Corona
0   33

Lærer efter forlængelse af skolelukninger: Klar til at tage mere ansvar for klassefællesskabet

I den første uge med nødundervisning havde lærer Anne Hammer nok at gøre med at finde sine ben, mens eleverne primært arbejdede selv i fagportaler. Nu er hun klar til at eksperimentere med mere spændende undervisning.

Den første uge med nødundervisning, efter regeringen lukkede skolerne på grund af coronakrisen, har været ren overlevelse.

Men nu er tingene så småt landet, og derfor føler lærer Anne Hammer fra Elsted Skole i Aarhus sig også klar til at tage mere ansvar for at opretholde klassefællesskabet i de kommende uger, selv om lærer og elever fortsat er spredt for alle vinde indtil videre til efter påske.

"Det har været hektisk, og jeg har lige skulle finde mine ben. Hvad går det ud på? Hvor meget kan vi gøre? Hvor meget skal vi gøre? Hvad er forventningerne? Samtidig har jeg to små børn herhjemme, der også skal være styr på. Der har virkelig været mange ting oppe i luften, der har skullet lande", fortæller hun til folkeskolen.dk/it

"Men nu synes jeg lige så stille, at der begynder at komme nogle rutiner på plads".

Artiklen fortsætter under banneret

Masser af sparring på internettet

Da lærerne i forrige uge fik to dage til at forberede sig til at skulle undervise hjemmefra, havde Anne Hammer ikke det store kendskab til digitale værktøjer til at fjernundervise.

Hun har blandt andet søgt inspiration på Twitter, hvor lærere og andre interesserede hver mandag og torsdag diskuterer online-undervisning via hashtagget #skolechat, og på folkeskolen.dk, hvor masser af artikler og blogs den sidste uge har handlet om samme emne.

"Der har været mange, der deler gode tips, tricks, værktøjer og dagbøger fra karantæneland. Det er velmenende og brugbart. Men også meget overvældende at skulle tage stilling til så meget nyt", siger Anne Hammer. 

"Men onsdag i sidste uge prøvede jeg første gang at mødes med alle elever i min klasse gennem Google Meet og mine kollegaer gennem Microsoft Teams. Det fungerede overraskende godt, synes jeg. Det skal vi helt klart have mere af, og det gav mig blod på tanden, at det var så let at kaste sig ud i".

Forsker: Tag ansvar for læringsfællesskabet

Forskeren Anders Øgaard har beskæftiget sig med fjernundervisning i en årrække, og ifølge ham er der ikke noget at sige til, hvis første uges nødundervisning har haft karakter af lektielæsning i de store fag.

"Men på et tidspunkt bliver det for kedeligt, og så er det en god ide at give eleverne opgaver, hvor de skal indgå i læringsfællesskaber med klassekammerater og hvor de selv skal producere noget", sagde han fredag til folkeskolen.dk.

"Jo længere tid, der går, jo større bliver behovet for, at vi går fra lektielæsning, til at læreren faciliterer et læringsfællesskab".

Anne Hammer kan godt genkende, at første uge primært har handlet om, at eleverne har skulle kunne arbejde selv derhjemme.

"100 procent. Vi startede torsdag med at lægge en plan for, at eleverne skulle have materialer, de kender, og som de kan arbejde med selv. Det blev en lang liste med fagportaler", siger hun. 

"Det har været staveøvelser på iStavning.dk, matematikøvelser i MatematikFessor og så videre. Ren træning, der vedligeholder færdigheder uden særlig meget indlæring af nyt stof. Den mest åbne undervisningsform har vel været, at de har skrevet et portræt eller en historie".

Nu hvor hun med succes har afholdt de første fællesmøder med klassen, håber hun, at hun kan gøre undervisningen lidt mere spændende.

"Den første snak med klassen handlede ikke om noget fagligt, det var bare for at hilse på hinanden og få en status på, hvordan det står til", siger hun.

"Men jeg skal have mange flere møder med eleverne. Jeg håber, det betyder, at jeg kan gennemgå nogle ting og give dem nogle opgaver, hvor de skal eksperimentere lidt mere".

"Det er vigtigt, de får lov til at udfolde sig lidt mere kreativt. Hvis det her fortsætter i mange uger, så går vi alle sammen kolde i færdighedstræning og skriveøvelser".

Praktisk-musiske fag udfordrer

Ud over dansk underviser Anne Hammer i historie og håndværk og design. Særligt i det sidste fag så hun meget gerne, at hun kunne give eleverne flere opgaver, hvor de kan arbejde kreativt.

"Vi er helt vildt udfordret af, at eleverne ikke har det rigtige værktøj derhjemme, men jeg tænker en del over, hvordan vi alligevel kan give dem nogle små designopgaver", siger hun.

"Jeg har opfordret dem til selv at finde inspiration på Youtube ud fra, hvad de har til rådighed derhjemme. Ligger der strikkepinde derhjemme, så find en instruktionsvideo til, hvordan man strikker".

"Jeg regner med, at der kommer en noget mere klar udmelding af, hvad der skal ske med faget under nedlukningen. Det blæser lidt i vinden lige nu".

Stadig nød- ikke fjernundervisning

Anne Hammer understreger dog, at der fortsat vil være tale om, at lærerne gør deres bedste i en ny situation, de ikke er klædt på til.

Derfor foretrækker hun også fortsat at kalde det, hun bedriver, for nødundervisning frem for fjernundervisning.

"Det hele er meget nyt, og derfor handler det for mig om at få lov at eksperimentere og finde mine ben i det", siger hun.

"Fjernundervisning er noget, folk tager uddannelser i at varetage. Det jeg laver nu, er ikke begrundet i den store teori. Det er det muliges kunst. Derfor vil jeg også helst kalde det nødundervisning. Men jeg håber da, at det på sigt kan udvikle sig til noget mere velovervejet og gennemtænkt".

"Jeg er lige nu glad for, at jeg ikke har en 9.-klasse, der skal til afgangsprøve. Jeg har en 6.-klasse, og jeg er glad for, at der samtidig med udmeldingerne om, at eleverne fortsat skal lære noget, også siges at der skal ro på, og at man må gøre det så godt, som man kan".

"For det bliver ikke det samme. Man kan ikke gøre det samme online, som man kan i klassen. Det må og skal der være forståelse for. Alle gør det så godt, som de kan. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Men vi kan ikke leve op til, at eleverne lærer det samme hjemme som i skolen".

Eleverne kan blive væk

Desuden ser Anne Hammer en udfordring i, at der er elever, det er svært at fastholde i fjernundervisningen. Dem, som Anders Øgaard beskriver, nu kan "slukke for deres lærer". 

"De kan lade være med at møde op til online-møderne og svare på beskederne, og så er det begrænset, hvor meget vi kan gøre", siger Anne Hammer.

"Nogle elever har brug for at blive taget i hånden og blive hjulpet i gang. Eller at få en hånd på skulderen, når de mister overblikket. Det kan gå hen og blive en meget stor udfordring på sigt. Vi er i kontakt med forældrene, men det er ikke altid, de har mulighed for at hjælpe".

"Derfor er det sindssygt vigtigt, at vi gør mere ud af den personlige kontakt via telefon eller et online mødeforum, i det omfang det overhovedet kan lade sig gøre".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.826 andre er allerede tilmeldt

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.362 andre er allerede tilmeldt