Corona
2   50

Lærere bekymrede over nødundervisningens sociale slagside

Flere lærere oplever, at det er svært at få og holde kontakt med de fagligt svageste elever under skolekarantænen. De oplever, at det er de socialt resursesvage familier, det er svært at sikre faglig aktivitet, mens skolen holder lukket.

Hvad gør man som lærer, hvis man gentagne gange har forsøgt at skrive over Aula, lave opslag i Facebook-grupper og ringe til fagligt og socialt udfordrede familier, men de ikke vender tilbage?

Det problem står adskillige lærere i denne tid, hvor skolerne er lukkede, og kommunikationen med eleverne derfor ikke ligger lige for.

Artiklen fortsætter under banneret

En af lærerne, der har oplevet denne udfordring, er Andreas Ravn Skovse, der underviser på Tovshøjskolen i Aarhus. På skolen, hvor omtrent samtlige elever er tosprogede, underviser han en 3.-klasse med 16 elever. 

"Den mail jeg sendte ud første mandag efter skolelukning, er dags dato (den 24. marts, red.) blevet læst af seks forældrepar og én elev. Jeg har i alt været i kontakt med syv af eleverne, altså under halvdelen", siger han og tilføjer, at kun tre-fire af eleverne konsekvent laver de opgaver, han bruger tid på at lægge ud. 

Historien går igen i Roskilde, hvor Lynne Gilberg fjernunderviser 7.-klasseseleverne på Absalon Skole. Eller rettere - nogle af dem:

"Mange af de fagligt og socialt svage har jeg ikke kunnet få fat i - både elever og forældre. Og jeg har rigtig svært ved at finde metoder til at nå dem. Hvis jeg skriver og ringer til dem, og de ikke vender tilbage, er jeg magtesløs".

"For socialt belastede er skolen normalt fristedet"

Mette Mellerup, naturfagslærer på Sølystskolen i Silkeborg, genkender problemet, der er opstået efter corona-udbruddet. 

"Når man kommer fra socialt belastede hjem uden store resurser, er skolen fristedet. Dér, hvor man lærer andre at kende. Mange af børnene knytter sig samtidig meget tæt til os lærere. Nu er eleverne sendt hjem og skal tage ansvar for egen læring", siger læreren.

Ligesom Tovshøjskolen figurerer Sølystskolen på listen over 'ghettoskoler' i landet. Det betyder, at mindst 30 procent af eleverne bor i et skoleområde, der har været på listen over udsatte boligområder mindst én gang inden for de seneste tre år.

Andreas Skovse og Lynne Gilberg fortæller begge, at samarbejdet med de fagligt svage elever normalt fungerer langt bedre, end det er tilfældet under de nuværende langdistanceforhold.

"Vi kan sagtens få familierne op på skolen normalt. De kommer altid til forældremøder, men digital kommunikation har altid været meget udfordrende. Det handler måske om de sproglige vanskeligheder", siger Andreas Skovse fra Tovshøjskolen i Aarhus.

"Det bliver meget tydeligt, hvor vigtig den personlige kontakt er i undervisningen. Også den fysiske kontakt. Det er jo ikke, fordi vi rører ved hinanden, men det er vigtigt, at man kan se eleverne i øjne. Det er en stor del af det at undervise", siger Lynne Gilberg fra Absalon Skole i Roskilde.

Aarhus-skoleleder venter på afklaring

På Tovshøjskolen i Aarhus registrerer man løbende, hvor mange af eleverne, der er aktive gennem den digitale undervisning.

"Vi fører tilsyn med, om eleverne deltager i undervisningen, og jeg har bedt alle lærere om at give mig en tilbagemelding om, hvem der ikke har deltaget i undervisningen, og hvor der ikke er kontakt til hjemmet, senest på mandag. Min fornemmelse har hidtil været, at det er en-to elever i hver klasse", siger skoleder Helle Mønster til folkeskolen.dk.

Skolelederen fortæller i øvrigt, at der kan opstå en situation, hvor nogle af skolens elever bliver sendt i nødpasning:

"Hvis vi kan se at eleverne overhovedet ikke arbejder og vi ikke kan få kontakt med forældrene trods gentagne forsøg, så underretter vi".

"Det kan betyde, at nogle elever skal i nødpasning - men det vil ikke foregå hos os. Det afhænger af deres alder og hvor udsatte, de er. Det skal jeg drøfte med min chef. Men jeg er først nødt til at få et overblik på, hvor mange elever, det handler om", siger skolelederen.

"Andre elever kører derudaf med 500 i timen"

Mens en gruppe elever og forældre har meldt sig helt ud, fungerer den digitale undervisning upåklageligt blandt deres skolekammerater, der ofte kommer fra mere resursestærke hjem, fortæller Lynne Gilberg:

"Jeg har nogle elever, der drøner derudaf med 500 kilometer i timen. De synes, det er fedt, at der kommer opgaver, som de klarer ret hurtigt".

Sølystskolen i Silkeborg har særlige idrætsklasser. Blandt kollegerne, der underviser idrætsklasserne, hører Mette Mellerups ikke om elevers problemer med at give lyd fra sig eller at aflevere de digitale opgaver til tiden:

"Når vi skriver i Facebook-gruppen om morgenen, er der kun fire, der svarer. Én af dem er min kollega. Til sammenligning går der 20 minutter i sportsklassen, og så har alle 28 elever meldt ind. Det er vidt forskelligt, hvordan elevgrupperne tackler denne tid".

Den store forskel på arbejdsindsatsen - og præmisserne for at levere - gør stort indtryk på Mette Mellerup.

"Jeg sad forleden aften, efter at familien var gået i seng, og fik helt ondt i maven over de elever, der normalt har skolen som fristed. Nu er det rum taget fra dem i over en måned. Hvad betyder det for dem?", lyder det.

Alvorsord

Naturfagslæreren for Silkeborg beskriver sine elever som "søde og velopdragne", men når corona-hjemsendelserne er overstået, bliver hun nødt til at sige et par alvorsord til nogle i klassen.

"I fremtiden vil jeg snakke mere med dem om Emma Gad. Det handler om pli, om at tage et socialt ansvar og om at overholde deadlines. Jeg ser virkelig, hvor forskellige grupperne af elever er, og hvordan de håndterer den svære situation. Det handler selvfølgelig også om, hvor meget støtte de har fra baglandet", siger hun.

De kommende uger giver Lynne Gilberg mulighed for at forbedre sine evner som digital underviser, og det kan forhåbentlig bidrage til at aktivere alle eleverne fagligt, håber hun.

"Jeg lærer også nye ting med de digitale læremidler. Blandt andet, at jeg kan overtage elevers skærm i stedet for at gøre det hele fra min egen skærm, når jeg underviser klassen. Der er nogle elever, der ville have godt af den personlige undervisning i stedet. Særligt de elever, der ikke spørger og som kan være bange for at fejle. Dem er der mange af", understreger læreren.

Desuden har hun fundet ud af, at det er vigtigt at kommunikere klart over for elever, hvilke forventninger hun har til deres indsats, ligesom de er blevet enige om praktiske ting, hvornår og hvor opgaverne bliver lagt op eksempelvis. Lignende tanker gør Andreas Skovse sig:

"Jeg lærer også meget af forløbet. Jeg ved nu, at jeg i de kommende uger skal dosere opgaverne bedre. I stedet for at lægge 100 opgaver ud, skal jeg lægge 20 ud af gangen, så det bliver mere overskueligt".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.260 andre er allerede tilmeldt

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
683 andre er allerede tilmeldt