruger sproget rigtigt meget og derved begynder grammatikken at falde på plads. Og hvis nogle elever eksempelvis glemmer apostrof ved ejefald, så tager jeg det kun med dem, der laver den fejl i stedet for, at jeg skal tage den med hele klassen, når det kun er to, der laver fejlen". 

Eksempel på en af Frank Laceys elevers daglige refleksioner over undervisningen

Har indkøbt stor samling af skønlitteratur

Frank Lacey forventer desuden, at eleverne bruger rigtigt meget tid på at læse engelsk litteratur. Derfor har han valgt at bruge de sparede penge til fagbøger på frilæsningsbøger.

"Jeg køber ungdomslitteratur på engelsk, og vi har efterhånden en kæmpe samling. De læser løbende, og så vi diskuterer dem".

Elevernes store frihed og medindflydelse begrænses en smule i 9. klasse. For der skal opgives emner til den afsluttende prøve, og derfor vælger klassen i fællesskab fire-fem emner.

"I 9. klasse bliver jeg nødt til at skære lidt ned på friheden, så de vælger, hvilke emner klassen samlet skal arbejde med. Og så kører jeg så et kort forløb med noget fællesstof om hvert emne. Men ellers er hovedvægten stadig op til dem selv. Hvis de har valgt et emne som human rigths, så sætter jeg et kompendie sammen med fx Martin Luther King og USA på 20-30 sider. Men når de så kører deres eget projekt, så kan det godt være, at de kører med fx Animal Rights, Sydafrika og Nelson Mandela".

Sproglærer: Sådan får jeg eleverne til at snakke sammen - hver for sig 

Selvom Frank Laceys undervisning er så fri, mener han selv, at han uden problemer lever op til kravene i Fælles Mål.

"Fælles Mål står overhovedet ikke i vejen for den måde, jeg gør det på. Faktisk synes jeg, at de opfordrer til min måde. Jeg bliver rigtigt frustreret, når jeg hører lærere, der anbefaler hinanden at finde inspiration i, hvad portalerne anbefaler".

Følg Frank Laceys blog