Inklusion
2   10

Inklusion: KL vil have flere tilbud 'på kanten af almentilbuddet'

I sin åbning af KL's Børn & Unge Topmøde i Aalborg i dag lagde udvalgsformand Thomas Gyldal op til, at flere elever skal kunne rummes i eller i hvert fald på kanten af den almindelige folkeskole - i mellemformer mellem almen- og specialområdet.

"Hvis de tanker, der tænkes på borgmesterkontoret ikke konkret bidrager til børns læring og trivsel, må vi have mod til at gøre noget andet. Vi må kigge på os selv med kritiske øjne, og vi må have mod til måske at gøre noget anderledes", sagde borgmester i Herlev og formand for KL's børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen. "Beslutninger, som virker utroligt begavede på et udvalgsmøde, kan virke meningsløse for det barn eller de medarbejdere, det drejer sig om".

Han fortalte om Carl på ni år, som får at vide, at han skal forlade sin 3.-klasse og sine kammerater, fordi han skal have et specialtilbud.

Artiklen fortsætter under banneret

"Det sætter sig dybe spor i Carl: 'Er jeg ikke klog nok? Er jeg helt unormal?' Og vi kan som voksne sige, at Carl er helt normal, men vi signalerer noget andet med vores handlinger. Det påvirker et barn, og det kan påvirke et barn i et langt liv", sagde Thomas Gyldal og påpegede, at mere end halvdelen af dem, der forlader 9. klasse i et specialtilbud hverken har afsluttet eller er i gang med en ungdomsuddannelse fire år senere. 

"Det er ikke samme som, at vi ikke har brug for specialtilbud - det har vi , og de skal være af højere kvalitet. Men antallet af børn, der får diagnoser er fordoblet på få år. Og måske er løsningen for ofte blevet, at man trækker børn og unge ud af det brede og lokale fælleskab. Vi er tilbage på samme niveau  som dengang i 2013, da vi fra regering og Folketinget fik inklusionsmålet om, at 96 procent af eleverne skulle gå i almentilbuddet".

Børn skal have et lokalt tilbud

Thomas Gyldal mindede om, at mange børn blev tilbageført fra specialtilbud til den almindelige folkeskole midt i en økonomisk krise, hvor økonomien derfor måske ikke var til at tage godt imod dem.

"Kritikken var stor, og nu er lige så mange børn som før ekskluderet ud af de stærke lokale fællesskaber. Vi har løbende sat ind med styringsmæssige greb for, at flere børn skal trives i og profitere af almentilbuddet. Men vi må konstatere, at det ikke er lykkedes  - med store konsekvenser for det enkelte barn. Derfor må vi spørge os selv, om vi har det rette tilbud på hylderne helt tæt på almenområdet. Kan vi blive klogere på brugen af såkaldte mellemformer?", lød det i Thomas Gyldals optakt til et to dages møde om børn-, skole- og ungeområdet i de danske kommuner.

"Vi skal kunne tilbyde alle børn et tilbud, de profiterer af, og det må meget gerne være lokalt, tæt på hvor de bor - ikke som i hovedstadsområdet, hvor børn kører af sted i taxa gennem flere kommuner".

"Men børn, som mistrives fordi resurser og faglighed ikke står mål med opgaven, er ikke inklusion, det er mislykket inklusion. Der skal være ledelse, der har mulighed for at være tæt på undervisningen", sagde Thomas Gyldal med henvisning til den nye undersøgelse fra Skolelederforeningen, der viser, at også skoleledelsen er presset af bl.a. opgaver i relation til inklusionen.

"Svaret på mislykket inklusion er ikke eksklusion. Svaret er udviklende rammer tættere på som en del af eller på kanten af almentilbuddet. For alternativet er, at flere skal ud i dyrere tilbud, og det udhuler økonomien, så det bliver ringere for alle børn".

Test skal give mening

Thomas Gyldal kommenterede også de afsluttende følgeforskningsrapporter om folkeskolereformen:

"Tillad mig at skrue tiden lidt tilbage til den kontekst, vi skulle implementere reformen i. Vi fik en inklusionslovgivning, hvor vi fik flere børn tilbage, før vi fik en folkeskolereform midt i en økonomisk reform og efter en kommunalreform, hvor mange kommuner lukkede foleskoler - 200 skoler er lukket over hele landet. Og i den kontekst skulle vi implementere en reform, så den gav mening og leverede stigende resultater. Konklusionen er, at vi har leveret et indhold, så de faglige resultater er på niveau med dengang, vi startede med inklusion og folkeskolereform, og hvor den manglende arbejdstidsaftale betød, at arbejdsmiljøet blev ramt. Nu har vi en Ny start, og den økonomiske krise er vendt til fremgang - selvom jeg godt ved, at gaderne ikke flyder med mælk og honning". 

"Nu skal vi i gang med at drøfte, hvordan vi løfter kvaliteten fremadrettet og sikrer et skema, der motiverer børnene", sagde han og fremhævede, de justeringer af folkeskolereformen, som har øget den lokale frihed. "Og så skal vi se på, hvordan vi fremover kan evaluere og teste, så det giver mening, også for børn og forældre". 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.190 andre er allerede tilmeldt