Social arv
1   22

KL-tal: Dansk skole i stigende grad delt efter forældreindkomst

Det danske skolevæsen bliver i stigende grad opdelt efter forældrens økonomi. 10 procent af de fattigste familiers børn går i specialtilbud, mens det kun gælder tre procent af de rigeste familiers børn, viser tal fra KL. Og andelen af de rigeste familier, der sender deres børn i friskole, stiger.

Næsten hver femte elev går i dag i friskole, og godt 5 procent går i specialskole.

Tilgangen til privat- og friskoler er steget med 33 procent de sidste ti år, og andelen af højindkomst-forældre,der vælger folkeskolen fra er steget fra 17 til 25 procent. Samtidig går ti procent af lavindkomstfamilierne børn i specialtilbud. 

Artiklen fortsætter under banneret

"Der er sket en kraftig stigning i tilgangen til de frie grundskoler. Faktisk er tallet steget med 33 procent over ti år. Tallet er steget fra 13 procent til 18 procent. Det vil sige, at næsten en femtedel går i frie skoler. Det er ikke et problem. Vi har en god tradition i Danmark for at have
frie skoler. Men når man ser sådan en udvikling, så giver det anledning til at  spørge, hvad forklaringen er på det", sagde KL-direktør, cheføkonom Morten Mandøe, på KL's Børn & Unge Topmøde i sidste uge.

Han understregede, at det især er højindkomstforældre, der
vælger de frie skoler.

Samtidig stiger antallet af elever, der tages ud af folkeksolen til fordel for et specialtilbud. Hans konklusion var, at det er en økonomisk dyster fremtid, hvis udviklingen som den ser ud nu fortsætter.

"Vi havde fra skoleåret 2011/12 til 2016 en stigning i
andelen af segregerede elever. Her kan vi se, at der i forhold til
indkomstfordelingen for de familier også er en bias - bare i den anden retning. 10 procent af elever af forældre fra
lavindkomstgruppen er i specialtilbud. Det vil sige, at i specialtilbud er der
flere som kommer fra bunden af indkomstskalaen".

Kun 3,3 procent af eleverne i specialtilbud har forældre i højindkomstgruppen.

Stigning i antal elever i specialtilbud

Stigningen i antallet af elever, der er i specialtilbud vil kunne mærkes, hvis den fortsætter.

"Det kan godt være. Men det er vigtigt, at man kan komme tilbage. Kun 3,7 procent kommer tilbage i en almindelig grundskole. Det er meget, meget få, og det vil give store udfordringer"."I 1995 brugte vi 4 procent af resurserne på det samlede skoleområde på specialområdet. I 2012 toppede det med 13,9 procent. Når vi ser på segregeringsgraden, er det ret tydeligt, at det især er i indskolingen, at segregeringsgraden stiger. Der er en ret kraftig stigning i indskolingen",  sagde Morten Mandøe og spurgte sig selv, om det ikke er en fordel, at man finder de elever, der har problemer, tidligt. 

"Vi ved, at udgifterne til elever i specialtilbud er tre til
fem gange højere end i folkeskolen. Hvis kurven fortsætter, så skal skoleområdet tilføres markant flere resurser, eller også skal vi finde dem på andre serviceområder, eller også er det almenskoledelen, der skal holde for".

Nyborg vil føre viden fra specialområdet til normalområdet 

Nyborg er en af de kommuner, som gerne vil ændre på udviklingen. To tredjedele af kommunens budget til inklusion går lige nu til kommunens to specialskoler. En ny tildelingsmodel skal ændre på det, fortalte formand for Skole- og Dagtilbudsudvalget i Nyborg Suzette Frovin KL-topmødet.

"Folkeskolerne betaler specialskolerne for at løfte
inklusionsopgaver. Det der er hensigten i mødelokalerne ikke altid virker. Det er en vigtig erfaring. Vi går ydmygt til den her nye model. Vi skal være villige til at tilpasse modellen undervejs - så den gør, at langt langt flere børn bliver en del af det store fællesskab på folkeskolen".'

Også i Nyborg vender børn sjældent tilbage til almenskolen, når de er kommet på specialskole.

"Vi skal have klare planer for, hvad eleverne skal have ud af det, og hvordan de kan vende tilbage til almenområdet. Modellen skal være agil. Den må ikke betyde, at vi ikke kan handle hurtigt".

Målet er ikke at spare, men at bruge pengene klogere, så flere penge kommer ud i det fælles skolevæsen.  

"Vi har drænet almenområdet for speicalpædagogiske kompetencer.  Lærerne spørger: Hvordan kan vi løfte de her kompetencer. Vi skal
lykkes med at få specialkompetencer i almenområder, så skolerne er klædt på til de her områder", siger Suzette Frovin.

"Vi har brugt to trededele af inklusionsmidlerne til børn i specialtilbud. Vi skal have vendt bøtten om, så vi kan bruge de midler på almenområdet. Vi skal hjælpe flest mulige børn uden at gøre dem specielle".

Fremtiden truer

Næstformand i KL's Børne og Undervisningsudvalg, borgmester i
Rudersdal Kommune Jens Ive (V) understregede, at det her er en stor udfordring for kommunerne:

"Det er alvor det her. Det vil presse vores normalområde ud
i en uacceptabel økonomisk situation, så vi skylder børnene at få styr på
området. Dem som kan hjælpe med det er staten, som er en central spiller".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.261 andre er allerede tilmeldt