Corona
2   11

Speciallærer gør status efter en uge med onlineundervisning: Svært at rykke eleverne fagligt på distancen

Det er svært at lære elever nyt på distancen, når de har brug for mange gentagelser, så dansklærer Flemming Platz sender vedligeholdelsesopgaver til sine to specialklasser. Han stiller spørgsmål ved, om det holder, hvis skolerne skal blive ved med at være lukkede.

Flemming Platz er vant til arbejde med ugeplaner og fælles undervisning efterfulgt af opgaver til eleverne i sine to specialklasser på Skovvangskolen i Aarhus. Der går otte elever med problematikker inden for opmærksomhed i hver klasse, som omfatter 6. til 8. klassetrin.

"Da vi forrige torsdag fik at vide, at vi skulle konvertere til hjemmeundervisning, blev jeg taget på det forkerte ben. I den perfekte verden havde vi fået en uge til at forberede os, men pludselig skulle jeg kommunikere med forældre og elever via aula og intra, og det er de ikke vant til at bruge. Kun halvdelen af forældrene har åbnet mailen om, hvad de skal gøre med undervisningen derhjemme", fortæller Flemming Platz.

Eleverne får mellem to og fire timers undervisning om dagen

Flemming Platz har valgt at arbejde på platformen Grammatip, som eleverne har set før. Midt på eftermiddagen lægger han næste dags lektier op.

Artiklen fortsætter under banneret

Om Flemming Platz

Flemming Platz blev uddannet lærer i 1991. Ni år senere blev han cand. pæd. i voksenpædagogik. I 2006 blev han uddannet coach, og i 2015 tog han en pædagogisk diplomuddannelse i psykologi.

Ud over at være speciallærer på Skovvangskolen i Aarhus, hvor han har været ansat siden 2008, holder han kurser og foredrag om specialpædagogik. Desuden er han anmelder på fagbladet Folkeskolen, og han har en blog om specialundervisning på folkeskolen.dk/specialpædagogik.

"Eleverne skal først læse i 25 minutter. Det svarer til det læsebånd, de kender fra skolen. Derefter skal de løse opgaver. I den ene klasse bøjer de navneord. Det varer cirka en time, vil jeg tro. I den anden klasse arbejder de med stumme bogstaver og dobbeltkonsonanter. Det var det, vi var nået til i de to klasser, da vi blev sendt hjem", uddyber han.

Eleverne har også fået opgaver i matematik, så i alt får de mellem to og fire timers undervisning om dagen, vurderer Flemming Platz. Han tilføjer, at det er vigtigt, at programmet ikke bliver for massivt.

"Eleverne ville ikke kunne overskue det, hvis jeg sendte en ugeplan hjem til dem. Derfor lægger jeg kun én lektie op om dagen. Det skal også være muligt for forældrene at hjælpe børnene med at strukturere dagen", siger Flemming Platz.

En videokonference er for teknisk svær for eleverne

Alligevel er Flemming Platz ikke sikker på, at eleverne får læst i deres bog.

"Det optimale ville være, hvis de ligesom i klassen kunne fortælle, hvad de har læst. Den snak tager forældrene ikke nødvendigvis med dem. Hvis det var en almen klasse, kunne jeg lave en videokonference, men det er for teknisk svært for mine elever, så det vil de ikke kunne".

Både elever og forældre er blevet ekstra udfordret af, at det i de første dage med fjernundervisning i det ganske land var svært at logge ind på Nota og forskellige læringsplatforme, fordi systemerne blev overbelastet. Mange kunne heller ikke huske koden til deres unilogin.

"Det har uden tvivl været en stressfaktor for mange forældre. Ikke alene skulle undervisningen foregå digitalt - de kunne ikke komme ind på siderne".

Vedligeholdelsesopgaver kan blive kedelige i længden

Opgaverne i de to specialklasser har handlet om at holde indlært viden vedlige, for det er svært at lære elever med særlige behov nyt på distancen.

Tip til kommunikation med hjemmet

  • Hav fokus på at sikre, at elever med særlige behov kan følge undervisningen, selv om den foregår hjemmefra. Dette kan omfatte vejledning til forældrene eller øvrige personer, der understøtter nødundervisningen (for eksempel personale i nødpasningen), og det gælder især i forhold til anvendelse af læremidler.
  • Tal med forældre til alle elever over videoforbindelse, mail, telefon eller lignende. Giv forældrene mulighed for at stille spørgsmål og komme med forslag til, hvordan det sikres, at eleven kan følge undervisningen, når den foregår hjemme.
  • Hav fokus på, at forældrene får viden om, hvordan de bedst kan støtte deres barn i at følge undervisningen og dagens program (for eksempel i forhold til behov for struktur, overblik, forudsigelighed og eventuelt indlagte pauser).
  • Følg løbende op på, hvordan det går med undervisningen i hjemmet over sms, videoforbindelse, mail, telefon mv. Lav faste aftaler med forældrene om, hvornår dette skal ske. For eksempel kan forældrene lave en kort videooptagelse sammen med deres barn med en kort status på, hvordan det går, som de sender til læreren.
  • Sørg for daglig kontakt til elever, som ikke får, eller ikke kan forventes at få, den nødvendige støtte i hjemmet, for at sikre, at der tilbydes ekstra støtte til disse elever.

Kilde: Læringsportalen emu.dk

"Mine elever har brug for mange gentagelser, når de skal lære noget nyt. Derfor har de fået vedligeholdelsesopgaver i den første uge med skolenedlukning. Spørgsmålet er, om det holder, hvis coronavirus først peaker i slutningen af april, og vi skal holde skolerne lukket indtil da. Så kan det blive kedeligt. Udfordringen er, at andre undervisningsforløb let bliver for svære for eleverne", siger Flemming Platz og reflekterer videre:

"På den anden side er eleverne glade for bundne opgaver, så det kan godt være, det vil kunne gå. Lige før vi blev sendt hjem, var vi i gang med at skrive pænt i den ene klasse, og her øvede en elev sig i to-tre timer i streg. Eleverne er ret glade for rutineopgaver, og når stoffet er velkendt, bliver det heller ikke en stressfaktor for forældrene. Men det bliver svært at rykke eleverne fagligt gennem fjernundervisning".

En udfordring at motivere eleverne på afstand

Afdelingslederen for specialklasserne på Skovvangskolen har skrevet ud til Flemming Platz og hans kolleger med en opfordring om, at de deler erfaringer med fjernundervisningen. Måske kan der komme bud derfra på, hvordan man kan lære eleverne nyt trods det anderledes vilkår.

"Det er godt, at vi kan dele erfaringer. Det giver mig bedre mulighed for at redefinere min undervisning, når jeg får input fra kollegerne om, hvad de gør i deres klasser", siger Flemming Platz.

Det ændrer ikke på, at det er svært at motivere eleverne på afstand.

"Når vi har diktat i skolen, giver jeg feedback ved at rose eleverne for det, de kan, og med anvisninger på, hvordan de kan blive bedre. Jeg kan godt skrive til dem i deres mailbakke, men det vil aldrig blive feedback som i klassen, hvor jeg går i dialog med den enkelte. Desuden er nogle af dem ikke super velfunderet skriftligt. Så jeg skal finde en form, der passer til dem".

Det bliver ikke lettere af, at han kan se, hvilke fejl eleverne begår i opgaverne i Grammatip, men han kan ikke give dem feedback i portalen. Her skal han over i den enkeltes mailboks på aula.

"Det er bøvlet for både mig og eleverne, at vi skal bladre frem og tilbage mellem to platforme, ikke mindst for mine elever som har brug for at blive holdt mere i hånden end almene elever", siger Flemming Platz.

Kun hver tredje elev har løst de tilsendte opgaver

En anden udfordring er, at mange af elevernes forældre ikke er vant til at bruge aula, så flere har ikke åbnet linket med opgaver.

"Jeg ved ikke, hvorfor forældrene aldrig går på aula. De var heller ikke på skoleintra. Vi har størst succes, når vi ringer rundt. Vi har altid haft den tætte kontakt per telefon, eller ved at forældrene kommer forbi skolen", siger Flemming Platz.

Når han tæller op, har kun omkring en tredjedel af hans elever lavet de tilsendte opgaver.

"De kan meget vel være dem, hvor familien har fået etableret en rutine: 'Nu står vi op, så læser du, og derefter løser du dine opgaver'. Derfor sender jeg opgaverne ud midt på eftermiddagen, så familierne kan komme i gang med skolearbejdet fra morgenstunden. Jeg har endda haft en enkelt forælder, som ringede og efterlyste flere opgaver, fordi sønnen var hurtigt færdig. Det er meget positivt, når der opstår en tæt relation mellem forældre og barn omkring skolearbejdet."

Eleverne kan ikke køre på frihjul i måske tre-fire uger

I fredags skulle eleverne desuden aflevere en anmeldelse af den bog, de har læst i læsebåndet.

Her sendte Flemming Platz en skabelon med spørgsmål til dem, så opgaven var til at gå til. Alligevel var han spændt på, hvor mange der ville aflevere en boganmeldelse.

Tip til at skabe struktur og forudsigelighed 

  • Skab gode rutiner for eleven. Hav et dagsskema og opgaver klar til eleven hver dag. Suppler dette med et ugeskema, hvis det er relevant for den konkrete elev og dennes forældre.
  • Hjælp forældrene med at skabe gode fysiske rammer for undervisningen hjemme. Rådgiv forældrene i forhold til, hvordan de hjemme kan skabe gode fysiske rammer, der giver eleven ro og tryghed. Kan de lave et særligt 'klasselokale' hjemme, eksempelvis i et rum for sig, i et hjørne i stuen eller ved elevens eget skrivebord? Kan de fjerne ting, møbler, plakater m.v., som vil virke forstyrrende for eleven, når der skal arbejdes med undervisningsopgaver? Er der behov for at arbejde et sted og spise frokost et andet sted? 

Kilde: Læringsportalen emu.dk

"En af eleverne har lavet en boganmeldelse, men han har problemer med at få vedhæftet filen. Så der er lidt tekniske problemer, men god vilje", siger læreren.

I fredags skrev pædagogerne i Flemming Platz' to klasser en sms til forældrene for at samle op på, hvorfor over halvdelen af eleverne ikke havde afleveret deres besvarelser på de tilsendte opgaver, så nu er et par stykker mere kommet på.

"Eleverne kan ikke køre på frihjul i måske tre-fire uger, så vi er ved at finde ud af, hvad vi kan gøre for at hjælpe dem. Jeg har selv talt med en forælder, hvis barn havde lavet opgaverne, men han glemte at trykke på afslut, og så forsvinder besvarelserne. Det kan være sådanne tekniske ting, der driller", siger han.

Svært at slippe kontrollen

Det er svært at slippe kontrollen med såvel undervisning som elever, erkender Flemming Platz.

"Jeg er sådan én, som har styr på strukturen og altid er et skridt foran. Her føler jeg, at jeg hele tiden er et skridt bagefter, og det er en udfordring for mig", siger han.

Flemming Platz deltog i et e-læringsforløb i 2001, så han burde være bedre klædt på end de fleste af sine kolleger. Men det er mange år siden, at han var på kursus, og den aktuelle fjernundervisning blev indført så hurtigt, at han ikke har haft mulighed for at forberede sig.

"Jeg forsøger at gøre det bedste, jeg kan, ved at tage udgangspunkt i den struktur og genkendelighed, eleverne har brug for", siger han.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.190 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.826 andre er allerede tilmeldt